Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. og To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2007, gave fra Inger Christensen. og To hæfter knyttet til arbejdet med Inger Christensens digtsamling "det" (1969), et hovedværk i det 20. århundredes danske lyrik. Hæfterne indgår i Inger Christensens arkiv (acc. 2007/78) og de er, så vidt vides, det eneste bevarede materiale fra skriveprocessen. Førsteudgaven af "det", der udkom på Gyldendal, var sat med skrivemaskineskriften Courier, der besidder en ensartet spatiering, hvilket muliggjorde, at tekstblokkene kunne komponeres i forhold til bogstavernes bredde, hvilket var vigtigt for et værk, der var komponeret efter matematiske principper. Bogen blev imidlertid ikke skrevet på skrivemaskine, som man kunne fristes til at tro, men påbegyndt og delvist skrevet i hånden, hvilket hæfterne dokumenterer. I det ternede kladdehæfte fra bog- og papirhandlen Joseph Gibert i Paris er indeholdt hele Prologos-afsnittet i digtsamlingen, hvor man kan se, at digtsamlingens berømte begyndelse (”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved” etc.) først falder på plads lidt senere i processen. Dette hæfte muliggør en analyse af Inger Christensens arbejde og bevægelsen frem mod den endelige tekst. I det andet og mindre hæfte er bl.a. indeholdt det talsystem, der ligger til grund for digtsamlingens komposition.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
Proveniens: Arild Hvitfeldt(?), Christian Rantzau (1684-1771), Københavns Universitetsbibliotek 1731, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938., Pergamentshåndskrift næppe yngre end 13. århundrede. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 66 ; Finn Hødnebø og Magnus Rindal: Den eldre Gulatingsloven. Corpus codicum Norvegicorum medii aevi, Quarto series, vol. IX (1995) ; Bjørn Eithun, Magnus Rindal og Tor Ulset: Den eldre Gulatingslova. Norrøne tekster 6 (1994) ; og Gulatinget og Gulatingslova (2001), s. 10-23.
Proveniens: Håndskriftet har fået navn efter den tidligere ejer Helvig Hardenberg (1540-1599), der trolig erhvervede håndskriftet i Bergen 1560-1568 mens hendes mand Erik Rosenkrantz var lensherre. Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Bl. 1r (ca. 1500): Om dommeres kald: Dialog mellem Maria og Kristus. (Fra den hellige Birgittas vision nr. 102, bog 4.), Bl. 1v-59r (ca. 1350): Kong Magnus Lagabøters norske landslov (Gulatingsredaktionen)., Bl. 59v-60r: (ca. 1453-1500): Christian I.s almindelige retterbod, Bergen 1453. (Ender midt på siden bl. 60r.), Bl. 61r (ca. 1458-1500): Christian I.s indskærpelse af den norske "setthergerdh" (Sættargjerden), Skara 1458., Bl. 61v: Christian I.s forbud mod røveri, Kalfsund 1460 (dvs. 1455)., Bl. 62r-77v (ca. 1450): Ærkebiskop Jons "kristin rettr". (Med forudgående register.), Bl. 77v-81r (ca. 1450): Sættargjerden (Tunsberg-kompositionen)., Bl. 81r-84v (ca. 1450): Ærkebiskop Påls 3. statut., Bl. 84v-88v (ca. 1450): Ærkebiskop Arnes hyrdebrev., Bl. 89r-100r: Kongelige retterbøder for Norge, 13.-16. århundreder. og Kålund, Kr.: Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter (1900), s. 27-28
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787., Hjertebogen anses for at være det ældste danske folkevisehåndskrift og er en samling af 83 kærlighedsviser. Hjertebogen er blevet til i miljøet omkring Christian III’s hof i begyndelsen af 1550’erne, men hvem der har samlet viserne i Hjertebogen, ved man ikke. Alle viserne undtagen én – nr. 66 – er sandsynligvis skrevet af samme hånd, men navnet på skriveren er heller ikke kendt. og Danmarks gamle folkeviser, bind 12 (1976) og Kromann, Erik (1924): "Hvem har skrevet Hjertebogen?" i: Edda, XI, side 197-206.
Gigas nr. 34 er if. Widerberg ikke af Geelkerck men af Coucheron og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, side 176 Vilhelm Lorenzen, Haandtegnede Kort over København 1660-1757, 1942, pp. 10-116 Widerberg: "Hovedtangens første befæstninger", St. Hallvard, 5, s. 163-176
Proveninens: Frederik Rostgaard (1671-1745), Københavns Universitetsbibliotek 1745, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 112.
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. og Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 92.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 16
Proveniens: Niels Foss (1670-1751) / Indlemmet i KB 1752., Afskrift af Foss. og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, tredje binds første del, side 51.
Proveniens: Peter Uldall (1743-1798), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1803. og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, bind 2, side 109, http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/722/dan/109/.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Splend.; indbundet i blåt vatret taft med sølv-kniplinger og Ilsøe, Harald (1999): Det Kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 635