Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. og Bibliotheca Thottiana (1795): INDEX CODICUM MANUSCRIPTORUM, side 277 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 236.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891 og Gigas, E. (1903): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, første bind side 7-8
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011, gave fra 15. Juni Fonden. og Kolding Nielsen, Erland: "H.C. Andersen-donation til Det Kongelige Bibliotek" og "Et håndskrifts uransagelige vandringer" og Svindborg, Bruno: "HC Andersen-overleveringen til og i Det Kongelige Bibliotek" i: Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, vol. 24. nr. 3, 2011.
Udateret., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
07.06.1924-., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
I tilknytning til Karen Blixens egne efterladte papirer findes der i hendes arkiv også mindre såkaldte 'familiearkiver', herunder fra Bror Blixen-Finecke, der blev forlovet med Karen Blixen i 1912. Ægteskabet blev indgået to år senere, men blev opløst i 1925., Bror Frederik von Blixen-Finecke (1886-1946) var en dansk-svensk friherre og en kendt storvildtjæger og safarileder. Denne dagbog med mange indklæbede fotografier er fra en safari i 1914 med Karen Blixen, som han netop var blevet gift med. Safarien havde som det fremgår af den indledende dedikation til faderen to mål: at Karen Blixen skulle komme til kræfter, og at de kom til egne, hvor de kunne se og skyde løver. "Tanne [Karen Blixen] sköt 100 patroner och nedlade 44 st vildt." er dagbogens sidste indførsel, der ellers slutter af med baronens eksempel på de kulinariske oplevelser undervejs. og Indeholder flere billeder
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Jonas Sigismund Collin (1840-1905), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1905. og ["Derovre fra Grænsen"] Forskellige Udkast og Kladder. (7 tildels løse Bl.)
Proveniens: Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1749. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 55 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 24 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 34-35.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 123.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Proveniens: Gave fra reder Paul Carl 1940., Indklæbet 2 exlibris: Frederik Heyman og Hans Carl., Note på forsatsbladet af Kay Larsen dateret 25/6 1921 vedrørende skibet og forfatteren: "Forfatteren hed Smidt". og På forsatsbladet oplyses: "30 første sider mangler".
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 124
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Lauge Kochs Samling, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1940., Danmark-Ekspeditionens leder Ludvig Mylius-Erichsen skrev fire vardeberetninger under oversomringen i Nordøstgrønland i sommeren og efteråret 1907. Beretningerne af 8. august (NKS 848 oktav) og 12. september (NKS 852 oktav) indgår i Det Kgl. Biblioteks Håndskriftsamling. Beretningerne blev hjemtaget af Alabama-Ekspeditionen i 1912 og afleveret til Det Kgl. Bibliotek i januar 1918. Beretningen fra varden, der er kendt under navnet Slutstenen, er dateret 8. juni 1907. Den blev fundet i 1988 af Nordøstgrønland-Ekspeditionen og blev afleveret til Grønlands Nationalmuseum (NK 1885x1). Vardeberetningen fra Kap Glacier dateret 1.6. 1907 er i 2018 lokaliseret på Etnografisk Samling på Nationalmuseet i København. Den blev afleveret på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg omkring 1923 af finderen, geologen Lauge Koch. Beretningen blev i 1936 overført til Etnografisk Samling. Beretningen blev som en del af en større overførsel af grønlands-relateret materiale overført til Nationalmuseet. Beretningen har ifølge papirerne på museet for søfart nummer 260., Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet., Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek kort efter Brøndsteds død i 1842., Nummerering på forperm af eks. 1: Ad No. 2202 J[?]1809 (håndskrevet m. blæk)., Eks. 1 indbundet i guldpapir. og Boserup, Ivan. “1 Georg Koës and Zoëga’s Manuscripts Preserved in The Royal Library in Copenhagen.” The Forgotten Scholar: Georg Zoëga (1755-1809). Vol. 74. N.p., 2015. 13–24.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 98.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Gigas nr. 34 er if. Widerberg ikke af Geelkerck men af Coucheron og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, side 176 Vilhelm Lorenzen, Haandtegnede Kort over København 1660-1757, 1942, pp. 10-116 Widerberg: "Hovedtangens første befæstninger", St. Hallvard, 5, s. 163-176
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Indbundet i sort fløjl. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 434
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20-21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 223
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 119.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 215) / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 465
Proveniens: Jonas Sigismund Collin (1840-1905), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1905., Rettet renskrift (trykmanuskript). og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 254.
Proveniens: Håndskriftets proveniens i Danmark er velbelyst. Det var en af historikeren, gehejmearkivar Jacob Langebeks (1710-1775) erhvervelser, formentlig under den store indsamlingsrejse til Sverige og Østersølandene 1753-54, og på auktionen efter ham i 1777 solgtes det til retshistorikeren Peter Kofod Ancher (1710-1788) for 8 rdl. På den sidste af auktionerne efter denne i 1789 blev det endeligt købt af overbibliotekar D.G. Moldenhawer til Det Kongelige Bibliotek og indlemmet i Håndskriftsafdelingen under signaturen Ny Kongelig Samling 2237 kvart., Håndskriftet er d. 30. marts 2011 deponeret i Kungliga Biblioteket, Stockholm i forbindelse med en "statsudveksling" med håndskriftet "Codex Holmiensis" (C 37), den ældste kendte nedskrift af Jyske Lov fra 1241, der kommer tilbage til Danmark efter knap 300 års udlændighed i Sverige., Magnus Eriksson ”Smek” (1316-74) arvede som treårig den norske trone og blev senere valgt til konge af Sverige. Hans blivende indsats i Sverige var udstedelsen af to rigs- og en række landskabslove, herunder "Södermannalagen" fra 1327. og Dateringen af håndskriftet varierer fra kort efter 1335 til efter 1400, men vurderes til at være fra omkring 1350 af Karl Henrik Karlsson, der besørgede en videnskabelig udgave af håndskriftet i 1904. Indbindingen i brunt presset skindbind anslås til at være fra slutningen af 1500-tallet.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
"Sandhedens Hævn. Marionetkomedie i Een Akt" blev skrevet i 1904, omarbejdet i 1915, revideret og trykt første gang i Tilskueren, maj 1926. I Karen Blixens arkiv findes en række forarbejder og udkast samt maskinskrevne trykmanuskripter m.m. Det håndskrevne manuskript med de første 16 scener, der hermed udgives, er formentlig den endelige version før publiceringen i 1926.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745), Københavns Universitetsbibliotek 1745, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 16
I Klaus Rifbjergs arkiv findes en række hæfter med udkast til digte. Nogle af disse hæfter indeholder kun digtene til en enkelt senere digtsamling. I andre tilfælde indeholder hæfterne digte til flere digtsamlinger og digte, der ikke er publiceret., Det foreliggende hæfte indeholder udkast til digtene i digtsamlingen Voliere. Et Fuglekor på femogtyve Stemmer, der udkom i 1962. Rækkefølgen afviger fra den trykte udgave, og et enkelt digt ("hane") er ikke i hæftet. Endvidere indeholder hæftet udkastene til 'påskesuiten' i digtsamlingen Amagerdigte, der udkom i 1965. Desværre er der noget der tyder på, at udkastene til de øvrige digte i denne samling ikke er bevaret. Endelig findes i hæftet udkastene til en række andre digte. og Det gælder for alle udkastene, at de indeholder relativt få rettelser, og at de optræder næsten uændret i de trykte samlinger.
Proveniens: Peter Uldall (1743-1798), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1803. og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, bind 2, side 109, http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/722/dan/109/.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. og To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Abraham Kall (1743-1821), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1821 og Beskrevet i: Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 377
"De Vises Steen" er skrevet i efteråret 1858, mens H.C. Andersen opholdt sig på Basnæs Gods ved Skælskør. Det udkom første gang i Folkekalender for Danmark i 1859., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 2011. Gave fra 15. Juni Fonden. og Beskrevet i: Erland Kolding Nielsen: "H.C. Andersen-donation til Det Kongelige Bibliotek"; Erland Kolding Nielsen: "Et håndskrifts uransagelige vandringer" Bruno Svindborg: "HC Andersen-overleveringen til og i Det Kongelige Bibliotek", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, vol. 24. nr. 3, 2011.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 223.
Proveniens: Købt af Fr. Rostgaard i Venedig i 1699 (Bibl. Danneskiold, side 402, no. 45), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1732-1787. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 92.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Hamborg domkapitel (Kat. p. 155, nr. 195), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784., In charta lævigata rubr. et lit. init. miniatis eleganter exarata (papirhåndskrift med overskrifter og initialer i rødt). og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 88.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Person som emne: Herschel, John Frederic William og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 1, side 223 Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Manuskript til Eventyret "Fugl Phønix" trykt i "Den ny Børneven", Maj 1850. Udg.v. Gerson. (2. Bind, 1. Hefte). Også som Kapitel III i "I Sverrig", (1851). Erik Dal skriver i en vedlagt note, at Den nye børneven trods afvigelserne godt kan være sat efter manuskriptet. Hvis ikke, er manuskriptet en renskrift forud for trykken., Sørgesangen over Oehlenschläger afsunget m. musik af Weyse, da sørgetoget gjorde holdt uden for den afdøde digterkonges fødested på Vesterbrogade d.26/1-1850. og Manuskript til Eventyret "Fugl Phønix" trykt i "Den ny Børneven", Maj 1850. Udg.v. Gerson. (2.Bind, 1. Hefte). Også som Kapitel III i "I Sverrig", (1851). Erik Dal skriver i en vedlagt note, at Den nye børneven trods afvigelserne godt kan være sat efter manuskriptet. Hvis ikke, er manuskriptet en renskrift forud for trykken. Sørgesangen over Oehlenschläger afsunget m. musik af Weyse, da sørgetoget gjorde holdt uden for den afdøde digterkonges fødested på Vesterbrogade d.26/1-1850.
Eksemplar, der har tilhørt J. P. Jacobsen (med enkelte korrekturrettelser)., Proveniens: Jacobsen, J. P. og Carl Johan Frederiksen: "J. P. Jacobsens egne rettelser i hans læseeksemplar af Niels Lyhne" , Danske Studier 1938, s. 165-68
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Ledreborg Slot, Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. og Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 12-13.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 121.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet., Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963. og Digtsamlingen Derude, Herinde blev aldrig udgivet, men foreligger blandt Per Højholts papirer i ét eksemplar, som han selv lod indbinde.