Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1935-36. Købt af Hr. G. Drachmann og Fru A. Gerlach. og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 85.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Digtsamlingen Mytologi udkom i 1970 og er Klaus Rifbjergs 8. digtsamling. Hæftet med manuskriptet har indførsler både forfra og bagfra, og enkelte digte er ikke medtaget i den trykte udgave. Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1974.
I Klaus Rifbjergs arkiv findes en række hæfter med udkast til digte. Nogle af disse hæfter indeholder kun digtene til en enkelt senere digtsamling. I andre tilfælde indeholder hæfterne digte til flere digtsamlinger og digte, der ikke er publiceret., Det foreliggende hæfte indeholder udkast til digtene i digtsamlingen Voliere. Et Fuglekor på femogtyve Stemmer, der udkom i 1962. Rækkefølgen afviger fra den trykte udgave, og et enkelt digt ("hane") er ikke i hæftet. Endvidere indeholder hæftet udkastene til 'påskesuiten' i digtsamlingen Amagerdigte, der udkom i 1965. Desværre er der noget der tyder på, at udkastene til de øvrige digte i denne samling ikke er bevaret. Endelig findes i hæftet udkastene til en række andre digte. og Det gælder for alle udkastene, at de indeholder relativt få rettelser, og at de optræder næsten uændret i de trykte samlinger.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Digtsamlingerne Konfrontation og Portræt udkom i hhv. 1960 og 1963, men findes som manuskript i samme hæfte, der endvidere rummer nogle notater fra Klaus Rifbjergs studietid ved Københavns Universitet. Som Klaus Rifbjerg gør opmærksom på i det indledende brev til Erik (Vagn Jensen) er der i hæftet indførsler forfra og bagfra. Dette er ikke bibeholdt i denne udgivelse. Hæftet blev købt af forfatteren via Gyldendal i 1972., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Efter udgivelsen af de to digtsamlinger Under vejr med mig selv (1956) og Efterkrig (1957) skrev Klaus Rifbjerg i 1957 sin første roman, der udkom året efter på Schønbergs forlag., Originalmanuskriptet, der vises her, indeholder det første kapitel, der ikke blev medtaget i den trykte udgave, og som første gang kunne læses i studiebogen Omkring Den kroniske uskyld ved John Chr. Jørgensen og Erik Olesen, Hans Reitzels Forlag, 1974. Manuskriptet er blandt de papirer, Klaus Rifbjerg selv har afleveret til Det Kongelige Bibliotek. og Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion.
Klaus Rifbjerg debuterede som digter i det litterære tidsskrift Hvedekorn i 1952, og han fik også i de følgende årgange optaget enkelte digte. Disse digte udgør grundstammen i samlingen Efterkrig, der udkom i 1957 på Schønbergs forlag., Men allerede året før fik han på samme forlag udgivet sin første digtsamling, Under vejr med mig selv, der i modsætning til Efterkrig var en komposition af nyskrevne digte, hvor han med humor og erindrende fantasi anskueliggør nogle stadier i et ungt liv fra undfangelse til nygift. Samlingen har undertitlen ”En utidig selvbiografi”, og Rifbjerg gav selv i forbindelse med udgivelsen udtryk for, at der var tale om en egocentrisk, men ironisk historie, der med sproglig humor var et opgør med den ”forpinte regnvejrspoesi, lavet af folk, som ikke mere rimer hjerte på smerte, men skriver vers, der er bundtraditionelle i just deres frie form.”, Manuskripterne til digtsamlingen findes i Klaus Rifbjergs arkiv. Dog er der ikke bevaret manuskripter til digtene "Tømmermænd", "Nygift" og "Jul". Grundlæggende er manuskripterne trykt uændret, men f.eks. i digtet "At elske" er en enkelt strofe udeladt., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i1938., På indersiden af forpermen står "scrips. Suenson". Suenson er M.N. Suenson, chef for briggen. Journalen er ført af løjtnant (senere admiral) A.C. Schultz, næstkommanderende. Indeholder diverse håndtegnede skitser af landskab og kort. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. del, side 264.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet., Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963. og Digtsamlingen Derude, Herinde blev aldrig udgivet, men foreligger blandt Per Højholts papirer i ét eksemplar, som han selv lod indbinde.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Karen Blixens første bogudgivelse, Seven Gothic Tales, udkom i 1934 i USA og England under pseudonymet Isak Dinesen og først året efter på dansk med titlen Syv fantastiske Fortællinger og under det samme navn., I fortalen til denne danske udgivelse skriver Karen Blixen bl.a.: "Jeg har da gerne villet, at den i Danmark skulde komme som en original dansk Bog og ikke i nogen, om end aldrig saa god Oversættelse.", I Karen Blixens arkiv findes en lang række af forstudier til den danske udgivelse, der vidner om det store arbejde med at 'oversætte' den engelske tekst til "en original dansk Bog"., Et godt eksempel er det manuskript til samlingens sidste fortælling, "Digteren". og Fortællingens første par linjer lyder på engelsk: "Round the name of the little town of Hirschholm, in Denmark, there is much romance." Som det fremgår af manuskriptet antydes der en 4-5 mulige oversættelser, hvoraf dog ingen blev det endelige resultat: "Der er en Ring af smukke Eventyr omkring den lille danske By Hirschholms Navn."
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
67 blade med Georg Brandes' indførsler. Dagbogen indeholder også Edith Philipps transskription af dele af dagbogen for 1913-15, men desværre efter hendes egen censurering af denne. Derfor er den ikke medtaget her.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
"Sandhedens Hævn. Marionetkomedie i Een Akt" blev skrevet i 1904, omarbejdet i 1915, revideret og trykt første gang i Tilskueren, maj 1926. I Karen Blixens arkiv findes en række forarbejder og udkast samt maskinskrevne trykmanuskripter m.m. Det håndskrevne manuskript med de første 16 scener, der hermed udgives, er formentlig den endelige version før publiceringen i 1926.
I Karen Blixens arkiv findes en række manuskripter og notater fra tiden i Afrika, hvoraf dele kan betragtes som forstudier til Out of Africa/Den afrikanske Farm. Det gælder bl.a. de fire håndskrevne hæfter med titlen "Masai", hvoraf det første bringes her. Dele af disse notater blev trykt i Tilskueren i 1925 og i Blixeniana 1984.
27.07. - 15.08.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
28.06. - 27.07.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
15.08.1924 -., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
20.06. - 27.06.1924., De 21 bind benævnte Knud Rasmussen selv 'Etnografiske Optegnelser', og de stammer hovedsageligt fra den 5. Thuleekspedition. Optegnelserne, der udgør del 2 af Knud Rasmussens arkiv, dækker et bredt spektrum af eskimoernes levevis og kultur og er i en del tilfælde illustreret med Knud Rasmussens egne tegninger og skitser. Bindene er nummereret af Knud Rasmussen. Et evt. bind 11 er ikke bevaret, og det bind, der i denne udgivelse er nummereret som Bind 17a, er af Rasmussen selv nummereret som både XVI og XVII. og Længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade er i flere tilfælde spunget over. I visse tilfælde benytter Knud Rasmussen de enkelte bind både forfra og bagfra. I de tilfælde hvor længere partier er indført bagfra, vises siderne ligeledes bagfra.
I tilknytning til Karen Blixens egne efterladte papirer findes der i hendes arkiv også mindre såkaldte 'familiearkiver', herunder fra Bror Blixen-Finecke, der blev forlovet med Karen Blixen i 1912. Ægteskabet blev indgået to år senere, men blev opløst i 1925., Bror Frederik von Blixen-Finecke (1886-1946) var en dansk-svensk friherre og en kendt storvildtjæger og safarileder. Denne dagbog med mange indklæbede fotografier er fra en safari i 1914 med Karen Blixen, som han netop var blevet gift med. Safarien havde som det fremgår af den indledende dedikation til faderen to mål: at Karen Blixen skulle komme til kræfter, og at de kom til egne, hvor de kunne se og skyde løver. "Tanne [Karen Blixen] sköt 100 patroner och nedlade 44 st vildt." er dagbogens sidste indførsel, der ellers slutter af med baronens eksempel på de kulinariske oplevelser undervejs. og Indeholder flere billeder
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik, De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Blandt de meget få bevarede dagbøger og dagbogsoptegnelser fra Karen Blixens hånd er dagbogen fra Paris den mest interessante., Sammen med søsteren Inger Benedicte ("Ea") rejste Karen Blixen d. 23. marts 1910 til Paris, et besøg, der varede til begyndelsen af juni måned. Dagbogens indførsler fra 24. marts til 2. juni drejer sig hovedsageligt om de mere ydre begivenheder under opholdet, men vidner også om Karen Blixens hastigt skiftende sindsstemninger., Dagbogens tekster blev med noter og registre publiceret i Blixeniana, årg. 1983. En udførlig beskrivelse af rejsen og dens baggrund findes i Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv. og Dagbogen findes i Karen Blixens arkiv II. 8. Dimensionerne er 22 x 17 cm. De mange sammenhængende ubeskrevne blade er ikke medtaget i denne netudgivelse. Siderne med Karen Blixens regnskab for opholdet er indført bagerst ved at vende bindet om, men dagbogen er i denne udgivelse publiceret som fortløbende.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.