Han fløi gjennem Luften som Sommer-/ fuglen,/ Som Storken og Uglen,/ Han fløi over Havet/ med Damp og Vind/ Han kom uden Pas i Cairo ind,/ Han var i Slægt sagde Byens Raad,/ Med Ørsted og altsaa med hans Traad./ Det er i Grunden hvert Menneskes Gavn,/ At blive forundt et velsignet Navn.
