Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831. og Med 2 håndtegnede kort: "Kaart over de Danske Vestindiske Øers Beliggenhed ...", 64 cm x 48 cm, og "Kaart over Rehden af Kap Francois", 52 cm x 33 cm.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Person som emne: Ingemann, B. S. (Bernhard Severin) og Ørsted, Sophie Wilhelmine Bertha og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 224.
Proveniens: Ole Devegge, 1811, Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 191-192.
20.06. - 27.06.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Indekseres i: E. Gigas: Katalog over Det store kongelige Bibliotheks Haandskrifter. 3. Bind/2 (1915) s. 18
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831. og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 150-52 og DgL I (Skånske Lov) 1933, p. xxxvi.
Proveniens: Peter Uldall (1743-1798), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1803. og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, bind 2, side 109, http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/722/dan/109/.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Dudley, Robert, 1574-1649, Opdagelsesregsende, ingeniør, i Florentisk tjenste ("hertug af Northumbria").
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., 1. Forslag til rollebesætninger i Den nye Barselsstue, Da Spanierne var her, Han er ikke født, Festen paa Kenilworth. Tre ark papir, 4 beskrevne sider., 2. Afskrift af Hieronymus Osorius Lusitani: De gloria. Første bog, første afsnit. Et ark papir beskrevet på begge sider., 3. Længsel for Kunsten (Breve til Philippa). Fra skoleårene i Slagelse. Seks beskrevne sider, hvor første (og anden) side er beskadiget med et afrevet hjørne. og Følgende breve er overført herfra til den Collinske Brevsamling: (Koncepter) (Til Jonas Collin sen. 1833?. XV-XVI, fasc. 3 - Brevkoncept 1834 (Brudstykke). Til Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach 27.1.1850. XVII, fasc. 28 – Brev fra Genève September 1860 XVII, fasc. 35. Brevkoncept 1864 XVII, fasc. 35. Til Fr. Paludan-Müller 27.1.1874. XVII, fasc. 27. - Til en Autografsamler. XVII, fasc. 36 - Brev til H.C. Andersen fra C. Gundersen 30.9.65) VII fasc. 21.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 157 Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Proveniens; Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1735. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 30-31, 296, Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 119 og Petersen, Erik (1994) i: Schartau, Bjarne (1994) (red.): Codices Graeci Haunienses, side 478-79.
Efter udgivelsen af de to digtsamlinger Under vejr med mig selv (1956) og Efterkrig (1957) skrev Klaus Rifbjerg i 1957 sin første roman, der udkom året efter på Schønbergs forlag., Originalmanuskriptet, der vises her, indeholder det første kapitel, der ikke blev medtaget i den trykte udgave, og som første gang kunne læses i studiebogen Omkring Den kroniske uskyld ved John Chr. Jørgensen og Erik Olesen, Hans Reitzels Forlag, 1974. Manuskriptet er blandt de papirer, Klaus Rifbjerg selv har afleveret til Det Kongelige Bibliotek. og Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Person som emne: Ørsted, Inger Birgitte og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 163 og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 340.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Niels Foss (1670-1751) / Indlemmet i KB 1752., Afskrift af Foss. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, tredje binds første del, side 51.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 120
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 274 og Högberg, P. (1920): Les Manuscrits italiens de Copenhaygue, side 166
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 250.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787 og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 388. Högberg, P. (1919): Les Manuscrits espagnols de Copenhague, side 383.
Proveniens: Hugo Marx-Nielsen (1894-1941), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1921. og "Sange om Dannebrog." a. Forskellige udkast, Kladder og (for største Delen rettede) Renskrifter. (34 tildels løse Bl.) - b. Maskinskrevet Renskrift (Trykmanuskript). Defekt. (12 løse Bl.)
Egenhændig renskrift., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1943. og NKS 2451 kvart 1.A: Digte og viser til den Collinske familiekreds, de fleste skrevet til Jonas Collns Fødselsdag 6. januar.
Proveniens: Arild Hvitfeldt(?), Christian Rantzau (1684-1771), Københavns Universitetsbibliotek 1731, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938., Pergamentshåndskrift næppe yngre end 13. århundrede. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 66 ; Finn Hødnebø og Magnus Rindal: Den eldre Gulatingsloven. Corpus codicum Norvegicorum medii aevi, Quarto series, vol. IX (1995) ; Bjørn Eithun, Magnus Rindal og Tor Ulset: Den eldre Gulatingslova. Norrøne tekster 6 (1994) ; og Gulatinget og Gulatingslova (2001), s. 10-23.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Person som emne: Hauch, Adam Wilhelm og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 1, side 81
Forskaal (Forskål), Per (Peter, Petter, Petrus, Pehr)
Beskrivelse:
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Bind 1 (Thott 556 oktav) er dateret Göttingen 1756 på titelbladet. Bind 2 (Thott 557 oktav) - denne digitalisering - er dateret Göttingen 1755 på titelbladet. og Bind 1 (Thott 556 oktav) indeholder indførsler fra Göttingen, Oxford, Jena, Leipzig, Halle, Berlin, Greifswald, Uppsala (jf. indholdsfortegnelse bagest). Bind 2 (Thott 557 oktav) har en alfabetisk indholdfortegnelse bagest. Indskrift af Carl Linné, Uppsala.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Første linje: Kjøbenhavn du livsglade By., Wroblewski 1909. og BFN 1043 Trykt i Nær og Fjern, Nr. 137, 14. 2. 1875,1. Trykt i Samlede Skrifter, bind 12, s. 397.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Forelæsninger over Metafysik (Collin 377 kvart) består af fire hæfter:, Hæfte 1 (15,5 cm x 19 cm), Hæfte 2 (17,5 cm x 21 cm), Hæfte 3 (17,5 cm x 21,5 cm) og Hæfte 4 (17,5 cm x 21,5 cm)
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Publiceret under titlen: Laserne: Et Eventyr (Folkekalender for Danmark, 1869, 18. Aargang 90-91; udkom december 1868)., Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21-22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
28.06. - 27.07.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Frankrig, "Madame de Sansi", "Nicolas Moreau", Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831. og Abrahams, N. C. L. (1844): Description des manuscrits francais de moyen âge de la Bibliothèque Royal de Copenhague, side 147 og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliotek, side 133
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891. og Jørgensen, Ellen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 354-355
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest i 1787. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 14.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Bibl. de Charles le Téméraire, Bibl. Conv. Dominic., Lyon, Terkel Klevenfeld (1710-1777), 1774, Peter Frederik Suhm (1728-1798) (?), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1798 (?)., Illumineret (lit. init. et hist.; arabesker; våben). og Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 101. Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 278.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 223.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Ordnet alfabetisk efter overskriften., Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 14-15., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 14-15.
Brudstykket omfatter episoden med stormen på København.1659, udførligere fortalt end i den endelige redaktion.Trykt i Illustreret Tidende, 9. Bind, 1867-68, Nr. 434-436. Optrykt November 1868 i "Reiseskizzer og Pennetegninger"(Samlede Skrifter, 1. Udg., 28. Bd.)., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 189
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Johan Conrad Wolfen (1656-1730) og Otto Thott; Det Kgl. Bibliotek (1785), Udstyret med illuminerede initialer og miniaturer, hvor hovedparten ikke er færdiggjorte. Inferno og Purgatorio har blot tegnede udkast, hvor nogle af initialerne dog har forgyldning eller er klargjort til forgyldning. I Paradiso er dekorationerne længere fremskredne, eftersom en del sider er færdiggjorte. Den eneste illustration i håndskriftet der fylder en hel side, forestiller Lucifer., Helbind fra 1500-1600-tallet. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 134-38. Högberg, P. (1920): Les Manuscrits italiens de Copenhague, 89-93. Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 52-53. Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 68. Ilsøe, Biblioteker til salg, side 113. Censimento dei commenti danteschi, 1, 1-2: I commenti di tradizione manoscritta (fino al 1480), a cura di Enrico Malato e Andrea Mazzucchi, Roma: Salerno Editrice, 2011; Elisabetta Tonello, Sulla tradizione tosco-fiorentina della «Commedia» di Dante(secoli XIV–XV), Presentazione di Paolo Trovato (Studi e progetti), Padova, 2018.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, bind 2, side 277.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Ærkebiskop Absalon (1128-1201), Mariaklostret i Sorø, Professor Hans Olufsen Slangerup (Johannes Olai Slangendorpius) (d. 1596), Absalon Juul til Mejlgaard (Absalon Julius de Meielgaardt) (1555-1589), Tage Høg til Frøslevgaard, en ukendt borger i København, rektor Mogens (Magnus) Mogensen Wingaard (1636-1711), givet til Det Kongelige Bibliotek (Christian V) i 1691., In membr. satis eleganti, rubris miniatis, et litt. init. variis coloribus pictis (elegant pergamenthåndskrift med røde overskrifter og kolorerede initialer)., Folia quædam (f. 40b-g, 64b-c, 70b-c) olim avulsa sunt, quæ Vingardi cura, in membr. recenti exarata et addita sunt (Mogens Wingaard har sørget for, at nogle forsvundne blade (bl. 40b-g, 64b-c, 70b-c) er blevet genskabt på senere pergament og tilføjet)., Folio ultimo inscriptum est manu recentiori: Fragmentum Annalium Danicorum ab Anno 1202-1347 (på sidste blad har en senere hånd skrevet de såkaldte Sorø-annaler 1202-1347). og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 325, Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 52-55, Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 594, Birger Munk Olsen (1982): L'Étude des auteurs classiques latins aux XIe et XIIe siècles, vol. 1, Paris, side 542f, Erik Petersen (ed.) (1999): Living Words & Luminous Pictures. Medieval book culture in Denmark, Catalogue, side 18-20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.