Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen")., and Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Juni 1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII., and Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen")., and Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 27.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Digtsamlingerne Konfrontation og Portræt udkom i hhv. 1960 og 1963, men findes som manuskript i samme hæfte, der endvidere rummer nogle notater fra Klaus Rifbjergs studietid ved Københavns Universitet. Som Klaus Rifbjerg gør opmærksom på i det indledende brev til Erik (Vagn Jensen) er der i hæftet indførsler forfra og bagfra. Dette er ikke bibeholdt i denne udgivelse. Hæftet blev købt af forfatteren via Gyldendal i 1972., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion., and Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Proveniens: Claude (dronning af Frankrig 1499-1524), Peter Frederik Suhm (1728-1798) (Ms. nr. 886), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1798. and Abrahams, N.C.L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, nummer XII, side 21-28.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i KB 1905. kbh, Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII., and Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 25., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., and Proveniens: Collin, Jonas Sigismund.
Proveniens: Manuskriptet blev erhvervet som del af den Collinske Manuskriptsamling, der ved gavebrev blev doneret til Det Kongelige Bibliotek i 1905 af Jonas Collin. and Fortsættelsen af H.C. Andersens anden officielle selvbiografi Mit Livs Eventyr. Fortsættelse. (1855-1867) udkom først på engelsk i den amerikanske udgave af The Story of My Life ved Horace Scudder: Hans Christian Andersen. Author's Edition, Hurd and Houghton, New York 1871. Udkom senere på dansk: H. C. Andersens Samlede Skrifter. Supplement til "Mit Livs Eventyr", 1877.
Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., 1. Indholdsudkast til digtsamling, til dels Samlede Digte 1833. Et foldet ark, fire beskrevne sider,, 2. Sange af syngestykkerne Ravnen, Bruden fra Lammermoor, Kenilworth. Optegnelse til Digte i SS XV, 1854. Et ark papir beskrevet på begge sider., 3. Fortegnelse af digte af H.C. Andersen, der er sat i musik. Et ark papir beskrevet på den ene side., 4. Plan til Samlede Skrifter (ca. 1850). Et ark papir skrevet på begge sider., 5. Plan til et udvalg af H.C. Andersens skrifter. Et ark papir beskrevet på den ene side. Efter 1867., 6. Plan til Nye Eventyr og Historier bd. 1-3. 1868. Et ark papir beskrevet på begge sider., 7. Plan til H.C. Andersens Eventyr og Historier med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich III, 1874. Et ark beskrevet på begge sider., 8. Fortegnelse over engelske oversættelser af HCAs skrifter indtil 1857. Et foldet ark skrevet med latinske bogstaver på den ene side., 9. Viser og sange fra operaer, syngestykker og vaudeviller ca. 1850. Tre sammensyede ark papir, foldet (12 sider) samt et løst halvt ark (2 sider). Nummererede optegnelser fra 4-41 og 50-56. Der mangler således 1½ foldet ark., 10. Danske digtere, skematisk opstillet. Et ark beskrevet på en side. Hvert navn i en oval., 11. Plan til en antologi. Et foldet blåt ark papir. Heri et ark hvidt papir. Beskrevet på alle sider på nær sidste side af det blå ark, dvs. fem beskrevne sider., and 12. Forskellige bogtitler, titler på digte og artikler i tidsskrifter og blade. Før 1833. Et ark beskrevet på begge sider.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion., and Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Forelæsninger over Metafysik (Collin 377 kvart) består af fire hæfter:, Hæfte 1 (15,5 cm x 19 cm), Hæfte 2 (17,5 cm x 21 cm), Hæfte 3 (17,5 cm x 21,5 cm), and Hæfte 4 (17,5 cm x 21,5 cm)
1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII., and Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938 and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 271
Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., 1. Betragtninger om Hostrup, Ploug, Goldschmidt, Erik Bøgh, Robert Watt. Ét foldet ark, fire beskrevne sider. Svært læsbar., 2. Bonden og jøden (dialog). Et foldet ark, fire beskrevne sider., 3. ”Charlottenborg” samt liste over kunstnere. Et foldet ark, to beskrevne sider., 4. Biografiske skitser på engelsk: ”Danish author, Andersen Hans Christian”. To ark à 2 sider, beskrevet på én side hver., 5. Degnens Dreng (ubenyttet eventyrudkast). Et ark, to beskrevne sider., 6. Prosaudkast: ”Der var en Guds Engel”, senere benyttet som indledningsdigtet til Ahasverus, 1848. Et ark, en beskreven side., 7. ”Fader vor”. Fire udkast. Delvist benyttet i ”Hvad hele Familien sagde”, 1870: 1. ”Fader vor”. Et foldet ark, tre beskrevne sider; 2. ”Our father”. Et ark, en beskrevet side; 3. ”Fader vor”. Et foldet ark, fire beskrevne sider; 4. ”Fader vor”. Et foldet ark, to beskrevne sider., 8. Optegnelser om overtro. Hentet fra Thieles folkesagn. (Feer, Hyldemoer, Varulven, Nissen, Natravnen, Hexene, Strandvarsler). Ung skrift. Et foldet ark, to beskrevne sider., 9. Fortegnelse over modtagere af dedikationseksemplarer af Eventyr og Historier 3. Bind, december 1874. Et ark, en beskreven side., 10. ”Fra min Bordskuffe. Tanker og Optegnelser af H.C. Andersen”. Benyttet i ”’Man siger – ’” og ”Portnøglen”. Et ark, to beskrevne sider, to sider med plantegninger af. lejligheder og husfacader., 11. Prosaudkast: ”Gamle Jomfruer”. Et foldet ark, to beskrevne sider., 12. Eventyrudkast: ”Geni-Jægeren”. Et ark, en beskrevet side., 13. Prosaudkast: ”Gjører Eder Jorden underdanig! sagde Vorherre”. Et foldet ark blåt papir, tre beskrevne sider., 14. Eventyrudkast: ”Historie fra Bogverdenen”. Et ark, to sider., 15. Poetologiske tanker om historisk digtning, Walter Scott og Jean Paul. Et foldet ark, to beskrevne sider., 16. Udkast til digt om Ludvig Holberg. Et foldet, iturevet og atter sammenhæftet ark. Fire beskrevne sider, hvoraf de to sidste af Adolph Drewsen., 17. Prosaudkast: ”Holberg – Sorø”. Et ark, en beskreven side., 18. Proklamation: ”Hvilket Laug er det berømmeligste?”. Trykt i Personalhistorisk Tidsskrift 5. rk. II. 1905. Side 71-72. Et langstrankt afklippet ark, to beskrevne sider., 19. Eventyrudkast: ”Kjender du Madam Løgn!”. Et ark, en beskreven side., 20. Historisk optegnelse: ”Mikkelsmarkedet ved Kolding – Koldinghuus”. Et ark, to beskrevne sider., 21. Erindringsprosa: ”Nytaars Ny”. Benyttet i ”Portnerens Søn”. Et ark blåt papir, en beskrevet side., 22. Digteriske udkast: ”Paa Qvisten” samt digtudkast (”Der laae en Sorg i hendes Hjerte”). Tre løsark af forskellig størrelse, fem beskrevne sider: 1. ”På Qvisten”. Lystspiludkast. Et ark beskrevet på begge sider; 2. ”På Qvisten”. Prosaudkast. Et ark beskrevet på begge sider; 3. [”På Qvisten”]. Lystspiludkast. Et ark beskrevet på begge sider., 23. Prosaudkast: ”Portrætter fra Privatlivet”. Et lille ark, bagpå regnskab. To beskrevne sider., 24. Monolog om genfærd og spøgelser. Et lille ark, bagpå regnskab. To beskrevne sider., 25. Prosaudkast: ”Tilfældets Poesie”. Et ark beskrevet på begge sider, 1851., 26. Prosaudkast: ”Udsigt fra mit Vindue i Kjøbenhavn”, 1842. Delvis benyttet i ”Mit eget Eventyr uden Digtning” (1847) og ”Mit Livs Eventyr” (1855). To foldede ark, seks sider., 27. Prosaudkast om ”Verdens Store i Ringhed fødte”. Et ark blåt papir, to beskrevne sider. Skriften svært læsbar., 28. Lystspiludkast: ”Vor Søn. Lystspil i fem Akter”. Et ark, to beskrevne sider., and 29. 21 forskellige udkast, der ikke har kunnet identificeres: 1. ”Recensent”. Et ark beskrevet på den ene side; 2. ”Tiden”. Et overrevet ark beskrevet på den ene side; 3. Om smag. Et ark beskrevet på den ene side; 4. Beskrivelse af foråret. Et ark beskrevet på den ene side; 5. Om koncertsangerinde Helene Magnus, efter 1871. Et ark beskrevet på begge sider; 6. ”Som Insectet flyver jeg om i Solskinnet”. Et ark beskrevet på begge sider; 7. Dialog mellem Charlotte og Poul. Et ark beskrevet på den ene side; 8. Erindring fra ”Rolighed”, 1867 samt notater om Københavns Universitet og den dødsdømte fange på Nikolaj Kirkes spir i 1669. Et ark beskrevet på begge sider; 9. Om Nikolaj Kirke og Grevens Fejde. Et ark beskrevet på den ene side; 10. Afroristisk notits. Et ark beskrevet på den ene side; 11. Fire optegnelser. Et ark beskrevet på begge sider; 12. Om Guldalderen og Charlottenborg. Benyttet i ”Oldefa’er”. Et foldet ark beskrevet på alle fire sider; 13. Notits om slotsbal. Et halvt ark beskrevet på den ene side; 14. Fragment af ansøgningsanbefaling for Madam Hanck, ca. 1864. Et ark beskrevet på den ene side; 15. Om død og udødelighed, måske 1864. Et ark beskrevet med blyant på den ene side; 16. Om en ung pige i kongens køkken. Et aflangt ark beskrevet på begge sider; 17. Opdigtet brev til teaterdirektøren samt brevudkast til en baronesse. Et aflangt, afrevet ark beskrevet på begge sider; 18. Om jordelivet. Et ark beskrevet på begge sider; 19. Prosastykke om djævle, der koger. Et ark beskrevet på den ene side; 20. Prosastykke om svenskekrigene i forhold til skandinavismen. Et ark beskrevet på begge sider.; 21. Om poeten, der bliver kritiker. Et ark beskrevet på en side.
Proveniens: Frankrig, Christian Danneskiold-Samsøe (Bibl., p. 407, No 110), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1732., Illumineret pergament (lit. init.), and Abrahams, N. C. L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 131-134
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh., and Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter., and Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Håndskriftet har været brugt af lagmænd i Tønsberg. Det indeholder en række lovtekster, blant dem Nyere Gulatings-kristenret (bl. 7r-9r), Borgartings ældre kristenret (bl. 18v-24r), Magnus Lagabøters landslov med retterbøder og epilog (bl. 25r-102ra), Tunsberg bylov (bl. 107rb-121ra), Farmannalov (bl. 121ra-127va) og Hirdskrå (bl. 145r-167r). I tillæg kommer en række retterbøder, forklaringer og andre kortere tekster, så vel som et indledende kalendarium (bl. 7r-9r)., and Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 190-191.
Blandt de meget få bevarede dagbøger og dagbogsoptegnelser fra Karen Blixens hånd er dagbogen fra Paris den mest interessante., Sammen med søsteren Inger Benedicte ("Ea") rejste Karen Blixen d. 23. marts 1910 til Paris, et besøg, der varede til begyndelsen af juni måned. Dagbogens indførsler fra 24. marts til 2. juni drejer sig hovedsageligt om de mere ydre begivenheder under opholdet, men vidner også om Karen Blixens hastigt skiftende sindsstemninger., Dagbogens tekster blev med noter og registre publiceret i Blixeniana, årg. 1983. En udførlig beskrivelse af rejsen og dens baggrund findes i Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv., and Dagbogen findes i Karen Blixens arkiv II. 8. Dimensionerne er 22 x 17 cm. De mange sammenhængende ubeskrevne blade er ikke medtaget i denne netudgivelse. Siderne med Karen Blixens regnskab for opholdet er indført bagerst ved at vende bindet om, men dagbogen er i denne udgivelse publiceret som fortløbende.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen")., and Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., and Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter
Proviens: (Augustinerkloster i Sydengland), Udvisket navn (12. årh.), Kvinde af Folkungeslægten (13. årh.), Mechtilde (d. 1288), kong Abels dronning, g. 1261 m. Birger Jarl af Folkungeslægten, Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Pergament. Illumineret (16 illuminationer)., Folio 1v mangler i digitaliseringen., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 208 Bruun, Chr. (1980): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 40-50 Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 30