Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Findes også som mikrofilm: Ms. micro 620., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 283-285, og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 112-114
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. and Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 25., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 25.
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. and Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 92.
Papirklip., Vedlagt til: Nogle digte og prosaarbejder (NKS 2451 kvart)., Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 13., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 13
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Designatio (1770): nummer 205, side 225 og Krarup: Mss. Fabr.: nummer 96, side 12.
1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII., and Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938 and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 271
Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., 1. Betragtninger om Hostrup, Ploug, Goldschmidt, Erik Bøgh, Robert Watt. Ét foldet ark, fire beskrevne sider. Svært læsbar., 2. Bonden og jøden (dialog). Et foldet ark, fire beskrevne sider., 3. ”Charlottenborg” samt liste over kunstnere. Et foldet ark, to beskrevne sider., 4. Biografiske skitser på engelsk: ”Danish author, Andersen Hans Christian”. To ark à 2 sider, beskrevet på én side hver., 5. Degnens Dreng (ubenyttet eventyrudkast). Et ark, to beskrevne sider., 6. Prosaudkast: ”Der var en Guds Engel”, senere benyttet som indledningsdigtet til Ahasverus, 1848. Et ark, en beskreven side., 7. ”Fader vor”. Fire udkast. Delvist benyttet i ”Hvad hele Familien sagde”, 1870: 1. ”Fader vor”. Et foldet ark, tre beskrevne sider; 2. ”Our father”. Et ark, en beskrevet side; 3. ”Fader vor”. Et foldet ark, fire beskrevne sider; 4. ”Fader vor”. Et foldet ark, to beskrevne sider., 8. Optegnelser om overtro. Hentet fra Thieles folkesagn. (Feer, Hyldemoer, Varulven, Nissen, Natravnen, Hexene, Strandvarsler). Ung skrift. Et foldet ark, to beskrevne sider., 9. Fortegnelse over modtagere af dedikationseksemplarer af Eventyr og Historier 3. Bind, december 1874. Et ark, en beskreven side., 10. ”Fra min Bordskuffe. Tanker og Optegnelser af H.C. Andersen”. Benyttet i ”’Man siger – ’” og ”Portnøglen”. Et ark, to beskrevne sider, to sider med plantegninger af. lejligheder og husfacader., 11. Prosaudkast: ”Gamle Jomfruer”. Et foldet ark, to beskrevne sider., 12. Eventyrudkast: ”Geni-Jægeren”. Et ark, en beskrevet side., 13. Prosaudkast: ”Gjører Eder Jorden underdanig! sagde Vorherre”. Et foldet ark blåt papir, tre beskrevne sider., 14. Eventyrudkast: ”Historie fra Bogverdenen”. Et ark, to sider., 15. Poetologiske tanker om historisk digtning, Walter Scott og Jean Paul. Et foldet ark, to beskrevne sider., 16. Udkast til digt om Ludvig Holberg. Et foldet, iturevet og atter sammenhæftet ark. Fire beskrevne sider, hvoraf de to sidste af Adolph Drewsen., 17. Prosaudkast: ”Holberg – Sorø”. Et ark, en beskreven side., 18. Proklamation: ”Hvilket Laug er det berømmeligste?”. Trykt i Personalhistorisk Tidsskrift 5. rk. II. 1905. Side 71-72. Et langstrankt afklippet ark, to beskrevne sider., 19. Eventyrudkast: ”Kjender du Madam Løgn!”. Et ark, en beskreven side., 20. Historisk optegnelse: ”Mikkelsmarkedet ved Kolding – Koldinghuus”. Et ark, to beskrevne sider., 21. Erindringsprosa: ”Nytaars Ny”. Benyttet i ”Portnerens Søn”. Et ark blåt papir, en beskrevet side., 22. Digteriske udkast: ”Paa Qvisten” samt digtudkast (”Der laae en Sorg i hendes Hjerte”). Tre løsark af forskellig størrelse, fem beskrevne sider: 1. ”På Qvisten”. Lystspiludkast. Et ark beskrevet på begge sider; 2. ”På Qvisten”. Prosaudkast. Et ark beskrevet på begge sider; 3. [”På Qvisten”]. Lystspiludkast. Et ark beskrevet på begge sider., 23. Prosaudkast: ”Portrætter fra Privatlivet”. Et lille ark, bagpå regnskab. To beskrevne sider., 24. Monolog om genfærd og spøgelser. Et lille ark, bagpå regnskab. To beskrevne sider., 25. Prosaudkast: ”Tilfældets Poesie”. Et ark beskrevet på begge sider, 1851., 26. Prosaudkast: ”Udsigt fra mit Vindue i Kjøbenhavn”, 1842. Delvis benyttet i ”Mit eget Eventyr uden Digtning” (1847) og ”Mit Livs Eventyr” (1855). To foldede ark, seks sider., 27. Prosaudkast om ”Verdens Store i Ringhed fødte”. Et ark blåt papir, to beskrevne sider. Skriften svært læsbar., 28. Lystspiludkast: ”Vor Søn. Lystspil i fem Akter”. Et ark, to beskrevne sider., and 29. 21 forskellige udkast, der ikke har kunnet identificeres: 1. ”Recensent”. Et ark beskrevet på den ene side; 2. ”Tiden”. Et overrevet ark beskrevet på den ene side; 3. Om smag. Et ark beskrevet på den ene side; 4. Beskrivelse af foråret. Et ark beskrevet på den ene side; 5. Om koncertsangerinde Helene Magnus, efter 1871. Et ark beskrevet på begge sider; 6. ”Som Insectet flyver jeg om i Solskinnet”. Et ark beskrevet på begge sider; 7. Dialog mellem Charlotte og Poul. Et ark beskrevet på den ene side; 8. Erindring fra ”Rolighed”, 1867 samt notater om Københavns Universitet og den dødsdømte fange på Nikolaj Kirkes spir i 1669. Et ark beskrevet på begge sider; 9. Om Nikolaj Kirke og Grevens Fejde. Et ark beskrevet på den ene side; 10. Afroristisk notits. Et ark beskrevet på den ene side; 11. Fire optegnelser. Et ark beskrevet på begge sider; 12. Om Guldalderen og Charlottenborg. Benyttet i ”Oldefa’er”. Et foldet ark beskrevet på alle fire sider; 13. Notits om slotsbal. Et halvt ark beskrevet på den ene side; 14. Fragment af ansøgningsanbefaling for Madam Hanck, ca. 1864. Et ark beskrevet på den ene side; 15. Om død og udødelighed, måske 1864. Et ark beskrevet med blyant på den ene side; 16. Om en ung pige i kongens køkken. Et aflangt ark beskrevet på begge sider; 17. Opdigtet brev til teaterdirektøren samt brevudkast til en baronesse. Et aflangt, afrevet ark beskrevet på begge sider; 18. Om jordelivet. Et ark beskrevet på begge sider; 19. Prosastykke om djævle, der koger. Et ark beskrevet på den ene side; 20. Prosastykke om svenskekrigene i forhold til skandinavismen. Et ark beskrevet på begge sider.; 21. Om poeten, der bliver kritiker. Et ark beskrevet på en side.
Proveniens: Frankrig, Christian Danneskiold-Samsøe (Bibl., p. 407, No 110), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1732., Illumineret pergament (lit. init.), and Abrahams, N. C. L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 131-134
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh., and Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter., and Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Håndskriftet har været brugt af lagmænd i Tønsberg. Det indeholder en række lovtekster, blant dem Nyere Gulatings-kristenret (bl. 7r-9r), Borgartings ældre kristenret (bl. 18v-24r), Magnus Lagabøters landslov med retterbøder og epilog (bl. 25r-102ra), Tunsberg bylov (bl. 107rb-121ra), Farmannalov (bl. 121ra-127va) og Hirdskrå (bl. 145r-167r). I tillæg kommer en række retterbøder, forklaringer og andre kortere tekster, så vel som et indledende kalendarium (bl. 7r-9r)., and Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 190-191.
Blandt de meget få bevarede dagbøger og dagbogsoptegnelser fra Karen Blixens hånd er dagbogen fra Paris den mest interessante., Sammen med søsteren Inger Benedicte ("Ea") rejste Karen Blixen d. 23. marts 1910 til Paris, et besøg, der varede til begyndelsen af juni måned. Dagbogens indførsler fra 24. marts til 2. juni drejer sig hovedsageligt om de mere ydre begivenheder under opholdet, men vidner også om Karen Blixens hastigt skiftende sindsstemninger., Dagbogens tekster blev med noter og registre publiceret i Blixeniana, årg. 1983. En udførlig beskrivelse af rejsen og dens baggrund findes i Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv., and Dagbogen findes i Karen Blixens arkiv II. 8. Dimensionerne er 22 x 17 cm. De mange sammenhængende ubeskrevne blade er ikke medtaget i denne netudgivelse. Siderne med Karen Blixens regnskab for opholdet er indført bagerst ved at vende bindet om, men dagbogen er i denne udgivelse publiceret som fortløbende.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen")., and Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter
Proviens: (Augustinerkloster i Sydengland), Udvisket navn (12. årh.), Kvinde af Folkungeslægten (13. årh.), Mechtilde (d. 1288), kong Abels dronning, g. 1261 m. Birger Jarl af Folkungeslægten, Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Pergament. Illumineret (16 illuminationer)., Folio 1v mangler i digitaliseringen., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 208 Bruun, Chr. (1980): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 40-50 Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 30
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen")., and Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Den moderne foliering 1-471 dækker hele håndskriftet og bør benyttes til henvisning. De 25 første blade har tidligere været pagineret særskilt og Ovide moralisé folieret 1-446., Indhold:, Side 1-25: fransk oversættelse af indledningen til Ovidius moralizatus af Pierre Bersuire, Side 26-471: Ovide Moralisé, Illuminationer på ff.001r; 004v; 006v; 007v; 009v; 011r; 013v; 014v; 016r; 017r; 018r; 018v; 019v; 020r; 025r; 025r; 025v; 026r; 038r; 039v; 045r; 053r; 055v; 062v; 077v; 081r; 084r; 086r; 087r; 093r; 097v; 103v; 104v; 127v; 133v; 138v; 148v; 173v; 200r; 221v; 248v; 253v; 270v; 296v; 323r; 353v; 382v; 390r; 424r, and Abrahams, N.C.L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague XXV, side 60-65, Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 256-62, Nordenfalk, Carl & Olsen, Kåre (red.) (1952): Gyllene Boeker, side 76-77 og Nørgaard, Holger (1963): "Sankt Ovid" i: Fund og Forskning, bind 10, side 7-26.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 89.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII., and Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Karen Blixens første bogudgivelse, Seven Gothic Tales, udkom i 1934 i USA og England under pseudonymet Isak Dinesen og først året efter på dansk med titlen Syv fantastiske Fortællinger og under det samme navn., I fortalen til denne danske udgivelse skriver Karen Blixen bl.a.: "Jeg har da gerne villet, at den i Danmark skulde komme som en original dansk Bog og ikke i nogen, om end aldrig saa god Oversættelse.", I Karen Blixens arkiv findes en lang række af forstudier til den danske udgivelse, der vidner om det store arbejde med at 'oversætte' den engelske tekst til "en original dansk Bog"., Et godt eksempel er det manuskript til samlingens sidste fortælling, "Digteren"., and Fortællingens første par linjer lyder på engelsk: "Round the name of the little town of Hirschholm, in Denmark, there is much romance." Som det fremgår af manuskriptet antydes der en 4-5 mulige oversættelser, hvoraf dog ingen blev det endelige resultat: "Der er en Ring af smukke Eventyr omkring den lille danske By Hirschholms Navn."
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
"Album" (stambog) med indførsler af bl.a. H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, Bertel Thorvaldsen, Martinus Rørbye, J.A. og Elisabeth Jerichau, Jenny Lind og Fredrika Bremer.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.