Nodebog I. Bogen er skrevet af Bendt Mathis Lausen (Lauritsen), Pilgaard, Sandholm Huus, Splind, Nr. Nissum, Ringkøbing amt.#No. 1 Polka: Taktart: 2/4. Toneart: A-dur. Incipitkode: 56532415. Accenttonekode: 55215521. Melodien skifter toneart til E dur i 2. repetition og til D dur i 3. repetition. Dobbeltgreb forekommer., No. 2 Hamburger / Hamrer(?) Polka: Taktart: 2/4. Toneart: D-dur. Incipitkode: 15542221. Accenttonekode: 15221521. Melodien skifter toneart til A dur i 2. repetition, tilbage D dur i 3. repetition og til G dur i 4. repetition Efter melodien står: "Pilgaard i Januar. Bent Mathis Lausen". og 188 melodier
Før noderne står: "Da det nu snart er Juul vil jeg haabe at vi kan more os rigtig godt for ellers har vi ingen Fornøielse af Høitiden naar vi ikke kan more os lidt. Ottersløv i December 1861. Hans Nielsen." Indsenderen Evald Thomsen er den kendte spillem og 141 melodier
Ejeren var far til indsenderen, gårdejer Chr. Olsen (1881-1968). "Nodebog I". Jf. Christian Olsen: ’Fra Nordvestsjælland. Slægtsminder og Folkeminder’, Kbh. 1923, samt i almindelighed sammes udgave af ’Gamle Danse fra Nordvestsjælland’, I-III, Torpelund pr. Eskebjerg 1923-28. og 86 melodier
Nodebog II. Har tilhørt Christian Olsens faders (= Jens Chr. Olsens) gode ven, gårdejer Hans Jensen i Bjergby ved Mørkøv. Jf. Christian Olsen: ’Fra Nordvestsjælland. Slægtsminder og Folkeminder’, København 1923, samt i almindelighed sammes udgave af ’Gamle Danse fra Nordvestsjælland’, I-III, Torpelund pr. Eskebjerg 1923-28. Indsenderen, gårdejer Chr. Olsen levede 1881-1968. og 187 melodier
Nodebogen rummer også diverse dansebeskrivelser m.m. Om dyrlæge Tobiassen og hans lokalhistoriske arbejde, se Gunnar Knudsen: ’Christian Tobiassen: Gjevningebogen’, Roskilde uden år. Gjevningebogen er udgivet af Gevninge Bylaug i to bind 1977-78. og 110 melodier
Ejeren var lærer, men er iøvrigt uidentificeret. Svend Jørgensen havde fået bogen af pensioneret lokomotivfører Voldum i Struer. - Bogen findes i telegrafbestyrer Svend Jørgensens efterladte samling i Dansk Folkemindesamling. (Om ham, se Ralph Holm og Klavs Vedel, red.: ’Folkedansen i Danmark’, København 1946, s. 118-21). og 166 melodier
Ejeren kaldes "Mucikus". Dette er "Nodebog II". Se også hans første nodebog, C:055. På hæftets omslag står bl.a.: "Wiolino Primo. Anders Rasmussen paa Slettebjerg 1849 . Peder Hansen". Sidstnævnte (en senere ejer?) stedfæstes i bogen også til Toreby. og 82 melodier
Skrevet af Hans Povlsen (Povelsen, Poulsen). På bindets inderside påstemplet "P[oul] Hansen Musiker, Frørup" = Hans Povlsens søn. Bogen er en del af Poul Hansens store nodesamling, DFS 1987/009, der i 1947 tilhørte kommunelærer Bruun Rasmussen i Sorø. Bogen rummer foruden dansemusik også "Horn Sinaler for Jægerne", altså militære signaler. Se også Hans Povlsens andre bøger C:213-215 og C:217. og 198 melodier
Skrevet af Hans Povlsen (Povelsen, Poulsen). Første side påstemplet ""P[oul] Hansen Musiker, Frørup"" = Hans Povlsens søn. Bogen er en del af Poul Hansens store nodesamling, DFS 1987/009, der i 1947 tilhørte kommunelærer Bruun Rasmussen i Sorø. Se også Hans Povlsens andre bøger C:213-214 og C:216-217.#(1) Holsteens Vals: Taktart: 2/4. Toneart: C-dur. Incipitkode: 43115425. Accenttonekode: 41523351., (2) Vals: Taktart: 3/4. Toneart: C-dur. Incipitkode: 13127427. Accenttonekode: 12211221. og 52 melodier
Skrevet af Hans Povlsen (Povelsen, Poulsen). Første side påstemplet "P[oul] Hansen Musiker" = Hans Povlsens søn. Bogen er en del af Poul Hansens store nodesamling, DFS 1987/009, der i 1947 tilhørte kommunelærer Bruun Rasmussen i Sorø. Se også Hans Povlsens bøger C:214-217.#(1) Vals: Taktart: 3/4. Toneart: D-dur. Incipitkode: 15344726. Accenttonekode: 14251422. Foran titlen står: "No 4". (no. 10., (2) 6 Tÿver: Taktart: 3/8. Toneart: D-dur. Incipitkode: 13553122. Accenttonekode: 15221561. Før titlen står: "No 1". Efter titlen står: "No 11". Efter melodien står et fragment på 3 takter., (3) Hopsak: Taktart: 2/4. Toneart: D-dur. Incipitkode: 51327532. Accenttonekode: 53735371. Før titlen står: "No 1". Efter titlen står: "No 12". og 117 melodier
Nodebog II, se også hans nodebog I (C:008). Indsenderen, pensioneret lærer J.J. Ravn (født i Tyvkjær, Smidstrup sogn), oplyser 16/11 1917: "Disse Noder fra Tyvkjær har min Fætter, hvis Fader er gammel Spillemand, foræret mig." Fætterens identitet er ukendt. og 37 melodier
På titelbladet står "Volling 7/8 36" og ved melodi nr. 389 "Udlaandt til Jens Andersen Wolling d 13 Jan. 1841". Bogen blev deponeret på Dansk Folkemindesamling i 1942. og 430 melodier
Nodebog I. (Jf. også hans "Nodebog III", C:105). Bogen er anlagt af faderen, gårdmand Hans Christian Andersen i Agerkrog, Tistrup sogn, i år 1826. Under melodi nr. 103 står: "Anders Christensen Aggerkrog 1861". Sønnen Anders (født 1832) blev gårdmand i Østergård, Hornelund, Horne sogn, jr. Peder Helt Haahr: ’Af Tistrup Sogns Saga’, Tirstrup (eget forlag) 1955, s. 76. - Nodebogen findes i telegrafbestyrer Svend Jørgensens efterladte samling i Dansk Folkemindesamling. (Om ham, se Ralph Holm og Klavs Vedel, red.: ’Folkedansen i Danmark’, København 1946, s. 118-21). og 274 melodier
"Nodebog III" (se også hans "Nodebog I", C:103). Efter melodi nr. 88 står "Ende paa denne Bog", der synes at være fra perioden ca. 1825-50. De sidste melodier er måske lidt yngre, idet der efter melodi nr. 106 står "A. Christensen Hornelund 1872". Anders Christensen (f. 1832) var søn af gårdmand og spillemand Hans Christian Andersen i Agerkrog, Tistrup sogn. Selv blev han gårmand i Østergård, Hornelund, Horne sogn, jf. Peder Helt Haahr: ’Af Tistrup Sogns Saga’, Tirstrup (eget forlag) 1955, s. 76. - Nodebogen findes i telegrafbestyrer Svend Jørgensens efterladte samling i Dansk Folkemindesamling. (Om ham, se Ralph Holm og Klavs Vedel, red.: ’Folkedansen i Danmark’, København 1946, s. 118-21). og 112 melodier
Foræret til lærer Evald Tang Kristensen i Husby 1861-63. Laurits Hansen synes at være grundlæggeren. Bogen findes i Evald Tang Kristensens efterladte papirer på Dansk Folkemindesamling. Omtalt i Jens Henrik Koudals artikel i bogen '12xTang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen', København 1993, s. 40-52. Mel. nr. 19-26 og 53-56 er indskrevet af Tang Kristensen selv., Nodebogen findes i Evald Tang Kristensens efterladte papirer i Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv under signaturen DFS 1929/040 I C:033. og 87 melodier
Bogens første 25 blade er beskrevet med en indføring i aritmetik, skrevet af "Jørgen Nielsen i Søbye Skole fra d 28de Februar 1812 til d 9 April 1816" (Tåsinge). Nielsen var iflg. bogens sidste blad født 21. april 1801. På regnebogs-titelbladet står desuden med anden hånd: "Maren Jørgens Datter Strammelse født den 25 December. 1838". Blad 26-43 er noder for "Wiolin Prime", derefter diverse prosa og en visetekst. Jf. bogen 1955/15II, B:083. - Bogen findes i telegrafbestyrer Svend Jørgensens efterladte papirer i Dansk Folkemindesamling. (Om ham, se Ralph Holm og Klavs Vedel, red.: ’Folkedansen i Danmark’, København 1946, s. 118-21). og 101 melodier
Ejeren angives at være lærer i Dyndved, indsenderen at være musiklærer og født i Stevning, Svenstrup sogn på Als. På hæftets forside står: "Noten-Buch mit Ecoassaiser, Walzer und Anglois, Für eine Violine. Dünwed d 14ste April Ao: 1811. Jürgen Jürgensen". og 37 melodier
Nodebog I. Hertil hører et bind med grafiske dansebeskrivelser, DFS 1906/036 B:003. Indsenderen oplyser i brev til DFS 26. marts 1914, at de to bøger er fundet "mellem min Faders gamle Papirer" (H.M.P. Johansen, Svaneke)., Den originale bog findes i Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv med signaturen DFS 1906/36 B:002 under indsenderens navn H. Johansen: Johansen. og 109 melodier
Nodebog II: Grafiske dansebeskrivelser, DFS 1906/036 B:003. Bogen knytter sig til melodierne i nodebogen under signaturen DFS 1906/036 B:002. Indsenderen oplyser i brev til DFS 26. marts 1914, at de to bøger er fundet "mellem min Faders gamle Papirer" (H.M.P. Johansen, Svaneke)., Bogen findes i Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv med signaturen DFS 1906/36 B:003 under indsenderens navn H. Johansen: Johansen. og 94 grafiske dansebeskrivelser
Iflg. folketællingen 1801 er ejeren husmandssøn og født ca. 1791. Melodi nr. 1-138 indskrevet 1807-08, mens nr. 139-212 synes indskrevet efter 1835. Tilhørte i 1835 "Mathias Pedersen Winther" i Gerlev, i 1836 og 1837 "Christen Pedersen Winther" samme sted og i 1930 musiker Niels Petersen, Udbyover pr. Havndal. Indsenderen af bogen angives at være lærer., Nodebogen findes i Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv med signaturen DFS 1906/036 B:009 under indsenderens navn N.P. Bjerregaard. og 217 melodier
På titelbladet bl.a. "Chlaus Madsen Assen(s) Ao 1805". Inde i bogen forekommer navnet "Oluf Rasmussen af Strandby" (jf. Poul Skårup Jensen og Gertrud Weensgård: "Bondedans" i 'Folk og Musik' maj-juni 1998 s. 8-11)., Nodebogen findes i Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv med signaturen DFS 1906/36 B:025 under indsenderens navn Danske Folkedanseres Spillemandskreds. og 110 melodier
Tysk nodebog. Fol. 2r-12v indeholder en almen harmoni- og generalbaslære under titlen "Von den Intervallen und Accorden des General-Basses". og 372 melodier
Lars Olsen var husmand og spillemand, født i Dalby 1782 og død i Martofte 1831. Indsenderen af bogen skriver i brev til DFS 1945: ". da han blev Soldat i København kom han til Regimentsmusikken (Hoboisterne). At han ogsaa har spillet i det daværende Kgl. Theater er sikkert .". Indsenderen angives at være gårdejer i Bovense pr. Ullerslev. og 585 melodier
Ejeren er sandsynligvis identisk med den student og sognedegn Lauritz Rimmen, der ifølge folketællingslisterne 1834 og 1840 bor i degneboligen i Guldager, Vrejlev sogn i Børglum herred. På hæftets forside: "Nye Engelske Dandse, componerede af L.[?] Rimmen. No 1." samt "Dans(k) Samfund til Indsamling af Folkeminder. Lovise Hansen". - Bogen findes i Evald Tang Kristensens efterladte papirer på Dansk Folkemindesamling. Jf. J.H. Koudal artikel om Tang Kristensen og spillemandsmusikken i bogen ’12 x Tang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen’, Kbh. 1993, s. 40-52. og 22 melodier