Brudstykket omfatter episoden med stormen på København.1659, udførligere fortalt end i den endelige redaktion.Trykt i Illustreret Tidende, 9. Bind, 1867-68, Nr. 434-436. Optrykt November 1868 i "Reiseskizzer og Pennetegninger"(Samlede Skrifter, 1. Udg., 28. Bd.)., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., Mellem det tilføjede blad og bl. 10r findes en seddel, fastgjort med en fals, med et notat af Erik Dal, som kalder det tilføjede blad en overklæbning: “Det sidste blad med ubeskrevet bagside er overklæbning. Det mindre helt overstregede blad er det primære. Det er meget knapt, og den overklæbede side svarer kun til dets sidste del.” ; Mellem bl. 13 og 14 er indlagt et notat af Erik Dal (på bagsiden af et kasseret kartotekskort) med entilføjelse af H. Topsøe-Jensen. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Proveniens: Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), Københavns Universitetsbiblioteks håndskriftsamling 1770, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Designatio (1770): nummer 205, side 225 og Krarup: Mss. Fabr.: nummer 96, side 12.
"Sandhedens Hævn. Marionetkomedie i Een Akt" blev skrevet i 1904, omarbejdet i 1915, revideret og trykt første gang i Tilskueren, maj 1926. I Karen Blixens arkiv findes en række forarbejder og udkast samt maskinskrevne trykmanuskripter m.m. Det håndskrevne manuskript med de første 16 scener, der hermed udgives, er formentlig den endelige version før publiceringen i 1926.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831 og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark (1903-15), bind 2, side 109.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 90
I Karen Blixens arkiv findes en række manuskripter og notater fra tiden i Afrika, hvoraf dele kan betragtes som forstudier til Out of Africa/Den afrikanske Farm. Det gælder bl.a. de fire håndskrevne hæfter med titlen "Masai", hvoraf det første bringes her. Dele af disse notater blev trykt i Tilskueren i 1925 og i Blixeniana 1984.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Lige så kendt, læst og elsket (og omstridt) Holger Drachmann (1846-1908) var i hans egen levetid, hvor han med sin høje skikkelse med alle digterens attributter og levevis vakte opsigt overalt, hvor han kom frem, lige så glemt er han næsten i dag. Der blev ikke ofret megen spalteplads på 100-året for hans død i 2008., Helt glemt er han dog ikke. Digtet "Engelske Socialister" (1871) og en håndfuld af hans bedste digte læses stadig, og selv om han ikke er medtaget i den fælles Kanon for Folkeskolen og Gymnasiet (2004), så optræder han til gengæld i den kulturministerielle Kulturkanon (2006) i Lyrikantologien med digtet "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra digtsamlingen Sange ved Havet - Venezia (1877), og de to romaner En Overkomplet (1876) og Forskrevet (1890) er begge udgivet i serien "Danske Klassikere" - og foreligger i øvrigt online i Arkiv for Dansk Litteratur., I Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes der store samlinger efter Holger Drachmann, der efterlod sig et relativt omfattende forfatterskab: breve og manuskripter indenfor de mange genrer, som han benyttede sig af - og altså de 34 notesbøger fra årene 1864-1905, der hermed offentliggøres i deres helhed, i alt ca. 4.000 sider., Det er notesbøger, og ikke dagbøger, selv om der ind imellem naturligvis er optegnelser af dagbogsagtig karakter. Bøgerne indeholder hastige nedskrivninger af spontane indfald, ofte af digterisk karakter, men der er også eksempler på mere sammenfattede udkast til nogle af hans værker. Også optegnelser af mere privat karakter hos den letbevægelige digter er repræsenteret, men sidst - og ikke mindst - er der flere hundrede tegninger og skitser, der viser det talent, som Drachmann også på det punkt var i besiddelse af., De 34 notesbøger er publiceret i deres helhed, dvs. inkl. blanke sider, dog med undtagelse af bind 32, hvor de afsluttende mange blanke sider er oversprunget. Og fremvisningen er tro mod originalerne, bortset fra at de relativt små bind fremstår forstørret - og i øvrigt i fremvisningsprogrammet kan yderligere forstørres, ligesom dette program giver mulighed for at dreje de enkelte sider til en læsbar position (Se "Om fremvisningen"). og Notesbøgerne, der er et enestående kildemateriale til forståelse ikke blot af Holger Drachmanns egen person og digtergerning, men også til belysning af de miljøer i ind- og udland, han færdedes i, blev købt i 1935 af et medlem af familien. Dog blev bd. 34 erhvervet særskilt i 1954. Signaturen er NKS 799 oktav.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Hjertebogen anses for at være det ældste danske folkevisehåndskrift og er en samling af 83 kærlighedsviser. Hjertebogen er blevet til i miljøet omkring Christian III’s hof i begyndelsen af 1550’erne, men hvem der har samlet viserne i Hjertebogen, ved man ikke. Alle viserne undtagen én – nr. 66 – er sandsynligvis skrevet af samme hånd, men navnet på skriveren er heller ikke kendt. og Danmarks gamle folkeviser, bind 12 (1976) og Kromann, Erik (1924): "Hvem har skrevet Hjertebogen?" i: Edda, XI, side 197-206.
Proveniens: Hugo Marx-Nielsen (1894-1941), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1921. og "Sange om Dannebrog." a. Forskellige udkast, Kladder og (for største Delen rettede) Renskrifter. (34 tildels løse Bl.) - b. Maskinskrevet Renskrift (Trykmanuskript). Defekt. (12 løse Bl.)
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Forelæsninger over Metafysik (Collin 377 kvart) består af fire hæfter:, Hæfte 1 (15,5 cm x 19 cm), Hæfte 2 (17,5 cm x 21 cm), Hæfte 3 (17,5 cm x 21,5 cm) og Hæfte 4 (17,5 cm x 21,5 cm)
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Illustreret håndskrift om artellerivæsen udarbejdet af kongens arkelimester ca. 1585. Et lignende håndskrift dediceret til Christotoffer Valkendorf findes i Thott 273 folio., Dediceret til Kong Frederik II. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 511
Proveniens: Indlemmet i Det kgl. Bibliotek senest 1787. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III, 1 (1911), side 146
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 25., N. L. Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 25.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831. og Med 2 håndtegnede kort: "Kaart over de Danske Vestindiske Øers Beliggenhed ...", 64 cm x 48 cm, og "Kaart over Rehden af Kap Francois", 52 cm x 33 cm.
"Album" (stambog) med indførsler af bl.a. H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, Bertel Thorvaldsen, Martinus Rørbye, J.A. og Elisabeth Jerichau, Jenny Lind og Fredrika Bremer.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 124
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20-21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Domkirken i Apt (Frankrig), Thomas Osborne, Grev Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Bruun, Chr. (1980): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 57
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 13., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 13
Klaus Rifbjerg debuterede som digter i det litterære tidsskrift Hvedekorn i 1952, og han fik også i de følgende årgange optaget enkelte digte. Disse digte udgør grundstammen i samlingen Efterkrig, der udkom i 1957 på Schønbergs forlag., Men allerede året før fik han på samme forlag udgivet sin første digtsamling, Under vejr med mig selv, der i modsætning til Efterkrig var en komposition af nyskrevne digte, hvor han med humor og erindrende fantasi anskueliggør nogle stadier i et ungt liv fra undfangelse til nygift. Samlingen har undertitlen ”En utidig selvbiografi”, og Rifbjerg gav selv i forbindelse med udgivelsen udtryk for, at der var tale om en egocentrisk, men ironisk historie, der med sproglig humor var et opgør med den ”forpinte regnvejrspoesi, lavet af folk, som ikke mere rimer hjerte på smerte, men skriver vers, der er bundtraditionelle i just deres frie form.”, Manuskripterne til digtsamlingen findes i Klaus Rifbjergs arkiv. Dog er der ikke bevaret manuskripter til digtene "Tømmermænd", "Nygift" og "Jul". Grundlæggende er manuskripterne trykt uændret, men f.eks. i digtet "At elske" er en enkelt strofe udeladt., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.