Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet., Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963. og Digtsamlingen Derude, Herinde blev aldrig udgivet, men foreligger blandt Per Højholts papirer i ét eksemplar, som han selv lod indbinde.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Tidligere katalogtitel: Breve fra og til J. P. Jacobsen. I. 1) Breve fra J. P. Jacobsen. 2) Br. vedrør. J. P. Jacobsen. II. Breve til Hjemmet. III. Breve fra og til Familien. IV-V. Breve til J. P. Jacobsen.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. og To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. og To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 24., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 24.
Hugo Marx-Nielsen (1894-1941); Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1921., Proveniens: Marx-Nielsen, Hugo. og Se specifikation i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), side 185
Klippet på Holsteinborg 1874 til Elisabeth Møller, datter af den lokale provst F. A. C. Møller: "H. C. Andersen og jeg var samtidig Gjæster paa Holsteinborg. En Dag vi skulde gaa til Middags bordet kom han og gav mig en Buket. - "Der skulde egentlig et lille Blomsterpapir om den" sagde han, tog saa op af Lommen Sasc og Papir og klippede det medens jeg saa paa det. - Somren 74."
Hugo Marx-Nielsen (1894-1941); Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1921., Proveniens: Marx-Nielsen, Hugo og Se specifikation i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), side 185
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem september 1891 og 1989. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Bind af brunt skind. Dekorerede permer, messingbeslag og spænder., Noder og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 98
Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 274 og Högberg, P. (1920): Les Manuscrits italiens de Copenhaygue, side 166
Proveniens: Sandelin / Gottorp Slot (erobret 1713) / Indlemmet i KB 1749., Manuskript 1) f. 1-66v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Tristia cum glossis., Manuskript 2) f. 67-143v (sæc. xiii): P. Ovidius Naso: Heroides I-XXI 12 cum glossis., Manuskript 3) f. 144-198 (sæc. xii): P. Ovisius Naso: Epistulæ ex Ponto cum glossis. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 307
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1729 (Muligvis under Frederik III, se Ilsøe) og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 209
'Fædrelandet' 12/4 1873., Hugo Marx-Nielsen (1894-1941); Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1921., Proveniens: Marx-Nielsen, Hugo. og Se specifikation i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), side 185
Proveniens: Peter Frederik Suhm (1728-1798), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1798., Christian V (1646-1699), konge af Danmark 1670-1699. og Indekseres i: Gigas III:2 (1915) side 23
Kolorerede afbildninger af planter på Lolland-Falster udført af Bartholomæus Spitzmacher på foranledning af Frederik III. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen, side 582.
Prosaudkast; medtaget i "Samlede Værker", 1924—29., Hugo Marx-Nielsen (1894-1941); Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1921., Proveniens: Marx-Nielsen, Hugo. og Se specifikation i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), side 185
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Håndskriftet har været brugt af lagmænd i Tønsberg. Det indeholder en række lovtekster, blant dem Nyere Gulatings-kristenret (bl. 7r-9r), Borgartings ældre kristenret (bl. 18v-24r), Magnus Lagabøters landslov med retterbøder og epilog (bl. 25r-102ra), Tunsberg bylov (bl. 107rb-121ra), Farmannalov (bl. 121ra-127va) og Hirdskrå (bl. 145r-167r). I tillæg kommer en række retterbøder, forklaringer og andre kortere tekster, så vel som et indledende kalendarium (bl. 7r-9r). og Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 190-191.
Proveniens: Andreas Hojer (1690-1739) (Kat. p. 48, nr. 201), Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1785. og Indekseres i: Gigas I (1903) p. 134.
Terentius Afer, Publius, 195-159 f. Kr., romersk komediedigter, Proveniens: Hamborg domkapitel (Bibl. capit. Hamb (1784), p. 273, nr. 3364), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 293
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 1
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Gigas, E. (1911): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III, 1, side 161.
Proveniens: Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1735., Cod. chart. rubr. et litt. init. min. habet Folia 198, qvorum ultima a Fol. 194 manu recentiore adjecta videntur, qvibus tamen liber ad finem perductus non est. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 163
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter. og Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Christ's Hospital, købt på Sotheby's Auktion, London 1921. og Kat.: "Denne del af Thoresby's dagbog, 1/6 1683 - 31/12 1684, 1/10 1695 - 31/12 1697 er ikke trykt, se Hunters Udgave".
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1921, gave fra museumsinspektør Mario Krohn. og Nygaard, Georg (1930): Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830 (med transskription og illustrationer), Hartmann, Jørgen B. (1950): Fra Maleren Martinus Rørbyes Vandreaar. Meddelt paa Grundlag af Rejsedagbøger og Breve, Kbh. 1950 og Lasson, Frans (1992): Rørbyes tegninger.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1921, gave fra museumsinspektør Mario Krohn. og Nygaard, Georg (1930): Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830 (med transskription og illustrationer), Hartmann, Jørgen B. (1950): Fra Maleren Martinus Rørbyes Vandreaar. Meddelt paa Grundlag af Rejsedagbøger og Breve, Kbh. 1950 og Lasson, Frans (1992): Rørbyes tegninger.
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. og Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 92.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891., Uindbundet med synlige ryghæftninger. og Indekseres i: Gigas, E. (1915): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, III. side 102-103
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 164
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Hjertebogen anses for at være det ældste danske folkevisehåndskrift og er en samling af 83 kærlighedsviser. Hjertebogen er blevet til i miljøet omkring Christian III’s hof i begyndelsen af 1550’erne, men hvem der har samlet viserne i Hjertebogen, ved man ikke. Alle viserne undtagen én – nr. 66 – er sandsynligvis skrevet af samme hånd, men navnet på skriveren er heller ikke kendt. og Danmarks gamle folkeviser, bind 12 (1976) og Kromann, Erik (1924): "Hvem har skrevet Hjertebogen?" i: Edda, XI, side 197-206.