Tyskland som mulighedernes land II

Ligesom det var tilfældet i midten af 1800-tallet, så øvede Tyskland også i årtierne før og efter år 1900 en stærk tiltrækning på danske komponister og musikere. Tyskland var i udpræget grad musikkens land, og dansk musikliv vedblev op i det 20. århundrede at være i nær kontakt med de tyske musikcentre. Det rige tyske opera- og koncertliv blev i vid udstrækning udnyttet af danske komponister, bl.a. af August Enna (1859-1939), som fik flere af sine operaer opført på tyske operascener med succes.

Selv om flere danske komponister opnåede at få værker bragt til opførelse i Tyskland – således fx Louis Glass (1864-1936) og Carl Nielsen (1865-1931) – så har næppe nogen dansk komponist i nyere tid haft så stor en del af sin karriere i Tyskland og Østrig som Paul von Klenau (1883-1946). Efter at have fået sin første musikundervisning i København drog Klenau til Tyskland, hvor han videreuddannede sig i Berlin, München og Stuttgart. En betydelig del af sin dirigentkarriere havde han herefter i Tyskland og Østrig.

Det var ikke uden omkostninger, at Klenau henlagde en stor del af sit virke til Tyskland. I sin levetid var han således en fremmed fugl i det danske musikliv. Det er først i de senere år, man fra dansk side har forsøgt at skaffe sig overblik over og indblik i hans store produktion.

Med Det Kongelige Biblioteks erhvervelse i 2006 af en omfattende samling af Klenaus egenhændige musikmanuskripter og andre papirer er der åbnet mulighed for, dels at hans musik i højere grad kan blive gjort tilgængelig og spillet, dels at musikforskningen kan få mulighed for at behandle de mange værker, hvoraf kun få har været kendt uden for en snæver kreds. På den måde vil Paul von Klenau formodentlig få den plads i dansk musikhistorie, som tilkommer ham, og måske vil det vise sig, at vi i Paul von Klenau har en med urette overset stor symfoniker med orientering mod den tysk-østrigske tradition.