Musikundervisning

Forfatter: Anne Ørbæk Jensen, Anne-Marie Christiansen

Musik ved Christian IVs hof

Der var i 1500- og 1600-tallet et nært samarbejde mellem kirkerne og latinskolerne. Kirken havde behov for drengene til at lede sangen ved gudstjenesten, og skolen anvendte kirkesangen som et led i undervisningen.

Disciplene blev undervist i musikteori, men sang også både én- og flerstemmig kirkemusik, og repertoiret var omkring 1600 ret moderne og internationalt. Senere kom også instrumentalundervisning til, og drengene kunne således levere musik til både kirkelige handlinger og mere verdslige lejligheder. Det var en udbredt skik, at disciplene vandrede fra dør til dør og sang for at tjene lidt penge til dagligdagens studier. I København var Vor Frue Skoles rektor ansat som musikalsk lektor på universitetet, så her udførte både elever og studerende kirkemusikken.

Som et led i den klassiske dannelse opførte disciplene også verdslige latinske og danske komedier med indlagte sange. Det kunne være Plautus-komedier, moralske stykker eller bibelske dramaer, ofte af en lokal forfatter. Der var latinskoler i alle købstæder - ca. 50 i alt - og vi kender til musik, især i forbindelse med skolekomedierne, fra f.eks. København (Vor Frue Skole, senere Metropolitanskolen), Viborg og Ribe. Man ved ikke med sikkerhed om Christian IV selv spillede et instrument, men som barn fik han undervisning i lut, cither og "symfoni" (cembalo eller klavichord). Han sørgede også for undervisning til sine egne børn, bl.a. på gambe, fløjte og et tasteinstrument, ofte med tilkaldte udenlandske musikere f. eks. Melchior Schildt som lærere. Den udvalgte prins fik musikundervisning af Mogens Pedersøn, og børnene blev sandsynligvis også undervist i dans.

Hans Mikkelsen Ravn

Rektor i Slagelse Hans Mikkelsen Ravn (ca. 1610-63) udgav i 1646 et musikteoretisk værk, Heptachordum Danicum, der var tænkt til musikundervisningen i skolerne i de øverste klasser. Bogen giver et overblik over den danske musiks historie med omtale af bl.a. folkeviser og salmer. Det følges af en redegørelse for musikteoretiske emner: nodelære, komposition, tonearter med lidt harmonisering og kadencer, musikkens former, musikalske fagudtryk og noget om generalbas. Bogen bygger på flere ældre afhandlinger om musikteori, men tilføjer også selv originale afsnit.

Bibliografi i udvalg

Musikundervisning

S.A.E.Hagen: "Københavns Skoles Regnskab 1646-1653 (Sjællands Stifts Bispearkiv, Landsarkivet)", Musikhistorisk Arkiv 1, 1939, s. 101-116
Angul Hammerich: Dansk Musikhistorie indtil ca. 1700, København 1921, s. 110-16
Bengt Johnsson: Den danske skolemusiks historie indtil 1739. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 284. København 1973
Niels Krabbe: Træk af musiklivet i Danmark på Christian IV's tid. Engstrøm & Sødrings musikbibliotek 4. København 1996, s. 143-45
Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, bd. 1. København 1977, s. 195-227

Hans Mikkelsen Ravn

Angul Hammerich: Musiken ved Christian den Fjerdes Hof. Et Bidrag til dansk Musikhistorie. København 1892, s. 143-47
Angul Hammerich: Dansk Musikhistorie indtil ca. 1700, København 1921, s. 191-94
Bengt Johnsson: ”Hans Mikkelsen Ravn’s Heptachordum Danicum 1646”, Dansk årbog for musikforskning 2, 1962, s. 59-92
Bengt Johnsson: ”Om folkeviseoptegnelse i ældre tider”, Dansk Musik Tidsskrift 25, 1950, s. 224-226
Niels Krabbe: Træk af musiklivet i Danmark på Christian IV's tid. Engstrøm & Sødrings musikbibliotek 4. København 1996, s. 145
Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, bd. 1. København 1977, s. 214-17
Hans Mikkelsen Ravn (Johannes Michaelis Corvinus): Heptachordum Danicum 1646. Faksimile, samt kommentarer og kildestudier, udg. af Bengt Johnsson. København 1977
Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave, red. af Svend Cedergreen Bech. København 1979-84. Bd. 12, s. 74-75
The New Grove online
Die Musik in Geschichte und Gegenwart, Sachteil. Kassel-Stuttgart 1994-99. Bd. 6: 832; 8: 1565