Det Kongelige Bibliotek modtager hvert år samlinger af materiale fra enkeltpersoner eller foreninger, som kan danne grundlag for en nærmere undersøgelse af elementer fra dansk eller udenlandsk musikliv. Det drejer sig om trykte og håndskrevne noder, breve, memoirer, billeder, scrapbøger etc.
Nogle af emnerne kan gå på tværs med udblik til andre kunstarter og forskellige teoridannelser, og der kan også indgå overvejelser om indsamling, arkivordning, formidling og andre emner i forbindelse med materialet.
På denne side omtaler vi nogle af de samlinger, som kunne danne udgangspunkt for et universitetsspeciale eller hovedopgave på andre institutioner. Materialet er ofte af en sådan art, at det kun kan benyttes på biblioteket.
Du er altid velkommen til at kontakte Musiksamlingen på Det Kongelige Biblioteks for yderligere informationer eller hjælp
Henrik og Frederik Rungs musikarkiv
Samlingen fra Henrik Rung (1807-1872) og sønnen Frederik Rung (1854-1914) rummer ca. 3.000 bind med trykte noder (en del førsteudgaver) af musik fra 1600-1700-tallet, en del afskrifter af især klassisk italiensk vokalmusik samt adskillige danske autografer. Også Henrik og Frederik Rungs egne værker er velrepræsenteret. Samlingen giver stof til en behandling af de to komponisters liv og værker samt af den italienske indflydelse i dansk musik i 1800-tallet og begrebet Cæciliabevægelsen i dansk og udenlandsk musikliv.
Kai Norman Andersen (1900-1967)
Kai Norman Andersen er et af de største navne inden for dansk populærmusik. Han var oprindelig bankmand, men blev i 1923 knyttet til Scala og senere til utallige revyer. Hans produktion omfatter operetter, skuespilmusik, filmmusik, revyviser, sange og dansemusik. Det Kongelige Bibliotek har en samling på 15 kapsler af nodemanuskripter fra Kai Norman Andersen, som er ordnet efter genre. Der vil være mulighed for at beskæftige sig med såvel registrering som beskrivelse og analyse af musikken i relation til populærmusikmiljøet i Danmark fra ca. 1920 til 1970.
Franz Gläser (1798-1861)
Franz Gläser var oprindelig af böhmisk herkomst og studerede i Prag og Wien. Han levede som kapelmester og komponist ved flere teatre i Wien, hvor han især skrev syngespil og balletmusik. I 1830 blev han ansat i Berlin, hvor han komponerede sit nok mest kendte syngespil, Des Adlers Horst (1832), og da Det Kongelige Teater i 1842 manglede en kapelmester, henvendte man sig Gläser. Fra 1843 til 1850 satter Gläser sit præg på dansk musikliv som kapelmester ved Teatret og i Musikforeningen samt som komponist til stykker af bl.a. H.C. Andersen.
Det Kongelige Biblioteks store samling af nodemanuskripter fra Gläser sammenholdt med bl.a. Musikforeningens arkiv på biblioteket samt litteratur og arkivmateriale fra Teatret (Rigsarkivet) kan danne udgangspunkt for en musikanalytisk undersøgelse kombineret med en beskrivelse af komponistens indflydelse på dansk musikliv i programlægning og dirigentstil.
Sven Gyldmark
Komponisten Sven Gyldmark (1904-1981) var en meget produktiv populærmusikkomponist. Han har skrevet musik til utallige revyer og film foruden underholdnings- og dansemusik. Se mere om ham på hans hjemmeside. Det Kongelige Bibliotek har en omfattende samling af nodemanuskripter - især arrangementer af film- og dansemusik - fra Sven Gyldmark, som endnu ikke er ordnet. Samlingen kan danne udgangspunkt for beskæftigelse med såvel registrering som beskrivelse og analyse af musikken i relation til populærmusikmiljøet i Danmark fra ca. 1920 til 1970, ikke mindst med vægt på filmmusikken.
Mogens Ellegaard
Accordeonspilleren Mogens Ellegaard (1936-1996) havde en stor karriere som professionel musiker med omfattende koncertvirksomhed i bl.a. England, USA og Sverige. Han inspirerede mange nordiske moderne komponister til at skrive for accordeon, og han uropførte mange af disse værker. Samtidig havde han et udbredt pædagogisk virke som lærer ved forskellige udenlandske konservatorier og som docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I den forbindelse har han bl.a. skrevet en accordeonskole. Ellegaards samling af hovedsageligt trykte noder samt enkelte manuskripter og indspilninger kan danne udgangspunkt for en undersøgelse af harmonikaens og accordeonens historie i Danmark i 1900-tallet, hvor instrumenterne har oplevet et stærkt forøget klassisk repertoire. Samtidig kan denne udvikling placeres i en international sammenhæng.
Dansk opera i 1800-tallet
Materiale til studiet af dansk opera i 1800-tallet er righoldigt repræsenteret i Det Kongelige Biblioteks samlinger. Med inspiration fra det nationale syngespil af Johan Hartmann, J.A.P. Schulz, Cl. Schall og F.L.Æ. Kunzen findes større anlagte operaer som Kunzens Holger Danske og Kuhlaus Lulu. Giuseppe Siboni indfører det tidlige italienske repertoire med Rossini, Spontini, Auber etc., og Mozarts operaer begynder at blive spillet. Vaudeviller og syngespil indtager stadig en ledende rolle, men Fr. Gläser sætter egne værker og tysk romantisk opera (Weber, Marschner) op. Forholdet til de italienske operaforestillinger på Hofteatret i 1840erne og 1850erne kan belyses, og hovedværker som Hartmanns Liden Kirsten og senere Heises Drot og Marsk inddrages i diskussionen af nationalt emnevalg. H.S. Paullis lange tid som kapelmester og endelig Johan Svendsens indførelse for alvor af Verdi og Wagner kan sammenlignes med danske værker fra slutningen af århundredet.
Musik til de store industri- og landbrugsudstillinger etc.
I 1870erne og -80erne blev der afholdt nordiske industri- og landbrugsudstillinger i København med forbillede i blandt andet tyske og franske udstillinger af samme art. Udstillingerne skulle vise resten af Europa, hvad de nordiske lande formåede inden for landbruget og den hastigt voksende industri. Flere danske komponister – heriblandt Niels W. Gade og H. C. Lumbye - blev bedt om at komponere musik til opførelse på udstillingerne, og 'Festmusik' af forskellig art blev derfor til på denne baggrund. Både noder til musikken og kataloger over udstillingerne findes på Det Kgl. Bibliotek. Herunder kan man se på den fremskridtstro og beundring for de nye tekniske vidundere og bygningsværker, som prægede udstillingerne, og hvordan musikken forholdt sig til disse temaer.
Ebbe Hamerik
Ebbe Hamerik (1898-1951) markerede sig som dirigent på Det Kongelige Teater og for Musikforeningen samt flere steder i udlandet. Desuden var han en af mellemkrigstidens store danske komponister, og især dramatisk musik og symfonien prægede hans produktion, deriblandt operaen Marie Grubbe fra 1940. Ebbe Hameriks samling af nodemanuskripter giver mulighed for stilistiske studier i fremtrædende musikalske genrer, og både hans værker og hans dirigentvirksomhed (repertoirevalg) kan sættes ind i samtidens danske og udenlandske musikliv.
Victor Bendix
Victor Bendix (1851-1926) var aktiv i det københavnske musikliv som både komponist, dirigent, underviser og koncertpianist. Han var elev af både Niels W. Gade, J.P.E. Hartmann og Franz Liszt, og var dermed en af de få danske komponister på den tid, der kunne tilføre den danske klassisk-romantiske tradition elementer fra den nytyske skole, som ellers ikke havde mange tilhængere i Danmark. Dette kunne f.eks. spores i flere af Bendix' kompositioner og ved de Filharmoniske Koncerter, som Bendix ledede i årene 1897-1901, hvor flere værker af blandt andre Wagner blev opført. Det Kongelige Bibliotek råder over Bendix' nodemanuskripter og efterladte papirer, og der er derfor mulighed for såvel stilistiske og pædagogiske som historisk-biografiske studier.
Asger Hamerik
Asger Hamerik (1843-1923) fik sin musikalske karriere udenfor landets grænser, mens han i Danmark ikke fik megen anerkendelse i sin levetid, hvilket i sig selv er en kilde til undren. Han var blandt andet elev hos Bülow i Berlin (direktion) og hos Hector Berlioz i Paris (komposition), hvor flere af hans værker blev opført. Fra 1871 til 1898 var han leder af konservatoriet i Baltimore, USA, og fik som lærer, dirigent og komponist betydelig indflydelse på det amerikanske musikliv. Flere af hans kompositioner fra disse år - f. eks. hans nordiske suiter for orkester - var inspirerede af nordiske folkemelodier. Blandt Hameriks store produktion af værker er også seks symfonier, som udgør et betydeligt bidrag til symfonigenrens danske historie, og som derfor vil være et oplagt grundlag for et musikanalytisk arbejde. En anden interessant vinkel på Hamerik og hans kompositioner kunne være hans forhold til det nordiske/nationale, og hvordan det eventuelt kommer til udtryk i hans musik. Hamerik var kendt i Sverige, hvor han bl.a. skrev Frihedshymne i anledning af den svenske forfatningsændring i 1866, og mens han opholdt sig i Paris var det bl.a. planen, at han skulle dirigere et samlet nordisk kor ved Verdensudstillingen i 1867.
Andre muligheder:
- Johan Bartholdy - som operakomponsit
- Jens Bjerre - fransk påvirkning?
- Carl Busch - dansker i USA
- Emilius Bangert
- J. L. Emborg - forhold til sangreformen
- J.F. Frøhlich
- Carl, Edvard og Gustav Helsted
- Siegfried Langgaard - Liszt-eleven
- Finn Høffding - socialt engageret komponist i Carl Nielsens kølvand
- Jørgen Malling - og hans pædagogiske indsats
- Otto Malling - Hartmann-epigon eller...?
- Fr. Neruda - en udenlandsk familie i Danmark
- H.S. Paulli - kapemester og balletmusikarrangør
- Oluf Ring - og hans stilling i den danske sangs fornyelse
- Ludvig Schytte - den pædagogiske indsats
- C.C. Møller og A.F. Lincke som H.C. Lumbyes med- og modspillere
- Edouard Dupuy som mangefacetteret musiker
- Dansk musik til Shakespeare set i lyset af dansk Shakespearetradition
- Fremstillinger af vikinger eller nordisk mytologi i dansk musik
- Henrik Rung og hans italienske engagement i midten af 1800-tallet
- Børnemusik/sange - set i forhold til opfattelsen af børn og barndommen
- S.A.E. Hagen - kritiker, musikhistoriker, udgiver og komponist