Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Findes også som mikrofilm: Ms. micro 620., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 283-285, og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 112-114
Proveniens: Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Designatio (1770): nummer 205, side 225 og Krarup: Mss. Fabr.: nummer 96, side 12.
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh., and Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter., and Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proviens: (Augustinerkloster i Sydengland), Udvisket navn (12. årh.), Kvinde af Folkungeslægten (13. årh.), Mechtilde (d. 1288), kong Abels dronning, g. 1261 m. Birger Jarl af Folkungeslægten, Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Pergament. Illumineret (16 illuminationer)., Folio 1v mangler i digitaliseringen., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 208 Bruun, Chr. (1980): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 40-50 Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 30
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Georg B. Kloss, auktion efter Kloss i London 1835, n. 4597, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1835. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 444.
Proveniens: Saint Germain des Prés (Paris), Friedrich Lindenbruch (d. 1648), Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735., Proveniensen fra Saint-Germain des Prés er slået fast på grundlag af en næsten udslettet indskrift, der er sammenholdt med andre indskrifter fra dette kloster som er gået over i Gottorps bogsamling og derfra til Det Kgl. Bibliotek (se E. Jørgensen, "Friedrich Lindenbrogs Forhold", s. 132)., and Beskrevet i Ellen Jørgensen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis (1926), s. 287, og Ellen Jørgensen: "Friedrich Lindenbrogs Forhold til en Gruppe Haandskrifter i det kgl. Bibliotek". Nordisk Tidskrift för Bok- och Biblioteksväsen VIII, s. 131-137
Byplaner og lignende tegnet med blyant og til dels optrukne med tusch and Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, første bind side 177
Proveniens: Gallia, Lagny kloster, Jehan de la Ch..., Saint Victor klostret i Paris, Friedrich Lindenbruch (?) (d. 1648), Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735., f. 1-127: Aimoinus: Historia Francorum (Migne, PL 139, 627-7997)., Illumineret (rubris miniatis, sed cetera sine ornamenta; f. 7v et f. 20 in margine figuræ penna delineatæ)., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 390
Proveniens: Indlemmet i Det kgl. Bibliotek senest 1787. and Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III, 1 (1911), side 146
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 27.
Proveniens: Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1749. and Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 55 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 24 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 34-35.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 250.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 290), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. and Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 471
Proveniens: Sandelin / Gottorp Slot (erobret 1713) / Indlemmet i KB 1749., Manuskript 1) f. 1-66v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Tristia cum glossis., Manuskript 2) f. 67-143v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Heroides I-XXI 12 cum glossis., Manuskript 3) f. 144-198 (sæc. xii): P. Ovisius Naso: Epistulæ ex Ponto cum glossis., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 307
Proveniens: Anglia, Købt af Levin og Munksgaard, København, nov. 1921., Illumineret (rotulus floritura, rosa gentis Tudor, multis coronis aureis ornatus et pictura decoratus exhibente Adam et Euam atque serpentem in ligno scientiæ boni et mali)., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 394, Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 62, De La Mare, A. C. Catalogue of the Collection of Medieval Manuscripts Bequeathed to the Bodleian Library Oxford by James P. R. Lyell. Oxford, 1971, side 83, A. Allan: "Yorkist Propaganda : Pedigree, Prophecy and the 'British History' in the Reign of Edward IV", in Patronage, Pedigree and Power in Later Medieval England, 1979, side 171-192.
Damascenus, Johannes, Photios (Photius), Chrysostomus, Johannes, Magnus, Basilius, Libanius, Nazianzenus (Theologus), Gregorius (Gregorius), Psellus og Symeon (Simeon), Seth (Sethi)
Description:
Catalogue entry of Schartau (1994), 1) Demetrios Chrysoloras: Dialogus contra Demetrium Kydones (1r-57r)., 2) Johannes Damascenus: Libellus de recta sententia (57r-58r)., 3) Photios: De divino sacrificio (58)., 4) Johannes Damascenus: Epistula ad Zachariam (58v)., 5-22) Johannes Chrysostomus: Epistulæ selectæ et excerta epistularum selectarum (59r-92r)., 23) Basilius Magnus: Exrpta epistularum (92r-93v)., 24) Theodorus Studites: Epistula as Macharam., 25) Libanius: Excepta epistularum (94v-113v)., 26) Basilius Magnus et Libanius: Excerpta epistularum (113v-118v)., 27) Libanius: Epistulæ selectæ (118v-130v)., 28-29) Gregorius Nazianzenus: Epistulæ selectæ (130v-134v) et carmina (136r-140v)., 30) Annotatio chronologica de anno nativitatis Christi (141v)., 31) Libanius: Characteres epistolici (142r-155v)., 32) Michael Psellos: De omnifaria doctrina (156r-212v)., 33) [Symeon Seth]: Solutiones compendiariæ quæsitorum physicorum ad Michaelem Ducam (212v-228v)., 34) Michael Psellos(?): Carmina (228v-234v)., Person som emne: Kydones, Demetrios, Indlemmet i KB senest 1787, and Schartau, Bjarne (1994), p. 205. Petersen, Erik (ap. Schartau 1994) p. 484-48
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787, Johann Walch Schorndorffensis, f. 1551, ty. teolog, anabaptist, alkymist (Brevafsender), and Jacques (Jacobus) Azam (Azamus), 16. årh., "aumonier du roi de France" (Brevmodtager)
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., NKS 1137 (20) oktav rummer en afskrift af to ud af tre kolonner på fol. 5v, foretaget af Poul Hauberg i 1934. Teksten i disse kolonner er af Johannes de Ketham's Fasciculus Medicine Pegament., Medicinske, herunder gynækologiske tekster. "Urinhjul" på f. 4r og f. 5v., and Jørgensen, Ellen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 441, Sudhoff (1912): Archiv für Geschichte der Medizin, nummer 5, side 288, Sudhoff (1913): Archiv für Geschichte der Medizin, nummer 7, side 193 og Jungersen, Kirsten (2005): "Urinhjul" i: Magasin fra Det kongelige Bibliotek, nummer 2, side 38-43.