Begyndelseslinjer:, A haar tjent Jens Masen nu hal’anden Aar, Han kommer over Engen, han skinner som en Sol, En Hvirvelvind tog Hatten med, og Pokker tog hans Kjol’, Jeg bærer med Smil min Byrde, jeg drager med Sang mit Læs, Jørgine var en Pige alt udaf Bondestand: hos bitte Jens i Traanum dér tjente hun forsand, Mads Tammeses Maren haaj Bejlere nok; Hwer Søndæ saa rend dæ paa Towten en Skok, Med Bisselæ’r i mine Sko Og godt Humør til Færden, and Ung Kjesten red sine Foler til Vands - horrihej! Der sad ved Aaen den sorte Frans - horrihej!
Begyndelseslinjer:, Gleði og gamans til gangi fram, Í laufsölum skyggir og löng er hver stund, Jeg gekk mig í lundinn er sól til viðàr seig; af vellandi lindinni vænan drakk jeg teig, Jeg lagði mig eitt sinn við Álfahól á augu min brátt leið Þar dvali, Nu liður dagurinn Þungt og Þjett og Þarna ber tungl yfir Stafnaklett, Einn riddari gengur grænum undir meið, glitra Þar rósir hjá liljum, Sætt er um sumarnótt sækja heim álfadrótt, þegar ljensmaður hjeðan heldur, honum skal fylgt að brúðarhöll, and Utar langt en boðar hafsins brotna bringu fa, við hvitan Stafna-klett
Melodier:, Vintern rasat ut, Snart er Natten svunden, Hil dem, som kæmped, Begyndelseslinjer:, Danmark, vort Land, med Bøgeløv om Pande dejligst i Vaar!, Men om i Fjerdedelen af et Sekel vi denne Røgt har plejet og forstaaet, Mindets Sprog vil tale om den Vej vi brød, and Det Oplysningsbaal, som Danmark skuer Det har tusind Hænder sat i Brand
Begyndelseslinjer:, Fornem af Holdning, frank af Ord og Væsen, lutret og klar, En Grubemand i Kunstens Land han stiger ned i Mindets Skakter, and Saa skal nu disse tavse Billedskygger smykke det Hus, hvor deres Aander bygger
Melodier:, En Aften jeg vandrer min ensomme Gang, Den fromme Fru Signe paa Sotteseng laa, Begyndelseslinjer:, Fra Søen der bringes et sørgeligt Bud Til Slægtning og Venner derhjemme, and Med Sorrig og Længsel jeg skriver en Sang Og sender til dig mens Tiden er lang
Melodi: Ved Vintertid naar Skoven staar and Begyndelseslinje: Ved Vintertid naar Skoven staar Med Rimfrost i de dunkle Lokker, Da er den Tid, da Dansen gaar