Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1935-36. Købt af Hr. G. Drachmann og Fru A. Gerlach. og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 85.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Klaus Rifbjergs digtsamling "Byens tvelys" udkom i 1987. Det originale håndskrevne manuskript findes i tre kladdehæfter, der indeholder samtlige 36 digte og i den rækkefølge, som senere blev brugt i den trykte udgave., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kgl. Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Digtsamlingen Mytologi udkom i 1970 og er Klaus Rifbjergs 8. digtsamling. Hæftet med manuskriptet har indførsler både forfra og bagfra, og enkelte digte er ikke medtaget i den trykte udgave. Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1974.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
I Klaus Rifbjergs arkiv findes en række hæfter med udkast til digte. Nogle af disse hæfter indeholder kun digtene til en enkelt senere digtsamling. I andre tilfælde indeholder hæfterne digte til flere digtsamlinger og digte, der ikke er publiceret., Det foreliggende hæfte indeholder udkast til digtene i digtsamlingen Voliere. Et Fuglekor på femogtyve Stemmer, der udkom i 1962. Rækkefølgen afviger fra den trykte udgave, og et enkelt digt ("hane") er ikke i hæftet. Endvidere indeholder hæftet udkastene til 'påskesuiten' i digtsamlingen Amagerdigte, der udkom i 1965. Desværre er der noget der tyder på, at udkastene til de øvrige digte i denne samling ikke er bevaret. Endelig findes i hæftet udkastene til en række andre digte. og Det gælder for alle udkastene, at de indeholder relativt få rettelser, og at de optræder næsten uændret i de trykte samlinger.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Manuskriptet til "digtcyklusen" Camouflage (oprindeligt "Kamouflage"), der udkom i 1961, består af to små hæfter, hvor rækkefølgen af de enkelte afsnit afviger fra den trykte udgave, hvori der heller ikke er medtaget en større del af manuskriptets "Optakt". Manuskriptet blev købt af Gyldendal i 1969.
Digtsamlingerne Konfrontation og Portræt udkom i hhv. 1960 og 1963, men findes som manuskript i samme hæfte, der endvidere rummer nogle notater fra Klaus Rifbjergs studietid ved Københavns Universitet. Som Klaus Rifbjerg gør opmærksom på i det indledende brev til Erik (Vagn Jensen) er der i hæftet indførsler forfra og bagfra. Dette er ikke bibeholdt i denne udgivelse. Hæftet blev købt af forfatteren via Gyldendal i 1972., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
Efter udgivelsen af de to digtsamlinger Under vejr med mig selv (1956) og Efterkrig (1957) skrev Klaus Rifbjerg i 1957 sin første roman, der udkom året efter på Schønbergs forlag., Originalmanuskriptet, der vises her, indeholder det første kapitel, der ikke blev medtaget i den trykte udgave, og som første gang kunne læses i studiebogen Omkring Den kroniske uskyld ved John Chr. Jørgensen og Erik Olesen, Hans Reitzels Forlag, 1974. Manuskriptet er blandt de papirer, Klaus Rifbjerg selv har afleveret til Det Kongelige Bibliotek. og Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
Klaus Rifbjerg debuterede som digter i det litterære tidsskrift Hvedekorn i 1952, og han fik også i de følgende årgange optaget enkelte digte. Disse digte udgør grundstammen i samlingen Efterkrig, der udkom i 1957 på Schønbergs forlag., Men allerede året før fik han på samme forlag udgivet sin første digtsamling, Under vejr med mig selv, der i modsætning til Efterkrig var en komposition af nyskrevne digte, hvor han med humor og erindrende fantasi anskueliggør nogle stadier i et ungt liv fra undfangelse til nygift. Samlingen har undertitlen ”En utidig selvbiografi”, og Rifbjerg gav selv i forbindelse med udgivelsen udtryk for, at der var tale om en egocentrisk, men ironisk historie, der med sproglig humor var et opgør med den ”forpinte regnvejrspoesi, lavet af folk, som ikke mere rimer hjerte på smerte, men skriver vers, der er bundtraditionelle i just deres frie form.”, Manuskripterne til digtsamlingen findes i Klaus Rifbjergs arkiv. Dog er der ikke bevaret manuskripter til digtene "Tømmermænd", "Nygift" og "Jul". Grundlæggende er manuskripterne trykt uændret, men f.eks. i digtet "At elske" er en enkelt strofe udeladt., Klaus Rifbjerg afleverede i 1982 en stor del af sine breve, scrapbøger, manuskripter m.m. til Det Kongelige Bibliotek og har i de følgende årtier med jævne mellemrum deponeret yderligere dele af arkivet, der vil blive et af de største på biblioteket. Arkivet blev ordnet i 2016, så det kan benyttes af forskere og andre interesserede. Men også før 1982 havde Håndskriftsamlingen ad andre kanaler erhvervet vigtige håndskrifter fra forfatterens tidlige produktion. og Manuskriptet til romanen Den kroniske uskyld er skrevet på maskine, mens manuskripterne til digtsamlingerne alle er skrevet i hånden. Rækkefølgen af de enkelte digte svarer ikke altid til de trykte udgavers, og enkelte (dele af) digte er ikke medtaget på tryk, ligesom der er trykte digte, der ikke her findes som manuskript, men bortset fra det, er det iøjnefaldende, hvor relativt få rettelser og varianter især digtmanuskripterne indeholder, hvilket bekræfter Klaus Rifbjergs legendariske evne til i første omgang at ramme 'le mot juste'.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i1938., På indersiden af forpermen står "scrips. Suenson". Suenson er M.N. Suenson, chef for briggen. Journalen er ført af løjtnant (senere admiral) A.C. Schultz, næstkommanderende. Indeholder diverse håndtegnede skitser af landskab og kort. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. del, side 264.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet. og Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963.
Blandt de papirer, som Per Højholt selv donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1994, befandt sig også manuskripterne til tre mere eller mindre færdigskrevne digtsamlinger. De to første er affattet samtidig med og kort tid efter udgivelsen af debutsamlingen Hesten og Solen i 1949. Højholt var på dette tidspunkt også meget opsat på at få sine nye digte udgivet, men Højholts egen hurtige udvikling som digter, kombineret med forlagsredaktørerne Bjørn Poulsens og Ole Wivels endelige afvisning af digtene som uegnet for udgivelse medførte, at de med enkelte undtagelser forblev i skrivebordsskuffen. Kun ganske få af disse digte blev trykt - og da i andre tidsskrifter end Heretica. Da Højholt i 1956 fik udgivet sin næste digtsamling, Skrift på vind og vand, var det uden ét eneste af digtene fra de tre samlinger, der hermed udgives på nettet., Højholt har ved flere lejligheder i interviews fortalt om, hvordan han overvejede at slette de to første trykte digtsamlinger af forfatterskabet, men opgav det, da "det er ret ligegyldigt." Og der er næppe tvivl om, at han i lyset af det senere forfatterskab betragtede de utrykte digte fra denne periode, som 'kasserede' - også af ham selv! Alligevel er de interessante. For det første vidner de om den uhyre produktivitet, som den unge Højholt udfoldede i det miljø, han debuterede i - og hurtigt udfordrede. Og for det andet viser de, hvordan han i sin søgen efter form og indhold lod sig inspirere til flere sider for at finde sit eget udtryk. Og både i denne bestræbelse og i nogle af de konkrete digte genkender man den Højholt, der 'debuterede' igen med Poetens hoved i 1963. og Digtsamlingen Derude, Herinde blev aldrig udgivet, men foreligger blandt Per Højholts papirer i ét eksemplar, som han selv lod indbinde.
Polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) var i 1901-02 med som kartograf på en mislykket Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han den såkaldte "Alabama-ekspedition", der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer. Det lykkedes ham at finde Jørgen Brønlunds grav og de af Mylius-Erichsen i varder nedlagte beretninger. Ekspeditionen var planlagt til at vare et år, men han og ledsageren Iver P. Iversen måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund, og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik., De 16 dagbøger med supplerende materiale er en uvurderlig kilde til Ejnar Mikkelsens ekspeditioner og de strabadserende oplevelser undervejs. De mange optegnelser giver ikke blot et indtryk af de logistiske problemer, der var forbunder med sådanne ekspeditioner, også opdagelserne - og de indtryk og refleksioner, de afstedkom - er nøje beskrevet., Dagbøgerne er et værdifuldt supplement til Håndskriftafdelingens 'grønlandica', hvoraf kan nævnes Jørgen Brønlunds dagbog, de ovenfor omtalte 'vardeberetninger', samt Knud Rasmussens dagbøger, som også foreligger tilgængelige på nettet. og Dagbøgerne bringes i deres helhed, dvs. med alle beskrevne blade, dog er længere sammenhængende partier af ubeskrevne blade i flere tilfælde spunget over.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.