Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen")., and Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Efter udgivelsen af de to digtsamlinger Under vejr med mig selv (1956) og Efterkrig (1957) skrev Klaus Rifbjerg i 1957 sin første roman, der udkom året efter på Schønbergs forlag., Originalmanuskriptet, der vises her, indeholder det første kapitel, der ikke blev medtaget i den trykte udgave, og som første gang kunne læses i studiebogen Omkring Den kroniske uskyld ved John Chr. Jørgensen og Erik Olesen, Hans Reitzels Forlag, 1974. Manuskriptet er blandt de papirer, Klaus Rifbjerg selv har afleveret til Det Kongelige Bibliotek., and Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1935-36. Købt af Hr. G. Drachmann og Fru A. Gerlach. and Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 85.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter., and Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.