Christian Rantzau (1684-1771) / Københavns Universitetsbibliotek 1731 / Indlemmet i KB 1938 and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 36 Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 70-73
Damascenus, Johannes, Photios (Photius), Chrysostomus, Johannes, Magnus, Basilius, Libanius, Nazianzenus (Theologus), Gregorius (Gregorius), Psellus og Symeon (Simeon), Seth (Sethi)
Description:
Catalogue entry of Schartau (1994), 1) Demetrios Chrysoloras: Dialogus contra Demetrium Kydones (1r-57r)., 2) Johannes Damascenus: Libellus de recta sententia (57r-58r)., 3) Photios: De divino sacrificio (58)., 4) Johannes Damascenus: Epistula ad Zachariam (58v)., 5-22) Johannes Chrysostomus: Epistulæ selectæ et excerta epistularum selectarum (59r-92r)., 23) Basilius Magnus: Exrpta epistularum (92r-93v)., 24) Theodorus Studites: Epistula as Macharam., 25) Libanius: Excepta epistularum (94v-113v)., 26) Basilius Magnus et Libanius: Excerpta epistularum (113v-118v)., 27) Libanius: Epistulæ selectæ (118v-130v)., 28-29) Gregorius Nazianzenus: Epistulæ selectæ (130v-134v) et carmina (136r-140v)., 30) Annotatio chronologica de anno nativitatis Christi (141v)., 31) Libanius: Characteres epistolici (142r-155v)., 32) Michael Psellos: De omnifaria doctrina (156r-212v)., 33) [Symeon Seth]: Solutiones compendiariæ quæsitorum physicorum ad Michaelem Ducam (212v-228v)., 34) Michael Psellos(?): Carmina (228v-234v)., Person som emne: Kydones, Demetrios, Indlemmet i KB senest 1787, and Schartau, Bjarne (1994), p. 205. Petersen, Erik (ap. Schartau 1994) p. 484-48
Proveniens: Frankrig, "Ex libris Sti Martioni a campis", indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. and Abrahams, N.C.L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, XIX, side 44-47, Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek (1890), side 92-94 og Olsen, Kåre og Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 43.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. and To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. and To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
Proveniens; Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1735. and Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 30-31, 296, Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 119 og Petersen, Erik (1994) i: Schartau, Bjarne (1994) (red.): Codices Graeci Haunienses, side 478-79.
Proveniens: Ecclesia S. Vincentii Metensis, Collegium Claromontanum (Paris), Grev Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Konstrueret titel., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 197-199
Proveniens: Neumünster kloster, Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735. and Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 58-59 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 287-288.
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745) (kat. side 451, nr. 71), Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (kat. side 400, nr. 14), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732. and Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 57.
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745) (kat. side 451, nr. 72), Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (kat. side 400, nr. 15), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732., Indhold: (1 r) Homilia in psalmum I (2 r) Homilia in psalmum VII (16 v) Homilia in psalmum XIV (35 v) Homilia in partem psalmi decimi quarti, et contra faeneratores (45 v) Homilia in psalmum XXVIII (58 r) Homilia in psalmum XXIX (79 r) Homilia in psalmum XXXII (93 r) Homilia in psalmum XXXIII (114 v) Homilia in psalmum XLV (165 r) Homilia in psalmum XLVIII (189 v) Homilia in psalmum LIX (204 v) Homilia in psalmum LXI (230 r) Homilia in psalmum CXIV (238 v) Homilia in psalmum CXV (260 v) Homilia in in illud, Attende tibi ipsi (270 v) Quod deus non est auctor malorum (304 r) Adversus eos qui irascuntur (324 v) De invidia (340 r) Homilia in illud, Destruam horrea mea (352 v) Homilia in divites (366 v) Homilia in ebriosos (387 r) De humilitate (402 r) Quod rebus mundanis adhaerendum non sit (413 v) Ad adolescentes (434 r) De poenitentia (454 v) De jejunio homilia I (466 r) De jejunio homilia II (482 r)., and Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 32-33 og 296 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 55.
Proveniens: Sandelin / Gottorp Slot (erobret 1713) / Indlemmet i KB 1749., Manuskript 1) f. 1-66v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Tristia cum glossis., Manuskript 2) f. 67-143v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Heroides I-XXI 12 cum glossis., Manuskript 3) f. 144-198 (sæc. xii): P. Ovisius Naso: Epistulæ ex Ponto cum glossis., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 307
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. and Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 157 Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Terentius Afer, Publius, 195-159 f. Kr., romersk komediedigter, Proveniens: Hamborg domkapitel (Bibl. capit. Hamb (1784), p. 273, nr. 3364), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784, and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 293
Proveniens: Ærkebiskop Absalon (1128-1201), Mariaklostret i Sorø, Professor Hans Olufsen Slangerup (Johannes Olai Slangendorpius) (d. 1596), Absalon Juul til Mejlgaard (Absalon Julius de Meielgaardt) (1555-1589), Tage Høg til Frøslevgaard, en ukendt borger i København, rektor Mogens (Magnus) Mogensen Wingaard (1636-1711), givet til Det Kongelige Bibliotek (Christian V) i 1691., In membr. satis eleganti, rubris miniatis, et litt. init. variis coloribus pictis (elegant pergamenthåndskrift med røde overskrifter og kolorerede initialer)., Folia quædam (f. 40b-g, 64b-c, 70b-c) olim avulsa sunt, quæ Vingardi cura, in membr. recenti exarata et addita sunt (Mogens Wingaard har sørget for, at nogle forsvundne blade (bl. 40b-g, 64b-c, 70b-c) er blevet genskabt på senere pergament og tilføjet)., Folio ultimo inscriptum est manu recentiori: Fragmentum Annalium Danicorum ab Anno 1202-1347 (på sidste blad har en senere hånd skrevet de såkaldte Sorø-annaler 1202-1347)., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 325, Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 52-55, Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 594, Birger Munk Olsen (1982): L'Étude des auteurs classiques latins aux XIe et XIIe siècles, vol. 1, Paris, side 542f, Erik Petersen (ed.) (1999): Living Words & Luminous Pictures. Medieval book culture in Denmark, Catalogue, side 18-20.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 27.
Proveniens: Georg B. Kloss, auktion efter Kloss i London 1835, n. 4597, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1835. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 444.
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh., and Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Proveniens: Marquard Gude (1635-1689), Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Designatio (1770): nummer 183, side 222, Krarup, Alfr.: Mss. Fabr., nummer 75, side 8 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 405-407.
Proveniens: Schloss Gottorp, Marquard Gude (1635-1689), Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 363-365.
Proveniens: Arild Hvitfeldt(?), Christian Rantzau (1684-1771), Københavns Universitetsbibliotek 1731, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938., Pergamentshåndskrift næppe yngre end 13. århundrede., and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 66 ; Finn Hødnebø og Magnus Rindal: Den eldre Gulatingsloven. Corpus codicum Norvegicorum medii aevi, Quarto series, vol. IX (1995) ; Bjørn Eithun, Magnus Rindal og Tor Ulset: Den eldre Gulatingslova. Norrøne tekster 6 (1994) ; og Gulatinget og Gulatingslova (2001), s. 10-23.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 189
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest i 1787. and Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 14.
Proveniens: Kristina Haakonsdatter, Ingebjørg Erlingsdatter (død 1315), Elin Thoresdatter / Ingebjørg Erlingsdatter, Hakon Sigurdsøn, Sigrid Erlendsdatter, Nonneseter kloster (Oslo), Peder Syv (1631-1702), Indlemmet i Det Kongelige Bibliotek senest 1787 and Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 75-79. Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 35-36. Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 595.
Proveniens: Conventus S. Victoris (Paris), Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1749. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 26-27.
Proveniens: Frankrig, S. Victor klostret i Paris, Fr. Lindenbrog(?) (1573-1648), Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1749., Person som emne: Plinius Secundus (maior), Gaius, and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 328-329
Proveniens: Marquard Gude (1635-1689), Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbibliotek 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938., "Fragm. Geogr. Ptolemaei Lib. 8. Tab. 6 sq. complectens simul 3 tabulas Geographicas, primam Pannoniae et Illyrici, alteram partis Italiae cum subjacente Sardinia, tertiam Hispaniae Tarraconensis. in pergameno". (Designatio 1770, side 215-216), and Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 361 og Petersen, Erik (1994) i: Schartau, Bjarne (red.) (1994): Codices Graeci Haunienses, side 497.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Hans (Johannnes) Peter Anchersen, Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938., Fire skrivere (samme som i E don. var 12 folio)., and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. del, side 13 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 449-452.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Håndskriftet har været brugt af lagmænd i Tønsberg. Det indeholder en række lovtekster, blant dem Nyere Gulatings-kristenret (bl. 7r-9r), Borgartings ældre kristenret (bl. 18v-24r), Magnus Lagabøters landslov med retterbøder og epilog (bl. 25r-102ra), Tunsberg bylov (bl. 107rb-121ra), Farmannalov (bl. 121ra-127va) og Hirdskrå (bl. 145r-167r). I tillæg kommer en række retterbøder, forklaringer og andre kortere tekster, så vel som et indledende kalendarium (bl. 7r-9r)., and Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 190-191.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Illumineret (lit. init.). Meget medtaget af fugt., a) Testament (f. 1-32)., b) Codicille (f. 32-33)., c) Trésor (f. 34-47)., d) Les cent ballades (47v-72r)., e) Autres ballades., and Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 138-140
Indlemmet i KB mellem 1788 og 1831. and Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 133-34, Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 142-46 og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 63.
de Clari [Cléry], Robert de Fliccicourt, Jehans (Jean)
Description:
Proveniens: Frankrig, Peder Lauridsen Scavenius (1623-1685), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1665., Indhold:, 1) Traicté en vieux Gaulois de l'histoire de France [Louis VII à Saint-Louis]. "Veschi comment il est avenu, puis les tans Godefroi de Bullon, de la mer ez de cha mer" (fra side 44), 2) [Dares Phrygius:] Les adventures de la Ruine de Troje par Jehans de Fliccicourt, ex Latino in Gallicum vers. 1262 (fra side 16), 3) Les chroniques de Charles Magne, circa 1206. Gallice (Pseuso-Trupin et Michel de Harnes) (fra side 18), 4) Livres des castiemens [castoiements] et de proverbes des philosophes par Pierre Aufunses [Petrum Alfonsum, 1011] (fra side 20), 5) La Prise de Constantinople [1204] selon Robert de Clari vel Clary (fra side 30), and Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 106-113 og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen, side 243.
Proveniens: Håndskriftet har fået navn efter den tidligere ejer Helvig Hardenberg (1540-1599), der trolig erhvervede håndskriftet i Bergen 1560-1568 mens hendes mand Erik Rosenkrantz var lensherre. Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Bl. 1r (ca. 1500): Om dommeres kald: Dialog mellem Maria og Kristus. (Fra den hellige Birgittas vision nr. 102, bog 4.), Bl. 1v-59r (ca. 1350): Kong Magnus Lagabøters norske landslov (Gulatingsredaktionen)., Bl. 59v-60r: (ca. 1453-1500): Christian I.s almindelige retterbod, Bergen 1453. (Ender midt på siden bl. 60r.), Bl. 61r (ca. 1458-1500): Christian I.s indskærpelse af den norske "setthergerdh" (Sættargjerden), Skara 1458., Bl. 61v: Christian I.s forbud mod røveri, Kalfsund 1460 (dvs. 1455)., Bl. 62r-77v (ca. 1450): Ærkebiskop Jons "kristin rettr". (Med forudgående register.), Bl. 77v-81r (ca. 1450): Sættargjerden (Tunsberg-kompositionen)., Bl. 81r-84v (ca. 1450): Ærkebiskop Påls 3. statut., Bl. 84v-88v (ca. 1450): Ærkebiskop Arnes hyrdebrev., Bl. 89r-100r: Kongelige retterbøder for Norge, 13.-16. århundreder., and Kålund, Kr.: Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter (1900), s. 27-28
Proveniens: England - Anne Walshe (sæc. xv-xvi), Jørgen Høeg (sæc. xvii), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Den latinske dyrebog Bestiarius i et håndskrift illustreret med mere end 100 farvelagte tegninger af virkelige og fantastiske dyr - hvert med et symbolsk indhold og blandt hvilke man træffer en havfrue., and Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det store kgl. Bibliothek, side 117 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus codicum latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 445.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831. and Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 150-52 og DgL I (Skånske Lov) 1933, p. xxxvi.
Chrysostomus, Johannes Magnus, Basilius Alexandrinus, Athanasius
Description:
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek (før 1770), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 13 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 444-448.
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Ledreborg Slot, Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. and Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 12-13.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter., and Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.