Beskrivelse: 8 gipsafstøbninger af tandsæt, samt et af plastik. På fire af gipsafstøbningerne er ganen malet rød og huller i tænderne er malet brune. På to af gipsafstøbningerne og på fantomet står der, hvad de forestiller. Hhv. "Cariesangreb 13 år". "Cariesangreb 9 år" og "Tandfyldning på Fantom". På fantomets underside er der skrevet "R. Schroll". Fantomet kunne være elevarbejde fra Tandlægehøjskolen i København. Typen er tidligere end den man brugte ved oprettelsen af Tandlægehøjskolen i Aarhus i 1958, hvor tænderne skrues fast fra undersiden. På fantomet er der eksempler på forskellige typer fyldninger tilpasset type og placering af caries. Der er både guld- og sølvamalgamfyldninger. Gipsafstøbningerne og fantomet har formentlig været brugt til undervisning i tandpleje i skoleregi/på Dansk Skolemuseum. Omfanget af caries i gipsafstøbningerne viser, hvordan en almindelig barnemund kunne se ud i 1950erne og 1960erne, før man for alvor begyndte at bruge fluoridtandpasta og at være opmærksom på mundhygiejne og forebyggelse. Alle afstøbninger og fantom lå ved overdragelsen fra Dansk Skolemuseum i en museumskasse, hvor der på siden er skrevet "Tænder", ovenpå æsken står der "9 tandrækker af mennesker - gipsmodeller", samt "DSM. nr. 7.462". I æsken lå ved overdragelsen til Steno Museet også sedler skrevet med skråskrift med beskrivelse af afstøbningerne: "Tænder angrebet af caries" (2 stk.), "Tænder i uheldige stillinger" (2 stk) "De samme Tænder, efter at en Tandlæge har reguleret dem" (2 stk), "Et 9-årigt Barns Tænder angrebet af Caries" og "Afstøbning af et 13årigt Barns Tænder, der er angrebet af Caries (ormstukne)". Når gipsafstøbninger og beskrivelser sammenholdes er der ikke umiddelbart fuld overensstemmelse. Størrelse: 7 X 5 X 3 omtrentligt mål for én model. og Hjemtaget af: Sinatur, Skolemuseum i Nyborg
Beskrivelse: Anatomisk puslespil som stammer fra Dansk Skolemuseum. Puslespillet forestiller hhv. en kvinde og en mand. og ligner noget der kunne være fra 1970erne. Manden har skæg, kvinden har pagehår, begge har naturlig kropsbehåring. Der er flere lag med brikker - et med hud og hår, et lag med muskler, sener, organer, blodkar osv. Fundamentet skal samles ordentligt før man kan få de øverste lag til at passe. Puslespillene har formentlig været brugt til undervisning i anatomi i skoleregi/på Dansk Skolemuseum. Spillene er aldersmæssigt lidt udfordrende, hvorfor det formentlig ikke har været til helt små børn. Datering 1970 Størrelse: 40 X 24 X 3 cm og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Monitor til Piccoline-computer RC748, NEC Corp Japan, + Tastatur til Piccoline-computer, RC0739 Beskrivelse af monitor: Cremefarvet, dybt chassis med lysegrå ramme om selve skærmen, cremefarvede skrueknapper, en tænd-sluk-knap, en, der styrer lysmængde og en, der bestemmer kontrast. Herunder "rc"-logo for RegneCentralen og halvt derover klistermærke med et "D" og "Piccoline." Under den fremhævede og vinklede skærm er der et grønt klistermærke fra Frederiksberg Skolevæsen. På computerens bagside bl.a. skruetaster for vertikalt og horisontalt hold. Monitoren er mærket af RegneCentralen, men også med "NEC Corporation, Made in Japan". På bagsiden desuden bl.a. typenummer (748), ledning til lysnet, stik til in- og output. Monitoren er også på bagsiden mærket med Frederiksberg Skolevæsens grønne klistermærke, her er det nummereret "D120." Datering: 1984 Størrelse: 35 x 33 x 30 cm Producent: Regnecentralen, Danmark, NEC Corp., Japan Model: RC 748 Beskrivelse af Tastatur til Piccoline-computer, RC0739 fra A/S Regnecentralen af 1979: Tastaturet har en sort, skrånende bund, grålig ramme eller chassis med cremefarvede tal- og bogstavtaster, returtasterne - der er to - er grønne og en enkelt escape-tast er rød. Piletasterne er gulbrune og funktionstasterne grå. Tastaturet er mærket med "rc"-logoet for RegneCentralen i øverste venstre hjørne og med versaler "PICCOLINE" i øverste højre. Spiralledning til tastaturet er meget medtaget og gummibelægningen skaller af. Datering: 1984 Størrelse: 46 x 18 x 5 cm Producent: A/S RegneCentralen, Danmark Model: RC 0739, S/N 0870 Baggrund: Piccolo og Piccoline-computere, som stod i 1980'ernes EDB lokaler blev udviklet og produceret i Danmark af Regnecentralen. De bliver kaldt for Danmarks første og sidste pc'er. Folkeskoleeleverne fik datalære på skoleskemaet, og derfor skulle lære at programmere på piccoline computeren. Computerne fik dog hård modvind, da de blev krititseret for at være for dyre, for dårlige, og for hurtigt fortældet, da de hurtigt blev indhentet af den teknologiske udvikling. og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Apparatet består af en jernfod på 20 x 13 cm. På denne er der fastspændt 5 stykker metal med længderne 2, 3, 5, 4, 13 og 29 cm. De tre mindste vil ved anslag udsende en tone - faldende fra høj tone til dybere tone. De to længste vil ved anslag udsende støj. Toner, klange er karakteriseret ved at have regelmæssige kurver, mens støj viser et uregelmæssigt billede. Apparatet fik ny betydning, da man via en mikrofon kunne vise billeder af klange og støj på et oscilloskop. Størrelse: 20 x 12 x 33 cm Producent: Struers og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Vægten er en ligevægts vægt. Den er opbygget, så man til den ene side har en skål til vægtlodder (mangler dog på dette eksemplar) og på den anden side har en vandret træplade, som forbliver vandret. Under træpladen er der aksler af metal. Det emne, der skal vejes, anbringes på træpladen. Der lægges lodder i vægtskålen, og når de to metalmarkeringer på vægtstangen står ud for hinanden, kan vægten aflæses (antal lodder i skålen) Datering: 1950 Størrelse: 34 x 11 x 25 cm Producent: Erik Weitzmann, Instrumentfabrikken "Fysik" Hillerød-København og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Beskrivelse: Kassen er grønmalet med glas i forsiden, som kan åbnes. Den indeholder prøver på 36 forskellige stoffer, hvor dele af kalk indgår. Kalk er et mineralsk stof, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række former fra de hårde og rene kalcit-krystaller over ren, hvid marmor til kalksten og skrivekridt. Formel: CaCO3 Indholdet i kassen er: 1.Lasursten, 2.Fed kalk, 3.Hydraulisk kalk, 4.Dolomit, 5.Sinterdolomit, 6.Kalkspat (kvarts),7. Litografisk sten, 8.Marmor, 9.Kalcium, 10,Brændt kalk, 11.Læsket kalk, 12.Kalkmælk, 13.Kalkvand, 14.Soda, 15.Potaske, 16.Klorkalk, 17.Knogler (bleget og affedtet), 18.Benaske, 19. Benmel, 20.Skrivekridt, 21.Slæmmet kridt, 22. Tufkridt, 23.Marieglas, 24.Gips i kornform, 25.Alabast, 26.Tæt gips, 27.Brændt gips (normalkvalitet), 28.Brændt gips(Ædelkvalitet), 29.Gipsgulv, 30.Ultramarinblåt, 31.Kromgrønt, 32.Engelskrødt, 33.Antimongult, 34.Terra di Siena, 35.Orange, 36.Ginnober. Datering: 1940 Størrelse på anskuelseskassen: 51 x 41 x 5,5 cm og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Beskrivelse: Grønmalet kasse med en forside af glas. Kassen kan åbnes og den indeholder 15 eksempler på færdige fabrikater fra glasfremstillingen. Kassens genstandsnumre er fortløbende fra kasse 1. Færdige fabrikater: Vinduesglas(28), Spejl(29), Trådglas(30), Matglas(31), Glasmaleri(32), Glasuld(33), Medicinglas(34,35), Flaskeglas(36,37), Presglas(38), Mælkeglas(39), Thüringer Glas(40), Thüringer Glaspynt (41), Vandglas(42) Datering: 1940 Størrelse på anskuelseskasse: 51 x 41 x 5,5 cm og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Beskrivelse: Klangplade i messing, på drejet mørklakeret træfod. Klangfigurplade stammer fra Dansk Skolemuseum og havde her museumsnummer DSM 6302. Steno Museet har nyregistreret. Klangfigurplader benyttes sammen med et tyndt lag fint sand, der spredes ud over pladen og danner klang-figurer, når kanten af pladen stryges med en violinbue. Datering: 1900 og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Den første amerikansk produceret regnemaskine, som havde en beskeden kommerciel succes. Udvikleren er civilingeniøren Clarence E. Locke. Denne version af regnemaskinen har en metalbase med riller til ni glidende metalstænger, der bevæger sig på tværs. Hver stang repræsenterer et ciffer af et nummer, der tilføjes. Fremspringende drejeknapper på stængerne repræsenterer forskellige tal. Stængerne holdes på plads af bronzefarvede metalovertræk, der strækker sig over højre og venstre tredjedel af instrumentet. Når enheden er i nulposition, er alle stængerne i deres yderste position. Numre indtastes ved at skubbe stænger til venstre, og resultatet vises i tal med det samme til venstre for dækslet til højre. Stængerne er farvekodede for at kunne skelne. De låses, når de trykkes ned, så de ikke glider, hvis instrumentet vipper. Låsemekanismen, de farvekodede stænger og den ovale form på knapperne på stængerne er alle forbedringer, der fremgår af Lockes anden regnemaskine, som kommer i 1905. Regnemaskinen er markeret med: Højre omslag: C. E. Locke MFG, Kensett Iowa USA Venstre omslag: The Locke Adder, Patented Dec. 24. 1901. Datering: 1901 Størrelse: 27 x 10 x 1 cm og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Genstanden består af to dele, Hertz's parabolreflektor (Retningesender) og Hertz's parabolreflektor (Modtager). De er begge opbygget med en træskive (parabelformet) i begge ender. På ydersiden er de to træstykker samlet med en zinkplade, der er sat fast med to trælister. Senderen er på bagsiden forsynet med to ledninger, der er forbundet til et indvendigt rør, der bag glas indeholder to stænger med en lille afstand imellem. Modtageren er på bagsiden forsynet med en træskinne, der holder to indre metalstænger, som hver er forbundet til ledninger. Datering: 1950 Størrelse: 37 cm høje, 29,5 cm brede og 17,5 til 25 cm dybe Producent: Synes hjemmefremstillet Uddybende oplysninger: Hertz's parabolreflektor i to dele, en modtager- og en retningssender-del stammer fra Dansk Skolemuseum, hvor genstandene havde museumsnummer DSM 50031 og 50032. Steno Museet har nyregistreret. Hertz fandt ud af, at elektriske svingninger, der dannes ved gnist udladning, forplanter sig gennem rummet som elektromagnetiske bølger, der bevæger sig med lysets hastighed og har lysets egenskaber. Højspænding fra et induktionsapparat skaber gnister mellem to messingkugler, hvilket medfører hurtige strømninger i senderens metaldele. Herved dannes der elektromagnetiske bølger, hvis bølgelængde bl.a. afhænger af metaldelenes størrelse. Hertz kunne også registrere elektromagnetiske bølger ved hjælp af en resonator med et gnistgab, hvor der registreres mikroskopiske gnister, når resonatoren rammes af elektromagnetiske bølger med passende styrke og bølgelængde. Denne viden udnyttede han til at lave en parabol, hvor "signalet" kunne forstærkes. I en parabol samles alle lysstråler, der kommer lodrette ind i parabolen, i brændpunktet. Alle lysstråler, der går ind i parabolen igennem brændpunktet, reflekteres lodret ud. Parabolens brændpunkt kan beregnes med formlerne: Hvor parablens ligning er: y=ax^2 + bx+c er brændpunktets koordinater: x={-b}/{2*a}, y=c-{b^2-1}/{4*a} Strålerne kan f.eks. være radiosignaler eller lys, og teknikken kendes nu blandt andet fra de almindelige parabolantenner. og Hjemtaget af: Steno Museum
Beskrivelse: Øverst i kassen ses et volt- og amperemeter til elevøvelser. Begge apparater er monteret på en skråplade, som er sat fast på en plan træplade, hvor der er monteret to bøsninger til forbindelse til apparatet. Amperemeterets skala går fra 0 til 5 ampere med en ti-inddeling, mellem hvert helt tal. Voltmeterets skala går fra 0 til 10 med en ti-inddeling mellem hvert helt tal. Størrelse: 13 x 10 x 13 cm Producent: Erik Weitzmann, Hillerød Baggrund: Begge apparater stammer fra Dansk Skolemuseum, som har fået dem af Lindehøjskolen i Herlev. og Hjemtaget af: Steno Museum