Proveniens: Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Designatio (1770): nummer 205, side 225 og Krarup: Mss. Fabr.: nummer 96, side 12.
Proveniens: Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Designatio (1770): nummer 205, side 225 og Krarup: Mss. Fabr.: nummer 96, side 12.
Proveniens: Else Magdalene Bartholin (1680-1763, enke efter Ole Rømer - anden gang gift med Thomas [Thomsen] Bartholin [1690-1737]), Københavns Universitetsbibliotek 1739, indlemmet i Det Kgl. Bibiliotek i 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 121.
Proveniens: Gallia, Lagny kloster, Jehan de la Ch..., Saint Victor klostret i Paris, Friedrich Lindenbruch (?) (d. 1648), Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735., f. 1-127: Aimoinus: Historia Francorum (Migne, PL 139, 627-7997)., Illumineret (rubris miniatis, sed cetera sine ornamenta; f. 7v et f. 20 in margine figuræ penna delineatæ). og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 390
The first part (f. 2r- f. 97r) contains a note on errors made by Dante, and a commentary on Dante’s life and the first 11 songs of Dante’s Divina Commedia; “Annotationi sopra Dante cavate dal Landino, et dal Vellutello, et dal Sansovino”. In the right side of the “footer”, the folios are foliated with signatures a4-z4; &4., The second part (f. 98r-f. 217v), written in a later period, contains a succinct commentary on all three cantiche (ff. 98r-115v: L’inferno; ff. 117r-170r: Purgatorio; ff. 171r-217v: Paradiso). On f. 218r is the beginning of a commentary on Rhetorica ad Herennium. og Migliorato, Giuseppe: "Vicende e influssi culturali di Giacomo Castelvetro in Danimarca" i: Critica storica, 19, 1982, side 243-296.
Proveniens: Wulfstan (d. 1023), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1665. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 43-46. Facsimile med omfattende introduktion: The Copenhagen Wulfstan collection. Copenhagen Kongelige Bibliotek Gl. Kgl. Sam. 1595, ed. by James E. Cross, Jennifer Morrish Tunberg. Cph. 1993 (= Early English manuscripts in facsimile, vol. 25).
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest i 1787. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 14.
Proveniens: Indlemmet i Det kgl. Bibliotek senest 1787. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III, 1 (1911), side 146
Proveniens: Saint Germain des Prés (Paris), Friedrich Lindenbruch (d. 1648), Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735., Proveniensen fra Saint-Germain des Prés er slået fast på grundlag af en næsten udslettet indskrift, der er sammenholdt med andre indskrifter fra dette kloster som er gået over i Gottorps bogsamling og derfra til Det Kgl. Bibliotek (se E. Jørgensen, "Friedrich Lindenbrogs Forhold", s. 132). og Beskrevet i Ellen Jørgensen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis (1926), s. 287, og Ellen Jørgensen: "Friedrich Lindenbrogs Forhold til en Gruppe Haandskrifter i det kgl. Bibliotek". Nordisk Tidskrift för Bok- och Biblioteksväsen VIII, s. 131-137
Proveniens: Neumünster kloster, Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 58-59 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 287-288.
Proveniens: Italia, Julius Pasqua, Benedictus Ahlefeldt, Christian Friedrich Temler (1717-1780) (Kat. p. 360, nr. 12), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1781 og Indekseres i: Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 385
Proveniens: Georg B. Kloss, auktion efter Kloss i London 1835, n. 4597, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1835. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 444.
Proveniens: England - Anne Walshe (sæc. xv-xvi), Jørgen Høeg (sæc. xvii), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Den latinske dyrebog Bestiarius i et håndskrift illustreret med mere end 100 farvelagte tegninger af virkelige og fantastiske dyr - hvert med et symbolsk indhold og blandt hvilke man træffer en havfrue. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det store kgl. Bibliothek, side 117 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus codicum latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 445.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 290), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 471
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Bind af brunt skind. Dekorerede permer, messingbeslag og spænder., Noder og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 98
Proveniens: Sandelin / Gottorp Slot (erobret 1713) / Indlemmet i KB 1749., Manuskript 1) f. 1-66v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Tristia cum glossis., Manuskript 2) f. 67-143v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Heroides I-XXI 12 cum glossis., Manuskript 3) f. 144-198 (sæc. xii): P. Ovisius Naso: Epistulæ ex Ponto cum glossis. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 307
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1729 (Muligvis under Frederik III, se Ilsøe) og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 209
Kolorerede afbildninger af planter på Lolland-Falster udført af Bartholomæus Spitzmacher på foranledning af Frederik III. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen, side 582.
Terentius Afer, Publius, 195-159 f. Kr., romersk komediedigter, Proveniens: Hamborg domkapitel (Bibl. capit. Hamb (1784), p. 273, nr. 3364), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 293
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter. og Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Abbatia S. Martini in Arthona [= Église Saint-Martin d'Artonne], Dudeffan, Grev Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 19.