Sonate for klaver i g-mol

|<

<

>

>|

Sonate for klaver i g-mol

Hartmanns lille sonate i g-mol for klaver er dateret 31. marts 1851, kun 25 dage efter hustruen Emmas død. Den blev heller ikke noget vellykket værk fra komponistens hånd, og satserne bærer snarere præg af fire små karakterstykker. Midterstykkerne Allegretto grazioso og menuetten gav han da også navne, nemlig Sang uden Ord og Gamle Minder. Sonaten blev ikke udgivet, og først i 1878 genbrugte han de to ydersatser i samlingen Klaverstykker fra ældre og nyere Tid, op. 74.

English version