Manuskriptet er forfattet i 1758 af den indvandrede englænder Charles Julius Bertram (1723-1765) der var ansat på Søkadetakademiet i København, hvor han underviste i engelsk. Bertrams interesse var blevet fanget af Resens Danske Atlas, som gik til ved Københavns ildebrand i 1728. I det her gengivne manuskript forsøger Bertram at følge i Resens fodspor og finde nogle af de høje fra oldtiden, som han kendte fra afskrifter af værket. Som mange andre lærde i 1700-tallet beskæftigede Bertram sig med topografi. Det var dog ikke alle lærde, der i den danske oplysningstid var begejstrede for fortidsminder og arkæologi. Holberg skrev blandt andet: At studere nordiske Antiquiteter er ikke andet end at rage udi Møddinger.
Charles Julius Bertram var blandt dem der rodede i oplysningstidens møddinger. Det kan vor egen tids arkæologer glæde sig over, for hans billeder giver et værdifuldt og interessant indtryk af de danske fortidsminders tilstand på et tidspunkt, hvor de endnu var relativt uberørt.
NKS 4894, 4º, 23 x 18, 5 cm.; 29 s. + 1 brev.
