Fabr. 85 8°: Theodolus. Avianus. Physiologus Theobaldi

|<

<

>

>|

Fabr. 85 8°: Theodolus. Avianus. Physiologus Theobaldi

Pergament, 29 ff. (IV + VI-2 + VI-1), ca. 17 × 11 cm; Tyskland, saec. XIV

Håndskriftet indeholder tre metriske tekster, den såkaldte Ecloga Theodoli, Avianus, samt den såkaldte Physiologus Theobaldi

Den ene af skriverhænderne i Fabr. 85 8° er den samme som den, der har skrevet indholdsoversigten samt Reynerus de Capellas exlibris i Fabr. 29 2° og flere håndskrifter i andre samlinger, antagelig Reynerus’ egen. Et skriverskifte kan iagttages på f. 9r fra linie 6 til 7

Reklamanten vvlneror på den ellers blanke side 29v viser, at Fabr. 85 8° oprindeligt har været en del af samme bog som håndskriftet Gud. Lat. 307 8° i Herzog August Bibliothek i Wolfenbüttel; dette har på f. 1v en indholdsoversigt, der inkluderer indholdet af Fabr. 85 8°, samt Reynerus de Capellas exlibris. I oversigten indgår også den såkaldte Pamphilus, som reklamanten vvlneror henviser til. Håndskriftet har således tilhørt Reynerus de Capella og er efter dennes død i 1384 sandsynligvis forblevet i dominikanerkonventet i Soest, som han var knyttet til som ordensbroder, lektor og prior

I nyere tid har håndskriftet tilhørt Bernhard Rottendorff (1594-1671), Marquard Gude (1635-1689), Johann Albert Fabricius (1668-1736), dennes svigersøn Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), hvorefter det som del af Fabricius’ samling blev erhvervet af Københavns Universitetsbibliotek i 1770. Sammen med Universitetsbibliotekets øvrige håndskrifter blev det overført til Det Kongelige Bibliotek i 1938

Bibl.: Otto von Heinemann (ed.), Die Handschriften der Herzoglichen Bibliothek zu Wolfenbüttel. Abth. 4: Die Gudischen Handschriften: Die griechischen Handschriften bearbeitet von Franz Köhler; Die lateinischen Handschriften bearbeitet von Gustav Milchsack, Wolfenbüttel 1913, p. 239 [Fabr. 85 8° ikke omtalt]. - Johannes Osternacher, Die Überlieferung der Ecloga Theoduli, in: Neues Archiv der Gesellschaft für ältere deutsche Geschichtskunde, 40 (1916), p. 363. - Bernd Michael, Die Mittelalterlichen Handschriften der Wissenschaftlichen Stadtbibliothek Soest, Wiesbaden 1991, p. 33f. & 43. - Erik Petersen, Intellectum Liberare. Johann Albert Fabricius - en humanist i Europa. København 1998, p. 1063. - Michael Baldzuhn, Schulbücher im Trivium des Mittelalters und der Frühen Neuzeit. Die Verschriftlichung von Unterricht in der Text- und Überlieferungsgeschichte der "Fabulae" Avians und der deutschen "Disticha Catonis", Berlin/New York 2009, p. 555-560

Erik Petersen