Tyskland som mulighedernes land l

I 1800-tallet gik der en stadig strøm af danske musikere og komponister til Tyskland, hvor man ikke blot kunne få en god uddannelse, men også stifte bekendtskab med den musik, man ellers kun i ringe omfang kunne høre i Danmark. Desuden var der bedre muligheder for at gøre karriere, primært i Leipzig, Dresden og Berlin. 

En af de første, der rejste ud, var J.P.E. Hartmann, der i 1836, 1839, 1844 og 1847 foretog rejser til Tyskland, hvor han sugede til sig af kulturelle indtryk og stiftede en række bekendtskaber, der kunne gavne hans karriere. En af dem, der fattede interesse for Hartmanns musik, var Louis Spohr, der senere opførte hans g-mol symfoni i Kassel og tog hans violinsonater på sit repertoire. I Leipzig traf Hartmann Mendelssohn og Schumann, der anmeldte flere af hans værker positivt i Neue Zeitschrift für Musik. Under et ophold i Leipzig i 1844 dirigerede Hartmann sin ”Hakon Jarl- ouverture” i Gewandhaus, hvor den fik en god motagelse.

En anden dansk musiker, der følte sig tiltrukket af Leipzig i Mendelssohns æra, var Carl Helsted, der i 1840 fik et 3- årigt rejsestipendium. Han knyttede venskab med Robert Schumann, i hvis hus i Leipzig han færdedes hjemmevant. Under rejsen komponerede han en strygekvartet og en symfoni, som han gav til Mendelssohn i det håb at få den opført i Gewandhaus, men denne kunne ikke opfylde hans ønske, da programmet var besat.

Også en af Danmarks fineste romancekomponister, Peter Heise, valgte Leipzig som rejsemål, da han i 1852 fik penge til en studierejse, selv om det så kort efter Treårskrigen ikke var velset i Danmark. Han valgte at blive privatelev af Moritz Hauptmann og sugede ellers til sig af musikalske indtryk gennem koncerter og studiet af partiturer.

Fra 1861 fik endnu flere danskere mulighed for at rejse ud ved hjælp af Det Anckerske Legat. Langt de fleste stipendiater valgte Tyskland som rejsemål, blandt dem C.F.E. Horneman, der var blevet uddannet på konservatoriet i Leipzig, og J.P.E. Hartmanns søn, Emil Hartmann. Denne var en begavet komponist, men led i Danmark under at være sin fars søn og Niels W. Gades svoger.

I Tyskland var hans muligheder langt større. I sine unge år studerede han musiklivet i Berlin, Leipzig og Dresden, og senere var han årligt på koncertrejser i Tyskland, hvor han vandt sig et navn ved at dirigere egne værker med bl.a. Berliner Filharmonikerne, Königliche Kapelle i Berlin og Sächsische Staatskapelle i Dresden. Hans opera Runenzauber blev i oktober 1898 uropført i Hamburg under ledelse af Gustav Mahler og få måneder senere også på Semper-operaen i Dresden.