Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 157 Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891., Uindbundet med synlige ryghæftninger. og Indekseres i: Gigas, E. (1915): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III. side 102-103
Proveniens: Collin, Jonas Sigismund, 1: H.C. Andersens Optegnelsesbog (udg. af Julius Clausen 1926). 50 sider, hvoraf s. 30-49 er ubeskrevne. Midtersiderne mangler, hvorfor der er en lakune mellem optegnelse nr. 36 og nr. 87.,, 2: Optegnelseshæfte, ingen omslag (ca. 1855 - ca. 1874) Hovedparten skrevet 1855-1859. (Optegnelser, benyttet bl.a. i At være eller ikke være, ”Portnøglen”, ”Tante Tandpine”, ”Sneemanden”, ”Gudfaders Billedbog”, ”Skarnbas¬sen”, ”Dansk Overtro”, ”Moster”, ”Laserne”, ”Flyttedagen”, ”Taarnvægteren Ole”, Lykke-Peer, ”lisjomfruen”. 54 upaginerede sider, heraf 6 ubeskrevne. Ét løst blad (s. 31-32), som måske ikke hører til hæftet., 3: Optegnelseshæfte, gult omslag (ca. 1855-1856). Forarbejder til romanen At være eller ikke være. Optegnelser, nummererede i grupper: Videnskab, Tanker, Natur, Til Romanen, Religion, Folkloristiske Optegnelser fra Silkeborg (efter A.L. Drewsen). 37 upag. blade, 74 sider. Et blad er revet ud, nemlig side 27-28. Halvdelen af bagomslaget mangler. Indersiderne af omslagene er beskrevet., 4: Optegnelseshæfte, blåt omslag (ca.1860-1864). Udkast til ”Iisjomfruen”, ”Sneglen og Rosenhækken”, ”Sølvskillingen”, ”Venskabs Rose”, ”Folke¬sangens Fugl”, ”En Historie og ikke et Eventyr” mm. 18 upaginerede blade, 36 sider. Tre ubeskevne sider (s. 16, 35 og 36), indersiden af bagomslaget beskrevet., 5: Optegnelseshefte, brunt omslag (ca.1850-1861). Forreste omslag afrevet. Fortrinsvis forarbejder til Mit Livs Eventyr (se H. Topsøe-Jénsen, Edda XL, 1940) samt udkast til ”Veirmøllen”. 38 blade, 76 sider, s. 50-51 samt s. 62-76 er ubeskrevne. Side 16-17 mangler., 6: Blandede optegnelser i aforismeform. Et ark, afrevet i kanten så enkelte ord mangler. To beskrevne sider. og 7: Optegnelser af oldhistorien. Blandede, især astronomiske optegnelser (De første vist til brug for ”Dyndkongens Datter”, en enkelt af de sidste benyttet i At være - ) To ark, beskrevet på begge sider (4 beskrevne sider).
Proveniens: Frankrig, "A Jourdain, 1643", Joannes de Viller", Didier de Viller", Johann Peter Ludewig (1668 - 1743) (Kat. p. 114, nr. 558), Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1785. og Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 94-101
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., Vedlagt note af Erik Dal, dateret 1998: "Sagnet om Tells død (side 2) indgår i artiklen Løven ved Luzern, BFN 824. Samlede Skrifter, 1. udg. 28 s. 9-12". og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 26-28
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens: Købt i 1908 af H. Rinks enkefrue og indlemmet i Det Kgl. Bibliotek under signaturen NKS 2488 kvart. og Kun de første bind af NKS 2488 kvart er tilgængeliggjorte digitalt.
I Karen Blixens arkiv findes en række manuskripter og notater fra tiden i Afrika, hvoraf dele kan betragtes som forstudier til Out of Africa/Den afrikanske Farm. Det gælder bl.a. de fire håndskrevne hæfter med titlen "Masai", hvoraf det første bringes her. Dele af disse notater blev trykt i Tilskueren i 1925 og i Blixeniana 1984.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1943. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787 og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 388. Högberg, P. (1919): Les Manuscrits espagnols de Copenhague, side 383.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., NKS 1137 (20) oktav rummer en afskrift af to ud af tre kolonner på fol. 5v, foretaget af Poul Hauberg i 1934. Teksten i disse kolonner er af Johannes de Ketham's Fasciculus Medicine Pegament., Medicinske, herunder gynækologiske tekster. "Urinhjul" på f. 4r og f. 5v. og Jørgensen, Ellen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 441, Sudhoff (1912): Archiv für Geschichte der Medizin, nummer 5, side 288, Sudhoff (1913): Archiv für Geschichte der Medizin, nummer 7, side 193 og Jungersen, Kirsten (2005): "Urinhjul" i: Magasin fra Det kongelige Bibliotek, nummer 2, side 38-43.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 215) / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 465
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Marts 1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Proveniens: Danmark, Bibl. municipal. Andegavensis (in ligatura codicis sæc. xv), Erhvervet af Det Kgl. Bibliotek ved bytning i 1878., Antagelig autograf (med interlineære og marginale tilføjelser af samme hånd). Tilskrifter fra 15. årh. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, Tredie Binds første del, side 3-4, Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 403-404 og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 58-60
Manuskript til Eventyret "Fugl Phønix" trykt i "Den ny Børneven", Maj 1850. Udg.v. Gerson. (2. Bind, 1. Hefte). Også som Kapitel III i "I Sverrig", (1851). Erik Dal skriver i en vedlagt note, at Den nye børneven trods afvigelserne godt kan være sat efter manuskriptet. Hvis ikke, er manuskriptet en renskrift forud for trykken., Sørgesangen over Oehlenschläger afsunget m. musik af Weyse, da sørgetoget gjorde holdt uden for den afdøde digterkonges fødested på Vesterbrogade d.26/1-1850. og Manuskript til Eventyret "Fugl Phønix" trykt i "Den ny Børneven", Maj 1850. Udg.v. Gerson. (2.Bind, 1. Hefte). Også som Kapitel III i "I Sverrig", (1851). Erik Dal skriver i en vedlagt note, at Den nye børneven trods afvigelserne godt kan være sat efter manuskriptet. Hvis ikke, er manuskriptet en renskrift forud for trykken. Sørgesangen over Oehlenschläger afsunget m. musik af Weyse, da sørgetoget gjorde holdt uden for den afdøde digterkonges fødested på Vesterbrogade d.26/1-1850.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 25., Den første købt af Wroblewski 1909, indlagt i NKS 2453 kvart, hvorfra den er flyttet hertil. og Proveniens: Collin, Jonas Sigismund.
Proveniens: Jonas Sigismund Collin (1840-1905), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1905., Rettet renskrift (trykmanuskript). og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 254.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Proveniens: Håndskriftets proveniens i Danmark er velbelyst. Det var en af historikeren, gehejmearkivar Jacob Langebeks (1710-1775) erhvervelser, formentlig under den store indsamlingsrejse til Sverige og Østersølandene 1753-54, og på auktionen efter ham i 1777 solgtes det til retshistorikeren Peter Kofod Ancher (1710-1788) for 8 rdl. På den sidste af auktionerne efter denne i 1789 blev det endeligt købt af overbibliotekar D.G. Moldenhawer til Det Kongelige Bibliotek og indlemmet i Håndskriftsafdelingen under signaturen Ny Kongelig Samling 2237 kvart., Håndskriftet er d. 30. marts 2011 deponeret i Kungliga Biblioteket, Stockholm i forbindelse med en "statsudveksling" med håndskriftet "Codex Holmiensis" (C 37), den ældste kendte nedskrift af Jyske Lov fra 1241, der kommer tilbage til Danmark efter knap 300 års udlændighed i Sverige., Magnus Eriksson ”Smek” (1316-74) arvede som treårig den norske trone og blev senere valgt til konge af Sverige. Hans blivende indsats i Sverige var udstedelsen af to rigs- og en række landskabslove, herunder "Södermannalagen" fra 1327. og Dateringen af håndskriftet varierer fra kort efter 1335 til efter 1400, men vurderes til at være fra omkring 1350 af Karl Henrik Karlsson, der besørgede en videnskabelig udgave af håndskriftet i 1904. Indbindingen i brunt presset skindbind anslås til at være fra slutningen af 1500-tallet.