Digitale samlinger

Titel
Gipsafstøbninger, fantom, tænder
Ressourcetype
Genstand
Emne
Undervisningsmateriale, Tandhygiejne
Id
SKG_20160707_09_28_16.tif
Kommentar
Beskrivelse: 8 gipsafstøbninger af tandsæt, samt et af plastik. På fire af gipsafstøbningerne er ganen malet rød og huller i tænderne er malet brune. På to af gipsafstøbningerne og på fantomet står der, hvad de forestiller. Hhv. "Cariesangreb 13 år". "Cariesangreb 9 år" og "Tandfyldning på Fantom". På fantomets underside er der skrevet "R. Schroll". Fantomet kunne være elevarbejde fra Tandlægehøjskolen i København. Typen er tidligere end den man brugte ved oprettelsen af Tandlægehøjskolen i Aarhus i 1958, hvor tænderne skrues fast fra undersiden. På fantomet er der eksempler på forskellige typer fyldninger tilpasset type og placering af caries. Der er både guld- og sølvamalgamfyldninger. Gipsafstøbningerne og fantomet har formentlig været brugt til undervisning i tandpleje i skoleregi/på Dansk Skolemuseum. Omfanget af caries i gipsafstøbningerne viser, hvordan en almindelig barnemund kunne se ud i 1950erne og 1960erne, før man for alvor begyndte at bruge fluoridtandpasta og at være opmærksom på mundhygiejne og forebyggelse. Alle afstøbninger og fantom lå ved overdragelsen fra Dansk Skolemuseum i en museumskasse, hvor der på siden er skrevet "Tænder", ovenpå æsken står der "9 tandrækker af mennesker - gipsmodeller", samt "DSM. nr. 7.462". I æsken lå ved overdragelsen til Steno Museet også sedler skrevet med skråskrift med beskrivelse af afstøbningerne: "Tænder angrebet af caries" (2 stk.), "Tænder i uheldige stillinger" (2 stk) "De samme Tænder, efter at en Tandlæge har reguleret dem" (2 stk), "Et 9-årigt Barns Tænder angrebet af Caries" og "Afstøbning af et 13årigt Barns Tænder, der er angrebet af Caries (ormstukne)". Når gipsafstøbninger og beskrivelser sammenholdes er der ikke umiddelbart fuld overensstemmelse. Størrelse: 7 X 5 X 3 omtrentligt mål for én model.
Hjemtaget af: Sinatur, Skolemuseum i Nyborg
Relateret
Skolehistorie.au.dk
Dimension
3264 x 1836 (pixels)
Ophavsret
Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret
Indgår i
Hjem/Billeder/Samlinger/Skolehistorie/Skolens genstande/Museere/Steno Museum