Proveniens: Italia, Julius Pasqua, Benedictus Ahlefeldt, Christian Friedrich Temler (1717-1780) (Kat. p. 360, nr. 12), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1781 and Indekseres i: Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 385
Proveniens: Johan Christian Kall (1714-1775; kat. nr ???), Københavns Universitetsbibliotek 1777, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del II, side 172-174. Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 460-462.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. 1824-05-16, 2. 1847-06-26 - kopi af brev, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. and Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 33 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 101.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Findes også som mikrofilm: Ms. micro 620., and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 283-285, og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 112-114
Proveniens: Abbatia S. Martini in Arthona [= Église Saint-Martin d'Artonne], Dudeffan, Grev Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. and Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 19.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Digt tilegnet A. H. Hiorth præst på Amager, kaldet "Den brave Digter"., and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. 1805-12-10, 2. Sørvig,Trondheims stift, 1808-12-13, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Ikke egenhændig, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., På brevets bagside koncept til svar fra H.C. Ørsted., and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Udateret, 2. Stockholm, 1841-01-04, 3. Stockholm, 1841-09-26, 4. Stockholm, 1842-05-10, 5. Stockholm, 1842-08-06, 6. Stockholm, 1842-11-15, 7. Stockholm, 1843-06-23, 8. Stockholm, 1845-06-10, 9. Stockholm, 1847-05-28, 10. Jönköping, 1847-07-08, 11. Stockholm, 1847-08-03, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Stockholm, 1820-12-16, 2. Stockholm, 1821-12-28 (Kopi af brev), 3. Stockholm, 1822-04-02, 4. Stockholm, 1824-07-03, 5. Stockholm, 1832-03-07, 6. Stockholm, 1835-12-01, 7. København, 1836-08-09, 8. Stockholm, 1839-05-05, 9. Stockholm, 1839-06-25, 10. Stockholm, 1840-05-26, 11. Stockholm, 1840-07-24, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 290), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. and Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 471
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Christiania, 1844-11-04, 2. 1839-12-05, 3. Udateret (Onsdag aften), and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 16
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Blandt de meget få bevarede dagbøger og dagbogsoptegnelser fra Karen Blixens hånd er dagbogen fra Paris den mest interessante., Sammen med søsteren Inger Benedicte ("Ea") rejste Karen Blixen d. 23. marts 1910 til Paris, et besøg, der varede til begyndelsen af juni måned. Dagbogens indførsler fra 24. marts til 2. juni drejer sig hovedsageligt om de mere ydre begivenheder under opholdet, men vidner også om Karen Blixens hastigt skiftende sindsstemninger., Dagbogens tekster blev med noter og registre publiceret i Blixeniana, årg. 1983. En udførlig beskrivelse af rejsen og dens baggrund findes i Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv., and Dagbogen findes i Karen Blixens arkiv II. 8. Dimensionerne er 22 x 17 cm. De mange sammenhængende ubeskrevne blade er ikke medtaget i denne netudgivelse. Siderne med Karen Blixens regnskab for opholdet er indført bagerst ved at vende bindet om, men dagbogen er i denne udgivelse publiceret som fortløbende.
Karen Blixens første bogudgivelse, Seven Gothic Tales, udkom i 1934 i USA og England under pseudonymet Isak Dinesen og først året efter på dansk med titlen Syv fantastiske Fortællinger og under det samme navn., I fortalen til denne danske udgivelse skriver Karen Blixen bl.a.: "Jeg har da gerne villet, at den i Danmark skulde komme som en original dansk Bog og ikke i nogen, om end aldrig saa god Oversættelse.", I Karen Blixens arkiv findes en lang række af forstudier til den danske udgivelse, der vidner om det store arbejde med at 'oversætte' den engelske tekst til "en original dansk Bog"., Et godt eksempel er det manuskript til samlingens sidste fortælling, "Digteren"., and Fortællingens første par linjer lyder på engelsk: "Round the name of the little town of Hirschholm, in Denmark, there is much romance." Som det fremgår af manuskriptet antydes der en 4-5 mulige oversættelser, hvoraf dog ingen blev det endelige resultat: "Der er en Ring af smukke Eventyr omkring den lille danske By Hirschholms Navn."
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2., and Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2., and Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2., and Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
"Sandhedens Hævn. Marionetkomedie i Een Akt" blev skrevet i 1904, omarbejdet i 1915, revideret og trykt første gang i Tilskueren, maj 1926. I Karen Blixens arkiv findes en række forarbejder og udkast samt maskinskrevne trykmanuskripter m.m. Det håndskrevne manuskript med de første 16 scener, der hermed udgives, er formentlig den endelige version før publiceringen i 1926.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2., and Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I Karen Blixens arkiv findes en række manuskripter og notater fra tiden i Afrika, hvoraf dele kan betragtes som forstudier til Out of Africa/Den afrikanske Farm. Det gælder bl.a. de fire håndskrevne hæfter med titlen "Masai", hvoraf det første bringes her. Dele af disse notater blev trykt i Tilskueren i 1925 og i Blixeniana 1984.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren., and Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet., and Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., På bagsiden af brevet koncept til svar fra H. C. Ørsted., Inkluderet koncept til skrivelse fra H. C. Ørsted., and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
"Album" (stambog) med indførsler af bl.a. H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, Bertel Thorvaldsen, Martinus Rørbye, J.A. og Elisabeth Jerichau, Jenny Lind og Fredrika Bremer.
67 blade med Georg Brandes' indførsler. Dagbogen indeholder også Edith Philipps transskription af dele af dagbogen for 1913-15, men desværre efter hendes egen censurering af denne. Derfor er den ikke medtaget her.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Kopi af brev., and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Bonn, 1844-11-06, 2. Bonn, 1848-01-12, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Udateret (Onsdag middag). I det første brev er indlagt et digt til H.C. Andersen., 2. København, 1849-07-04, 3. Udateret (Tirsdag morgen), and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Edinburgh, 1824-06-28. Kopi af brev, 2. Allerly by Melrose, 1825-07-01, 3. Edinburgh, 1826-11-24, 4. Allerly by Melrose 1829-06-24, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Sèvres, 1836-11-18, 2. Sèvres, 1846-07-31, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
I tilknytning til Karen Blixens egne efterladte papirer findes der i hendes arkiv også mindre såkaldte 'familiearkiver', herunder fra Bror Blixen-Finecke, der blev forlovet med Karen Blixen i 1912. Ægteskabet blev indgået to år senere, men blev opløst i 1925., Bror Frederik von Blixen-Finecke (1886-1946) var en dansk-svensk friherre og en kendt storvildtjæger og safarileder. Denne dagbog med mange indklæbede fotografier er fra en safari i 1914 med Karen Blixen, som han netop var blevet gift med. Safarien havde som det fremgår af den indledende dedikation til faderen to mål: at Karen Blixen skulle komme til kræfter, og at de kom til egne, hvor de kunne se og skyde løver. "Tanne [Karen Blixen] sköt 100 patroner och nedlade 44 st vildt." er dagbogens sidste indførsel, der ellers slutter af med baronens eksempel på de kulinariske oplevelser undervejs., and Indeholder flere billeder
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. London, 1840-03-03, 2. København, 1842-05-03, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Bugenhagen (doctor Pomeranus), Johannes og Broekhoven Buscoducensis, Nicolas (Nicolaus)
Description:
Proveniens: Iver Rosenkrantz, Hans Gram (1685-1748) (Nr. 102), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1750. and Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Gottorp Slot (erobret 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1749. and Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 55 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 24 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 34-35.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., På brevets bagside Koncept til svar fra H.C. Ørsted., and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Gottorp, 1821-03-15, 2. Gottorp, 1823-03-26, 3. Ekstrakt af en skrivelse fra Carl af Hessen, 1834-05-22, 4. Lousienlund, 1834-06-09, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
The first part (f. 2r- f. 97r) contains a note on errors made by Dante, and a commentary on Dante’s life and the first 11 songs of Dante’s Divina Commedia; “Annotationi sopra Dante cavate dal Landino, et dal Vellutello, et dal Sansovino”. In the right side of the “footer”, the folios are foliated with signatures a4-z4; &4., The second part (f. 98r-f. 217v), written in a later period, contains a succinct commentary on all three cantiche (ff. 98r-115v: L’inferno; ff. 117r-170r: Purgatorio; ff. 171r-217v: Paradiso). On f. 218r is the beginning of a commentary on Rhetorica ad Herennium., and Migliorato, Giuseppe: "Vicende e influssi culturali di Giacomo Castelvetro in Danimarca" i: Critica storica, 19, 1982, side 243-296.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. and To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. and To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. and Bibliotheca Thottiana (1795): INDEX CODICUM MANUSCRIPTORUM, side 277 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 236.
Proveniens: Schloss Gottorp, Marquard Gude (1635-1689), Johann Albert Fabricius (1668-1736), Hermann Samuel Reimarus (1694-1768), Sale of "Fabricius Collection", Part II (Manuscripts of ancient and recent authors), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 363-365.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. and Thott, Otto (1795): Bibliotheca Thottiana Index Codium Manuscriptorium, side 277, Graux, Charles (1879), side 82, Adler, Ada (1917): D.G. Moldenhawer og hans Haandskriftsamling, side 7 og 307 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 238.
Chrysostomus, Johannes Magnus, Basilius Alexandrinus, Athanasius
Description:
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek (før 1770), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 13 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 444-448.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. København, 1834-01-19, 2. 1834-01-31, 3. 1837-07-07, 4. 1837-12-17, and Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.