Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1935-36. Købt af Hr. G. Drachmann og Fru A. Gerlach. og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 85.
Sommeren 1923., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
Digtsamlingen Mytologi udkom i 1970 og er Klaus Rifbjergs 8. digtsamling. Hæftet med manuskriptet har indførsler både forfra og bagfra, og enkelte digte er ikke medtaget i den trykte udgave. Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1974.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.