Christian Rantzau (1684-1771) / Københavns Universitetsbibliotek 1731 / Indlemmet i KB 1938 and Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 36 Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 70-73
Damascenus, Johannes, Photios (Photius), Chrysostomus, Johannes, Magnus, Basilius, Libanius, Nazianzenus (Theologus), Gregorius (Gregorius), Psellus og Symeon (Simeon), Seth (Sethi)
Description:
Catalogue entry of Schartau (1994), 1) Demetrios Chrysoloras: Dialogus contra Demetrium Kydones (1r-57r)., 2) Johannes Damascenus: Libellus de recta sententia (57r-58r)., 3) Photios: De divino sacrificio (58)., 4) Johannes Damascenus: Epistula ad Zachariam (58v)., 5-22) Johannes Chrysostomus: Epistulæ selectæ et excerta epistularum selectarum (59r-92r)., 23) Basilius Magnus: Exrpta epistularum (92r-93v)., 24) Theodorus Studites: Epistula as Macharam., 25) Libanius: Excepta epistularum (94v-113v)., 26) Basilius Magnus et Libanius: Excerpta epistularum (113v-118v)., 27) Libanius: Epistulæ selectæ (118v-130v)., 28-29) Gregorius Nazianzenus: Epistulæ selectæ (130v-134v) et carmina (136r-140v)., 30) Annotatio chronologica de anno nativitatis Christi (141v)., 31) Libanius: Characteres epistolici (142r-155v)., 32) Michael Psellos: De omnifaria doctrina (156r-212v)., 33) [Symeon Seth]: Solutiones compendiariæ quæsitorum physicorum ad Michaelem Ducam (212v-228v)., 34) Michael Psellos(?): Carmina (228v-234v)., Person som emne: Kydones, Demetrios, Indlemmet i KB senest 1787, and Schartau, Bjarne (1994), p. 205. Petersen, Erik (ap. Schartau 1994) p. 484-48
Proveniens: Frankrig, "Ex libris Sti Martioni a campis", indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. and Abrahams, N.C.L. (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, XIX, side 44-47, Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek (1890), side 92-94 og Olsen, Kåre og Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 43.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. and To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. and To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.