GKS 2034 4°: Beda, De virtutibus sancti Cuthberti. Libellus cuiusdam sapientis

|<

<

>

>|

GKS 2034 4°: Beda, De virtutibus sancti Cuthberti. Libellus cuiusdam sapientis

Pergament, 18 ff., 20 x 14 cm; England, 10./11. århundrede

Beda Venerabilis skrev Vita metrica Cuthberti i begyndelsen af 700-tallet. Teksten er inddelt i 46 afsnit. Bladene med afsnittene 1-12 samt vers 1-9 af 13 mangler i dette håndskrift; tabet svarer til et læg på 8 blade. Håndskriftet er blevet folieret i arabertal i senmiddelalderen; første bevarede blad er i denne tælling 9, sidste 26. Et blad er blevet fejlanbragt da håndskriftet fik sit nuværende bind; det har tallet 18 i den middelalderlige foliering, og har oprindeligt været placeret mellem den moderne folierings blad 9 og 10. Det er blevet anbragt som sidste blad. Det rummer vitaets tekst fra afsnit 35, vers 4, til afsnit 37, vers 19

Libellus cuiusdam sapientis tilskrives i håndskriftet i incipit og explicit Columbanus; om dette er korrekt er usikkert, i givet fald er der tale om den belgiske Columbanus Trudonensis fra det 9. århundrede, og ikke (som skriveren formentlig har ment) den store irske missionær og abbed (ca. 543-615)

Håndskriftet har været indbundet sammen med GKS 1340 4° i hvert fald siden ca. 1200. Det har tilhørt Saint-Victor klostret i Paris, hvorfra Friedrich Lindenbrog bragte det med sig; han lod det siden indgå i Gottorperbiblioteket, hvis håndskriftsamling blev overført til Det Kongelige Bibliotek i 1735

Bibl.: Ellen Jørgensen, Catalogus codicum Latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, Hafniæ 1926, p. 41f. ("sæc. X"). - Paul Lehmann in: Nordisk Tidskrift för Bok och Biblioteksväsen, XXIV 1937, p. 105 (”saec. X”). - N. R. Ker, Catalogue of Manuscripts Containing Anglo-Saxon, Oxford 1957, p. 141f. no. 100 (“s. X/XI”). - F. C. Robinson in: Speculum 48 1973, p. 453, 459, 461, 464 (n. 62). - Michael Korhammer in: Scriptorium 34 1980 p. 57 („s. X/XI, England“). - H. Gneuss in: Anglo-Saxon England 9 1981 p. 51 (no. 815) (“X/XI”). - Le catalogue de la Bibliothèque de l'Abbaye de Saint-Victor de Paris de Claude de Grandrue, 1514. Introduction, historique de la bibliothèque par Gilbert Ouy; présentation de l'édition par Véronika Gerz-von Büren. Paris 1983, p. 166 (GG 7). - Eva Horváth, Friedrich Lindenbruch. Späthumanist und Handschriftensammler des 17. Jahrhunderts. Ein Beitrag zur Hamburger Bibliotheks- und Gelehrtengeschichte, Hamburg 1988 [dissertation, microfiche], p. 221f. - Bernhard Bischoff, Katalog der festländischen Handschriften des neunten Jahrhunderts (mit Ausnahme der wisigotischen). Teil I: Aachen - Lambach, ed. Birgit Ebersperger, Wiesbaden 1998, p. 412 sub no. 1987 (ad GKS 1340 4°). – Gilbert Ouy, Les manuscrits de l’abbaye de Saint-Victor. Catalogue établi sur la base du répertoire de Claude de Grandrue (1514), Paris-Turnhout 1999, tome 2, p. 248 (“Xe-XIe s.”)

Erik Petersen