Christian Rantzau (1684-1771) / Københavns Universitetsbibliotek 1731 / Indlemmet i KB 1938 og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 36 Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 70-73
Damascenus, Johannes, Photios (Photius), Chrysostomus, Johannes, Magnus, Basilius, Libanius, Nazianzenus (Theologus), Gregorius (Gregorius), Psellus og Symeon (Simeon), Seth (Sethi)
Beskrivelse:
Catalogue entry of Schartau (1994), 1) Demetrios Chrysoloras: Dialogus contra Demetrium Kydones (1r-57r)., 2) Johannes Damascenus: Libellus de recta sententia (57r-58r)., 3) Photios: De divino sacrificio (58)., 4) Johannes Damascenus: Epistula ad Zachariam (58v)., 5-22) Johannes Chrysostomus: Epistulæ selectæ et excerta epistularum selectarum (59r-92r)., 23) Basilius Magnus: Exrpta epistularum (92r-93v)., 24) Theodorus Studites: Epistula as Macharam., 25) Libanius: Excepta epistularum (94v-113v)., 26) Basilius Magnus et Libanius: Excerpta epistularum (113v-118v)., 27) Libanius: Epistulæ selectæ (118v-130v)., 28-29) Gregorius Nazianzenus: Epistulæ selectæ (130v-134v) et carmina (136r-140v)., 30) Annotatio chronologica de anno nativitatis Christi (141v)., 31) Libanius: Characteres epistolici (142r-155v)., 32) Michael Psellos: De omnifaria doctrina (156r-212v)., 33) [Symeon Seth]: Solutiones compendiariæ quæsitorum physicorum ad Michaelem Ducam (212v-228v)., 34) Michael Psellos(?): Carmina (228v-234v)., Person som emne: Kydones, Demetrios, Indlemmet i KB senest 1787 og Schartau, Bjarne (1994), p. 205. Petersen, Erik (ap. Schartau 1994) p. 484-48
Proveniens: Sandelin / Gottorp Slot (erobret 1713) / Indlemmet i KB 1749., Manuskript 1) f. 1-66v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Tristia cum glossis., Manuskript 2) f. 67-143v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Heroides I-XXI 12 cum glossis., Manuskript 3) f. 144-198 (sæc. xii): P. Ovisius Naso: Epistulæ ex Ponto cum glossis. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 307
Proveniens: Neumünster kloster, Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 58-59 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 287-288.
Proveniens: Ecclesia S. Vincentii Metensis, Collegium Claromontanum (Paris), Grev Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Konstrueret titel. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 197-199
Proveniens: Ærkebiskop Absalon (1128-1201), Mariaklostret i Sorø, Professor Hans Olufsen Slangerup (Johannes Olai Slangendorpius) (d. 1596), Absalon Juul til Mejlgaard (Absalon Julius de Meielgaardt) (1555-1589), Tage Høg til Frøslevgaard, en ukendt borger i København, rektor Mogens (Magnus) Mogensen Wingaard (1636-1711), givet til Det Kongelige Bibliotek (Christian V) i 1691., In membr. satis eleganti, rubris miniatis, et litt. init. variis coloribus pictis (elegant pergamenthåndskrift med røde overskrifter og kolorerede initialer)., Folia quædam (f. 40b-g, 64b-c, 70b-c) olim avulsa sunt, quæ Vingardi cura, in membr. recenti exarata et addita sunt (Mogens Wingaard har sørget for, at nogle forsvundne blade (bl. 40b-g, 64b-c, 70b-c) er blevet genskabt på senere pergament og tilføjet)., Folio ultimo inscriptum est manu recentiori: Fragmentum Annalium Danicorum ab Anno 1202-1347 (på sidste blad har en senere hånd skrevet de såkaldte Sorø-annaler 1202-1347). og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 325, Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 52-55, Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 594, Birger Munk Olsen (1982): L'Étude des auteurs classiques latins aux XIe et XIIe siècles, vol. 1, Paris, side 542f, Erik Petersen (ed.) (1999): Living Words & Luminous Pictures. Medieval book culture in Denmark, Catalogue, side 18-20.
Terentius Afer, Publius, 195-159 f. Kr., romersk komediedigter, Proveniens: Hamborg domkapitel (Bibl. capit. Hamb (1784), p. 273, nr. 3364), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 293
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Proveniens: Georg B. Kloss, auktion efter Kloss i London 1835, n. 4597, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1835. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 444.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 27.
Proveniens: Kristina Haakonsdatter, Ingebjørg Erlingsdatter (død 1315), Elin Thoresdatter / Ingebjørg Erlingsdatter, Hakon Sigurdsøn, Sigrid Erlendsdatter, Nonneseter kloster (Oslo), Peder Syv (1631-1702), Indlemmet i Det Kongelige Bibliotek senest 1787 og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 75-79. Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 35-36. Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 595.
Proveniens: Frankrig, S. Victor klostret i Paris, Fr. Lindenbrog(?) (1573-1648), Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1749., Person som emne: Plinius Secundus (maior), Gaius og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 328-329
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest i 1787. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 14.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 189
Proveniens: Conventus S. Victoris (Paris), Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1749. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 26-27.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: England - Anne Walshe (sæc. xv-xvi), Jørgen Høeg (sæc. xvii), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Den latinske dyrebog Bestiarius i et håndskrift illustreret med mere end 100 farvelagte tegninger af virkelige og fantastiske dyr - hvert med et symbolsk indhold og blandt hvilke man træffer en havfrue. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det store kgl. Bibliothek, side 117 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus codicum latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 445.
Proveniens: Håndskriftet har fået navn efter den tidligere ejer Helvig Hardenberg (1540-1599), der trolig erhvervede håndskriftet i Bergen 1560-1568 mens hendes mand Erik Rosenkrantz var lensherre. Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Bl. 1r (ca. 1500): Om dommeres kald: Dialog mellem Maria og Kristus. (Fra den hellige Birgittas vision nr. 102, bog 4.), Bl. 1v-59r (ca. 1350): Kong Magnus Lagabøters norske landslov (Gulatingsredaktionen)., Bl. 59v-60r: (ca. 1453-1500): Christian I.s almindelige retterbod, Bergen 1453. (Ender midt på siden bl. 60r.), Bl. 61r (ca. 1458-1500): Christian I.s indskærpelse af den norske "setthergerdh" (Sættargjerden), Skara 1458., Bl. 61v: Christian I.s forbud mod røveri, Kalfsund 1460 (dvs. 1455)., Bl. 62r-77v (ca. 1450): Ærkebiskop Jons "kristin rettr". (Med forudgående register.), Bl. 77v-81r (ca. 1450): Sættargjerden (Tunsberg-kompositionen)., Bl. 81r-84v (ca. 1450): Ærkebiskop Påls 3. statut., Bl. 84v-88v (ca. 1450): Ærkebiskop Arnes hyrdebrev., Bl. 89r-100r: Kongelige retterbøder for Norge, 13.-16. århundreder. og Kålund, Kr.: Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter (1900), s. 27-28
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831. og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 150-52 og DgL I (Skånske Lov) 1933, p. xxxvi.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter. og Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Anglia, Købt af Levin og Munksgaard, København, nov. 1921., Illumineret (rotulus floritura, rosa gentis Tudor, multis coronis aureis ornatus et pictura decoratus exhibente Adam et Euam atque serpentem in ligno scientiæ boni et mali). og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 394, Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 62, De La Mare, A. C. Catalogue of the Collection of Medieval Manuscripts Bequeathed to the Bodleian Library Oxford by James P. R. Lyell. Oxford, 1971, side 83, A. Allan: "Yorkist Propaganda : Pedigree, Prophecy and the 'British History' in the Reign of Edward IV", in Patronage, Pedigree and Power in Later Medieval England, 1979, side 171-192.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., NKS 1137 (20) oktav rummer en afskrift af to ud af tre kolonner på fol. 5v, foretaget af Poul Hauberg i 1934. Teksten i disse kolonner er af Johannes de Ketham's Fasciculus Medicine Pegament., Medicinske, herunder gynækologiske tekster. "Urinhjul" på f. 4r og f. 5v. og Jørgensen, Ellen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 441, Sudhoff (1912): Archiv für Geschichte der Medizin, nummer 5, side 288, Sudhoff (1913): Archiv für Geschichte der Medizin, nummer 7, side 193 og Jungersen, Kirsten (2005): "Urinhjul" i: Magasin fra Det kongelige Bibliotek, nummer 2, side 38-43.
Proveniens: Johannes Reddingk, Cismar kloster, Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det kgl. Bibliotek 1735. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 24
Proveniens: Ecclesias. Desiderii Cadurci (Quercy, Frankrig), Abbatia s. Petri Moysiaci (Moissac, Frankrig), Nicolas Joseph Foucault, Johann Peter Ludewig (Kat. p. 102, nr. 525), Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1785., Med indklæbet exlibris: Nicolai Joseph Foucault. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 188
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest august 1891., F. 1: Anon.: De Valeria Falconia Proba f. 2-15: Valeria Falconia Proba: Virgiliocentones veteris e novi testamenti f. 16: Anon.: De novem Musis, de nereidibus etc. f. 17-19: Anon.: Carmen de sancto Johanne baptista f. 21-22v: Anon.: "Carmen saphicum de amore" f. 23-26: Anon.: De metris f. 26v: P. Vergilius Maro: Eneis IV 173-188 f. 27: P. Ovidius Naso: Epistula ex Ponto III 2, 45-58 f. 27v: Cornelius Gallus: Versus de morte Virgilii f. 28-28v: Pseudo-Vergilius: Hortulus (Bücheler Ant. Lat. II 101) f. 28v-29: Anon.: "De vino et Venere" (Bücheler Ant. Lat. II 99) f. 29-29v: Anon.: "De ludo" f. 29v-30: "De livore" f. 30-30v: "De fortuna" f. 31-35: P. Ovidius Naso: Epistula Saphonis" f. 36: Anon.: De quantitate sillabarum f. 37-54: Anon: "Præcepta rethorices super eleganciis a magistro T. R. pro pueris erudiends in unum collecta"., Marginnoter og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 337-338.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891. og Jørgensen, Ellen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 354-355
Proveniens: Gottorp Slot (erobret i 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1735. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 319.