Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Bugenhagen (doctor Pomeranus), Johannes og Broekhoven Buscoducensis, Nicolas (Nicolaus)
Beskrivelse:
Proveniens: Iver Rosenkrantz, Hans Gram (1685-1748) (Nr. 102), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 119.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24.
Digtsamlingen Mytologi udkom i 1970 og er Klaus Rifbjergs 8. digtsamling. Hæftet med manuskriptet har indførsler både forfra og bagfra, og enkelte digte er ikke medtaget i den trykte udgave. Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1974.
Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., 1. Indholdsudkast til digtsamling, til dels Samlede Digte 1833. Et foldet ark, fire beskrevne sider,, 2. Sange af syngestykkerne Ravnen, Bruden fra Lammermoor, Kenilworth. Optegnelse til Digte i SS XV, 1854. Et ark papir beskrevet på begge sider., 3. Fortegnelse af digte af H.C. Andersen, der er sat i musik. Et ark papir beskrevet på den ene side., 4. Plan til Samlede Skrifter (ca. 1850). Et ark papir skrevet på begge sider., 5. Plan til et udvalg af H.C. Andersens skrifter. Et ark papir beskrevet på den ene side. Efter 1867., 6. Plan til Nye Eventyr og Historier bd. 1-3. 1868. Et ark papir beskrevet på begge sider., 7. Plan til H.C. Andersens Eventyr og Historier med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich III, 1874. Et ark beskrevet på begge sider., 8. Fortegnelse over engelske oversættelser af HCAs skrifter indtil 1857. Et foldet ark skrevet med latinske bogstaver på den ene side., 9. Viser og sange fra operaer, syngestykker og vaudeviller ca. 1850. Tre sammensyede ark papir, foldet (12 sider) samt et løst halvt ark (2 sider). Nummererede optegnelser fra 4-41 og 50-56. Der mangler således 1½ foldet ark., 10. Danske digtere, skematisk opstillet. Et ark beskrevet på en side. Hvert navn i en oval., 11. Plan til en antologi. Et foldet blåt ark papir. Heri et ark hvidt papir. Beskrevet på alle sider på nær sidste side af det blå ark, dvs. fem beskrevne sider. og 12. Forskellige bogtitler, titler på digte og artikler i tidsskrifter og blade. Før 1833. Et ark beskrevet på begge sider.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Forelæsninger over Metafysik (Collin 377 kvart) består af fire hæfter:, Hæfte 1 (15,5 cm x 19 cm), Hæfte 2 (17,5 cm x 21 cm), Hæfte 3 (17,5 cm x 21,5 cm) og Hæfte 4 (17,5 cm x 21,5 cm)
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 120.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Proveniens: Tyskland (Hamburg), Ecclesia b. virginis in Hamburg, Erhvervet på auktionen over det Hamburgske Domkapitels Bibliotek og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., Latin. Sæc. xiii. Pergament. Illumineret (litt. init. hist. et cum ornam.; rubr. min.). Tegumenta vetera. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 1-2, Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 60-67, Erik Petersen, “The Bible as Subject and Object of Illustration: the making of a medieval manuscript, Hamburg, 1255" in Gameson, Richard (ed.) The early medieval Bible, its production, decoration and use, Cambridg, Cambridge UP, 1996, pp. 205-222.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. og To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891. og Grundteksten, der er pagineret 1-178, er skrevet på hvert andet blad, med undt. af de sidste 10 blade. De øvrige blade rummer senere tilføjelser, antagelig alle af samme hånd.
Proveniens: Johannes Reddingk, Cismar kloster, Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det kgl. Bibliotek 1735. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 24
Stærkt rettet renskrift (trykmanuskript)., Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 13., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Trykt i Figaro 10/3 1867. Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 13
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Håndskriftet har fået navn efter den tidligere ejer Helvig Hardenberg (1540-1599), der trolig erhvervede håndskriftet i Bergen 1560-1568 mens hendes mand Erik Rosenkrantz var lensherre. Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Bl. 1r (ca. 1500): Om dommeres kald: Dialog mellem Maria og Kristus. (Fra den hellige Birgittas vision nr. 102, bog 4.), Bl. 1v-59r (ca. 1350): Kong Magnus Lagabøters norske landslov (Gulatingsredaktionen)., Bl. 59v-60r: (ca. 1453-1500): Christian I.s almindelige retterbod, Bergen 1453. (Ender midt på siden bl. 60r.), Bl. 61r (ca. 1458-1500): Christian I.s indskærpelse af den norske "setthergerdh" (Sættargjerden), Skara 1458., Bl. 61v: Christian I.s forbud mod røveri, Kalfsund 1460 (dvs. 1455)., Bl. 62r-77v (ca. 1450): Ærkebiskop Jons "kristin rettr". (Med forudgående register.), Bl. 77v-81r (ca. 1450): Sættargjerden (Tunsberg-kompositionen)., Bl. 81r-84v (ca. 1450): Ærkebiskop Påls 3. statut., Bl. 84v-88v (ca. 1450): Ærkebiskop Arnes hyrdebrev., Bl. 89r-100r: Kongelige retterbøder for Norge, 13.-16. århundreder. og Kålund, Kr.: Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter (1900), s. 27-28
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745) (kat. side 451, nr. 72), Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (kat. side 400, nr. 15), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732., Indhold: (1 r) Homilia in psalmum I (2 r) Homilia in psalmum VII (16 v) Homilia in psalmum XIV (35 v) Homilia in partem psalmi decimi quarti, et contra faeneratores (45 v) Homilia in psalmum XXVIII (58 r) Homilia in psalmum XXIX (79 r) Homilia in psalmum XXXII (93 r) Homilia in psalmum XXXIII (114 v) Homilia in psalmum XLV (165 r) Homilia in psalmum XLVIII (189 v) Homilia in psalmum LIX (204 v) Homilia in psalmum LXI (230 r) Homilia in psalmum CXIV (238 v) Homilia in psalmum CXV (260 v) Homilia in in illud, Attende tibi ipsi (270 v) Quod deus non est auctor malorum (304 r) Adversus eos qui irascuntur (324 v) De invidia (340 r) Homilia in illud, Destruam horrea mea (352 v) Homilia in divites (366 v) Homilia in ebriosos (387 r) De humilitate (402 r) Quod rebus mundanis adhaerendum non sit (413 v) Ad adolescentes (434 r) De poenitentia (454 v) De jejunio homilia I (466 r) De jejunio homilia II (482 r). og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 32-33 og 296 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 55.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Hjertebogen anses for at være det ældste danske folkevisehåndskrift og er en samling af 83 kærlighedsviser. Hjertebogen er blevet til i miljøet omkring Christian III’s hof i begyndelsen af 1550’erne, men hvem der har samlet viserne i Hjertebogen, ved man ikke. Alle viserne undtagen én – nr. 66 – er sandsynligvis skrevet af samme hånd, men navnet på skriveren er heller ikke kendt. og Danmarks gamle folkeviser, bind 12 (1976) og Kromann, Erik (1924): "Hvem har skrevet Hjertebogen?" i: Edda, XI, side 197-206.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
"Sandhedens Hævn. Marionetkomedie i Een Akt" blev skrevet i 1904, omarbejdet i 1915, revideret og trykt første gang i Tilskueren, maj 1926. I Karen Blixens arkiv findes en række forarbejder og udkast samt maskinskrevne trykmanuskripter m.m. Det håndskrevne manuskript med de første 16 scener, der hermed udgives, er formentlig den endelige version før publiceringen i 1926.
Proveniens: Laage-Petersen, Holger., Udkom 3. April 1847 i "Nye Eventyr", Andet Bind, 1. Samling, S. 41-49., Navnene Tuk og Gustave er lånt fra Fru Lina v. Eisendechers børn. Jvf. brev til Fru v. Eisendecher af 14 April 1847. og Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954.
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745), Københavns Universitetsbibliotek 1745, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 16
I Klaus Rifbjergs arkiv findes en række hæfter med udkast til digte. Nogle af disse hæfter indeholder kun digtene til en enkelt senere digtsamling. I andre tilfælde indeholder hæfterne digte til flere digtsamlinger og digte, der ikke er publiceret., Det foreliggende hæfte indeholder udkast til digtene i digtsamlingen Voliere. Et Fuglekor på femogtyve Stemmer, der udkom i 1962. Rækkefølgen afviger fra den trykte udgave, og et enkelt digt ("hane") er ikke i hæftet. Endvidere indeholder hæftet udkastene til 'påskesuiten' i digtsamlingen Amagerdigte, der udkom i 1965. Desværre er der noget der tyder på, at udkastene til de øvrige digte i denne samling ikke er bevaret. Endelig findes i hæftet udkastene til en række andre digte. og Det gælder for alle udkastene, at de indeholder relativt få rettelser, og at de optræder næsten uændret i de trykte samlinger.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20-21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 223
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Gigas nr. 34 er if. Widerberg ikke af Geelkerck men af Coucheron og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, side 176 Vilhelm Lorenzen, Haandtegnede Kort over København 1660-1757, 1942, pp. 10-116 Widerberg: "Hovedtangens første befæstninger", St. Hallvard, 5, s. 163-176
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Indbundet i sort fløjl. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 434
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 119.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 215) / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 465
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Jonas Sigismund Collin (1840-1905), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1905., Rettet renskrift (trykmanuskript). og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 254.
Christian Rantzau (1684-1771) / Københavns Universitetsbibliotek 1731 / Indlemmet i KB 1938 og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 36 Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 70-73
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120.
Proveniens: Håndskriftets proveniens i Danmark er velbelyst. Det var en af historikeren, gehejmearkivar Jacob Langebeks (1710-1775) erhvervelser, formentlig under den store indsamlingsrejse til Sverige og Østersølandene 1753-54, og på auktionen efter ham i 1777 solgtes det til retshistorikeren Peter Kofod Ancher (1710-1788) for 8 rdl. På den sidste af auktionerne efter denne i 1789 blev det endeligt købt af overbibliotekar D.G. Moldenhawer til Det Kongelige Bibliotek og indlemmet i Håndskriftsafdelingen under signaturen Ny Kongelig Samling 2237 kvart., Håndskriftet er d. 30. marts 2011 deponeret i Kungliga Biblioteket, Stockholm i forbindelse med en "statsudveksling" med håndskriftet "Codex Holmiensis" (C 37), den ældste kendte nedskrift af Jyske Lov fra 1241, der kommer tilbage til Danmark efter knap 300 års udlændighed i Sverige., Magnus Eriksson ”Smek” (1316-74) arvede som treårig den norske trone og blev senere valgt til konge af Sverige. Hans blivende indsats i Sverige var udstedelsen af to rigs- og en række landskabslove, herunder "Södermannalagen" fra 1327. og Dateringen af håndskriftet varierer fra kort efter 1335 til efter 1400, men vurderes til at være fra omkring 1350 af Karl Henrik Karlsson, der besørgede en videnskabelig udgave af håndskriftet i 1904. Indbindingen i brunt presset skindbind anslås til at være fra slutningen af 1500-tallet.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 224.
Proveniens: Italia, Julius Pasqua, Benedictus Ahlefeldt, Christian Friedrich Temler (1717-1780) (Kat. p. 360, nr. 12), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1781 og Indekseres i: Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 385
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Trykt første gang i Dansk Folkekalender for 1846, S. 133 f. Optrykt marts 1848 i „Nye Eventyr", Andet Bind, 2. Samling., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Wulfstan (d. 1023), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1665. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 43-46. Facsimile med omfattende introduktion: The Copenhagen Wulfstan collection. Copenhagen Kongelige Bibliotek Gl. Kgl. Sam. 1595, ed. by James E. Cross, Jennifer Morrish Tunberg. Cph. 1993 (= Early English manuscripts in facsimile, vol. 25).
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Eksemplar, der har tilhørt J. P. Jacobsen (med enkelte korrekturrettelser)., Proveniens: Jacobsen, J. P. og Carl Johan Frederiksen: "J. P. Jacobsens egne rettelser i hans læseeksemplar af Niels Lyhne" , Danske Studier 1938, s. 165-68
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Ledreborg Slot, Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. og Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 12-13.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 121.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet., Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963. og Digtsamlingen Derude, Herinde blev aldrig udgivet, men foreligger blandt Per Højholts papirer i ét eksemplar, som han selv lod indbinde.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 223. Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 271.
Publiceret under titlen: Laserne: Et Eventyr (Folkekalender for Danmark, 1869, 18. Aargang 90-91; udkom december 1868)., Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21-22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Christ's Hospital, købt på Sotheby's Auktion, London 1921. og Kat.: "Denne del af Thoresby's dagbog, 1/6 1683 - 31/12 1684, 1/10 1695 - 31/12 1697 er ikke trykt, se Hunters Udgave".
Proveniens: Henrik Hielmstierne (1715-1780), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1807. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 185-86, Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 44-45 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 63.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 122.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120.