20.06. - 27.06.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 250
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Indbundet i sort fløjl. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 434
Proveniens: Indlemmet i Det kgl. Bibliotek senest 1787. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III, 1 (1911), side 146
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120.
Proveniens: Frankrig, "Ex libris Sti Martioni a campis", indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Abrahams, N.C.L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, XIX, side 44-47, Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek (1890), side 92-94 og Olsen, Kåre og Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 43.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 250
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek. Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskifter, del 1, side 223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 122.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter. og Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 157 Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 89.
De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 120
07.06.1924-., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Jonas Sigismund Collin (1840-1905), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1905. og ["Derovre fra Grænsen"] Forskellige Udkast og Kladder. (7 tildels løse Bl.)
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
The first part (f. 2r- f. 97r) contains a note on errors made by Dante, and a commentary on Dante’s life and the first 11 songs of Dante’s Divina Commedia; “Annotationi sopra Dante cavate dal Landino, et dal Vellutello, et dal Sansovino”. In the right side of the “footer”, the folios are foliated with signatures a4-z4; &4., The second part (f. 98r-f. 217v), written in a later period, contains a succinct commentary on all three cantiche (ff. 98r-115v: L’inferno; ff. 117r-170r: Purgatorio; ff. 171r-217v: Paradiso). On f. 218r is the beginning of a commentary on Rhetorica ad Herennium. og Migliorato, Giuseppe: "Vicende e influssi culturali di Giacomo Castelvetro in Danimarca" i: Critica storica, 19, 1982, side 243-296.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 119.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 121.
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745) (kat. side 451, nr. 71), Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (kat. side 400, nr. 14), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 57.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 223. Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 271.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 119
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Hjertebogen anses for at være det ældste danske folkevisehåndskrift og er en samling af 83 kærlighedsviser. Hjertebogen er blevet til i miljøet omkring Christian III’s hof i begyndelsen af 1550’erne, men hvem der har samlet viserne i Hjertebogen, ved man ikke. Alle viserne undtagen én – nr. 66 – er sandsynligvis skrevet af samme hånd, men navnet på skriveren er heller ikke kendt. og Danmarks gamle folkeviser, bind 12 (1976) og Kromann, Erik (1924): "Hvem har skrevet Hjertebogen?" i: Edda, XI, side 197-206.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Person som emne: Ørsted, Inger Birgitte og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 163 og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 340.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Designatio (1770): nummer 205, side 225 og Krarup: Mss. Fabr.: nummer 96, side 12.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 215) / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 465
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 120.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 33 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 101.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 173 og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 157.
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
Proveniens: Georg B. Kloss, auktion efter Kloss i London 1835, n. 4597, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1835. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 444.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens; Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938 og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 10
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. og Bind 1 (Thott 556 oktav) - denne digitalisering - er dateret Göttingen 1756 på titelbladet. Bind 2 (Thott 557 oktav) er dateret Göttingen 1755 på titelbladet. Bind 1 (Thott 556 oktav) indeholder indførsler fra Göttingen, Oxford, Jena, Leipzig, Halle, Berlin, Greifswald, Uppsala (jf. indholdsfortegnelse bagest). Bind 2 (Thott 557 oktav) har en alfabetisk indholdfortegnelse bagest. Indskrift af Carl Linné, Uppsala.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 119.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet., Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963. og Digtsamlingen Derude, Herinde blev aldrig udgivet, men foreligger blandt Per Højholts papirer i ét eksemplar, som han selv lod indbinde.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (Kat. side 409, nr. 119), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732., IRHT Luxury Bound no. 1427., Tekster på tysk og latin. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 201-203, Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 13-18 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 63-64.
Proveniens: Lauge Kochs Samling, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1940., Danmark-Ekspeditionens leder Ludvig Mylius-Erichsen skrev fire vardeberetninger under oversomringen i Nordøstgrønland i sommeren og efteråret 1907. Beretningerne af 8. august (NKS 848 oktav) og 12. september (NKS 852 oktav) indgår i Det Kgl. Biblioteks Håndskriftsamling. Beretningerne blev hjemtaget af Alabama-Ekspeditionen i 1912 og afleveret til Det Kgl. Bibliotek i januar 1918. Beretningen fra varden, der er kendt under navnet Slutstenen, er dateret 8. juni 1907. Den blev fundet i 1988 af Nordøstgrønland-Ekspeditionen og blev afleveret til Grønlands Nationalmuseum (NK 1885x1). Vardeberetningen fra Kap Glacier dateret 1.6. 1907 er i 2018 lokaliseret på Etnografisk Samling på Nationalmuseet i København. Den blev afleveret på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg omkring 1923 af finderen, geologen Lauge Koch. Beretningen blev i 1936 overført til Etnografisk Samling. Beretningen blev som en del af en større overførsel af grønlands-relateret materiale overført til Nationalmuseet. Beretningen har ifølge papirerne på museet for søfart nummer 260., Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet., Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 5.