18.12.1923-., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
20.03.1924-., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
27.07. - 15.08.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
20.06. - 27.06.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
28.06. - 27.07.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
15.08.1924 -., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Marts 1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Inkluderet koncept til skrivelse fra H. C. Ørsted til "Fadrelandet", 1847-08-02. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Stockholm, 1847-12-12, 2. Stockholm, 1850-12-29, 3. Udateret (05-10). og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Digtsamlingen Mytologi udkom i 1970 og er Klaus Rifbjergs 8. digtsamling. Hæftet med manuskriptet har indførsler både forfra og bagfra, og enkelte digte er ikke medtaget i den trykte udgave. Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1974.
Digtsamlingerne Konfrontation og Portræt udkom i hhv. 1960 og 1963, men findes som manuskript i samme hæfte, der endvidere rummer nogle notater fra Klaus Rifbjergs studietid ved Københavns Universitet. Som Klaus Rifbjerg gør opmærksom på i det indledende brev til Erik (Vagn Jensen) er der i hæftet indførsler forfra og bagfra. Dette er ikke bibeholdt i denne udgivelse. Hæftet blev købt af forfatteren via Gyldendal i 1972., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
I Klaus Rifbjergs arkiv findes en række hæfter med udkast til digte. Nogle af disse hæfter indeholder kun digtene til en enkelt senere digtsamling. I andre tilfælde indeholder hæfterne digte til flere digtsamlinger og digte, der ikke er publiceret., Det foreliggende hæfte indeholder udkast til digtene i digtsamlingen Voliere. Et Fuglekor på femogtyve Stemmer, der udkom i 1962. Rækkefølgen afviger fra den trykte udgave, og et enkelt digt ("hane") er ikke i hæftet. Endvidere indeholder hæftet udkastene til 'påskesuiten' i digtsamlingen Amagerdigte, der udkom i 1965. Desværre er der noget der tyder på, at udkastene til de øvrige digte i denne samling ikke er bevaret. Endelig findes i hæftet udkastene til en række andre digte. og Det gælder for alle udkastene, at de indeholder relativt få rettelser, og at de optræder næsten uændret i de trykte samlinger.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Efter udgivelsen af de to digtsamlinger Under vejr med mig selv (1956) og Efterkrig (1957) skrev Klaus Rifbjerg i 1957 sin første roman, der udkom året efter på Schønbergs forlag., Originalmanuskriptet, der vises her, indeholder det første kapitel, der ikke blev medtaget i den trykte udgave, og som første gang kunne læses i studiebogen Omkring Den kroniske uskyld ved John Chr. Jørgensen og Erik Olesen, Hans Reitzels Forlag, 1974. Manuskriptet er blandt de papirer, Klaus Rifbjerg selv har afleveret til Det Kongelige Bibliotek. og Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjerg debuterede som digter i det litterære tidsskrift Hvedekorn i 1952, og han fik også i de følgende årgange optaget enkelte digte. Disse digte udgør grundstammen i samlingen Efterkrig, der udkom i 1957 på Schønbergs forlag., Men allerede året før fik han på samme forlag udgivet sin første digtsamling, Under vejr med mig selv, der i modsætning til Efterkrig var en komposition af nyskrevne digte, hvor han med humor og erindrende fantasi anskueliggør nogle stadier i et ungt liv fra undfangelse til nygift. Samlingen har undertitlen ”En utidig selvbiografi”, og Rifbjerg gav selv i forbindelse med udgivelsen udtryk for, at der var tale om en egocentrisk, men ironisk historie, der med sproglig humor var et opgør med den ”forpinte regnvejrspoesi, lavet af folk, som ikke mere rimer hjerte på smerte, men skriver vers, der er bundtraditionelle i just deres frie form.”, Manuskripterne til digtsamlingen findes i Klaus Rifbjergs arkiv. Dog er der ikke bevaret manuskripter til digtene "Tømmermænd", "Nygift" og "Jul". Grundlæggende er manuskripterne trykt uændret, men f.eks. i digtet "At elske" er en enkelt strofe udeladt., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Heri desuden: b) De Rege Artus, rythmice., Heri desuden: c) Fragmentum fabellæ Romanensis, die Mörin. Cuncta lingua theotisca antiquiore. Cod. chart. [Senere tilføjelse: Thüring v. Ringoltingen: Der Stricker: Daniel v. blühenden Tal. Herman v. Sachsenheim]., "Melusine" udgivet efter dette håndskrift i Thüring von Ringoltingen: Melusine. Nach den Handschriften kritisch herausgegeben von Karin Schneider (Texte des späten Mittelalters, Heft 9, Berlin 1958)., Bind af brunt skind over træpermer med (rester af) messingspænder., Manuskriptfragment på bagerste spejl., Folio 94r til 101v er blanke og derfor ikke medtaget i digitaliseringen. og Proveniens: Thott, Otto.
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Anglia, Købt af Levin og Munksgaard, København, nov. 1921., Illumineret (rotulus floritura, rosa gentis Tudor, multis coronis aureis ornatus et pictura decoratus exhibente Adam et Euam atque serpentem in ligno scientiæ boni et mali). og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 394, Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 62, De La Mare, A. C. Catalogue of the Collection of Medieval Manuscripts Bequeathed to the Bodleian Library Oxford by James P. R. Lyell. Oxford, 1971, side 83, A. Allan: "Yorkist Propaganda : Pedigree, Prophecy and the 'British History' in the Reign of Edward IV", in Patronage, Pedigree and Power in Later Medieval England, 1979, side 171-192.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. København, 1822-04-30. Skrivelse fra Departementet for de udenlandske Sager., 2. København, 1822-05-23. Skrivelse fra Departementet for de udenlandske Sager. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891., Uindbundet med synlige ryghæftninger. og Indekseres i: Gigas, E. (1915): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III. side 102-103
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Udateret. Poststempel 1851-02-08., 2. 1832-12-21, Inkluderet 2 nr. af Mannheimer Unterhaltingsblatt og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Else Magdalene Bartholin (1680-1763, enke efter Ole Rømer - anden gang gift med Thomas [Thomsen] Bartholin [1690-1737]), Københavns Universitetsbibliotek 1739, indlemmet i Det Kgl. Bibiliotek i 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 121.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1921, gave fra museumsinspektør Mario Krohn. og Nygaard, Georg (1930): Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830 (med transskription og illustrationer), Hartmann, Jørgen B. (1950): Fra Maleren Martinus Rørbyes Vandreaar. Meddelt paa Grundlag af Rejsedagbøger og Breve, Kbh. 1950 og Lasson, Frans (1992): Rørbyes tegninger.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1921, gave fra museumsinspektør Mario Krohn. og Nygaard, Georg (1930): Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830 (med transskription og illustrationer), Hartmann, Jørgen B. (1950): Fra Maleren Martinus Rørbyes Vandreaar. Meddelt paa Grundlag af Rejsedagbøger og Breve, Kbh. 1950 og Lasson, Frans (1992): Rørbyes tegninger.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Inkluderet koncept til skrivelse fra H. C. Ørsted til Peter Christian Stenersen Gad og Hector Frederik Janson Estrup. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. 1831-05-14, 2. 1833-11-08, 3. 1842-03-11, 4. 1842-08-03, 5. 1842-08-04, 6. 1843-02-22, 7. 1843-11-21, 8. 1846-07-02, 9. 1847-03-28, 10. 1848-04-08. På bagsiden koncept til svar fra H. C. Ørsted., 11. 1848-04-10, 12. 1849-01-11 og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Bind af brunt skind. Dekorerede permer, messingbeslag og spænder., Noder og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 98
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i1938., På indersiden af forpermen står "scrips. Suenson". Suenson er M.N. Suenson, chef for briggen. Journalen er ført af løjtnant (senere admiral) A.C. Schultz, næstkommanderende. Indeholder diverse håndtegnede skitser af landskab og kort. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. del, side 264.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1842-04-27? og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Berlin, 1805-02-26, 2. Hamburg, 1805-06-05 og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Trondheim, 1839-04-14, 2. Trondheim, 1846-05-09, 3. Skien, 1850-11-27, Inkluderet 2 digte, "Glasset" og "Tonearternes Caracteristik" og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.