Esrombogen: E don var 140 kvart

|<

<

>

>|

Esrombogen: E don var 140 kvart

Håndskriftet er en dokumentsamling fra Danmarks betydeligste cistercienserkloster, Sankt Maria i Esrum, Nordsjælland. Esrum Klosters Brevbog er en samlet afskrift af klostrets arkiv, påbegyndt i 1497. Brevbogen er ikke en samling breve i gængs forstand, men en samling af dokumenter, som først og fremmest havde til formål at legitimere klostrets ret til forskellige privilegier, fx fritagelse for at betale afgift (tiende), eller dokumentation for ejendoms- eller brugsret over godser og landbrugsjorde.

Håndskriftet indeholder 259 dokumenter på latin og gammeldansk fra tidsrummet 1140-1512, omfattende pavebreve, gavebreve, skøder, en jordebog, adkomst- og skærmebreve. Disse dokumenter udgjorde det økonomiske fundament for klostrets 400-årige historie. Esrumbogens dokumenter giver et autentisk billede af klostrets økonomiske dispositioner og et førstehånds historisk indblik i livet i det middelalderlige Nordsjælland og i forholdet mellem den danke kongemagt og den internationale cistercienserorden.

Pergament, 215 ff., 21,3 x 14,9 cm., Esrum 1496-1497.