Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745) (kat. side 451, nr. 71), Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (kat. side 400, nr. 14), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 57.
Proveniens: Den danske ambassadør i Edinburgh 1593, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., The manuscript GKS 2052 kvart contains a collection of Italian proverbs explained by Giacomo Castevetro (1546-1616). It is dedicated to Niels Krag (ca. 1550-1602), who was ambassador of the Danish King to the Scottish Court, and it is dated 6 August 1593., Since the author was concealed in the initials G.C.M., the manuscript has never before been described and never attributed to Giacomo Castelvetro. However, in the margin of the title page, a 16th century hand has added: "Giacomo Castelvetro modonese", and the entire manuscript is written in Giacomo Castelvetro's characteristic hand. The motto "Forsan et haec olim meminisse iubavit" (from Vergil's Aeneid I, 203) appears on all of the manuscripts that Castelvetro copied in Copenhagen., The manuscript is bound in parchment with guilded edges, and a guilded frame and central arabesque on both front cover and end cover. og Toftgaard, Anders: "Måske vil vi engang glædes ved at mindes dette. Om Giacomo Castelvetros håndskrifter i Det Kongelige Bibliotek" i: Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, vol. 50, 2011, side 191-228.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik, De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Peter Uldall (1743-1798), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1803. og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, bind 2, side 109, http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/722/dan/109/.
Proveniens: Gottorp Slot (erobret i 1713), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1735. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 319.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i1938., På indersiden af forpermen står "scrips. Suenson". Suenson er M.N. Suenson, chef for briggen. Journalen er ført af løjtnant (senere admiral) A.C. Schultz, næstkommanderende. Indeholder diverse håndtegnede skitser af landskab og kort. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. del, side 264.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i, og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
I tilknytning til Karen Blixens egne efterladte papirer findes der i hendes arkiv også mindre såkaldte 'familiearkiver', herunder fra Bror Blixen-Finecke, der blev forlovet med Karen Blixen i 1912. Ægteskabet blev indgået to år senere, men blev opløst i 1925., Bror Frederik von Blixen-Finecke (1886-1946) var en dansk-svensk friherre og en kendt storvildtjæger og safarileder. Denne dagbog med mange indklæbede fotografier er fra en safari i 1914 med Karen Blixen, som han netop var blevet gift med. Safarien havde som det fremgår af den indledende dedikation til faderen to mål: at Karen Blixen skulle komme til kræfter, og at de kom til egne, hvor de kunne se og skyde løver. "Tanne [Karen Blixen] sköt 100 patroner och nedlade 44 st vildt." er dagbogens sidste indførsel, der ellers slutter af med baronens eksempel på de kulinariske oplevelser undervejs. og Indeholder flere billeder
Blandt de meget få bevarede dagbøger og dagbogsoptegnelser fra Karen Blixens hånd er dagbogen fra Paris den mest interessante., Sammen med søsteren Inger Benedicte ("Ea") rejste Karen Blixen d. 23. marts 1910 til Paris, et besøg, der varede til begyndelsen af juni måned. Dagbogens indførsler fra 24. marts til 2. juni drejer sig hovedsageligt om de mere ydre begivenheder under opholdet, men vidner også om Karen Blixens hastigt skiftende sindsstemninger., Dagbogens tekster blev med noter og registre publiceret i Blixeniana, årg. 1983. En udførlig beskrivelse af rejsen og dens baggrund findes i Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv. og Dagbogen findes i Karen Blixens arkiv II. 8. Dimensionerne er 22 x 17 cm. De mange sammenhængende ubeskrevne blade er ikke medtaget i denne netudgivelse. Siderne med Karen Blixens regnskab for opholdet er indført bagerst ved at vende bindet om, men dagbogen er i denne udgivelse publiceret som fortløbende.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I Karen Blixens arkiv findes en række manuskripter og notater fra tiden i Afrika, hvoraf dele kan betragtes som forstudier til Out of Africa/Den afrikanske Farm. Det gælder bl.a. de fire håndskrevne hæfter med titlen "Masai", hvoraf det første bringes her. Dele af disse notater blev trykt i Tilskueren i 1925 og i Blixeniana 1984.