Klubber og musikalske selskaber i København

Tiden i København fra 1760 til omkring 1820 var præget af dannelsen af et borgerligt musikliv i hovedstaden centreret om selskaber og klubber, hvor amatører og professionelle spillede og sang side om side. Der var sjældent offentlig adgang til koncerterne, men værker af mange af tidens fremstående komponister blev spillet her for første gang. Også mange tyske komponister og musikere satte deres præg på såvel koncerterne som deres repertoire. Komponisten og teoretikeren Johann Adolph Scheibe var en central figur i de tidlige musikalske selskaber. 

To af de vigtigste skikkelser for både musikdramatikken på den danske nationalscene og de musikalske selskaber i slutningen af 1700-tallet var J.A.P. Schulz og F.L. Ae. Kunzen. Schulz blev ansat som kapelmester i 1787 og bidrog både som musikalsk leder og som syngespilskomponist til udviklingen af teatermusikken. Kunzen opholdt sig i første omgang kun nogle få år i København (1784-1789), men blev i 1795 efter Schulz teatrets kapelmester, og i hans lederperiode indtil 1817 oplevede teatret sine første Mozart-opførelser.

Det var en særlig begivenhed, da medlemmer af Gæthuskoncerterne – især fra aristokratiet - opførte Schulz’s musik til den franske dramatiker Jean Racines skuespil Athalie i januar 1787. Det var finansminister grev Heinrich Ernst Schimmelmann og hans musikelskende kone, Charlotte, der husede denne private opsætning, og det blev til tre fine opførelser under ledelse af den unge musiker og Schulz’ gode ven, Kunzen. Blandt de medvirkede fandt man en række personer fra den tysksindede aristokratiske kreds, som alle var ivrige musikalske amatører.

Også en række andre tyske komponister markerede sig i det udbredte klubliv, der eksisterede fra ca. 1780 til omkring 1820. I klubberne kunne man foruden at musicere også diskutere, læse op, spille kort, danse, spise og konversere. Omkring 1800 var der omkring 30-40 klubber med 2-4 koncerter om måneden. Dette høje antal bevirkede, at der var overordentlig megen musik i København i denne periode, og selv den tilrejsende kapelmester Johann Gottlieb Naumann var overrasket over aktivitetsniveauet.

Endelig lagde flere af tidens fremtrædende kvinder, især hustruer til rige købmænd, aristokrater eller statsmænd, hus til en livlig selskabelighed, hvor både forfattere, billedkunstnere, sangere og komponister kunne mødes med højtstående borgere, udvalgte kongelige og udenlandske diplomater. Ved disse saloner blev der både sunget, spillet og konverseret meget, og tysk kultur havde en væsentlig indflydelse, ikke mindst som følge af værtindernes tyske sindelag.