Folkelig sang

schulz_620x150

Den danske sangtradition, som vi kender fra Højskolesangbogen, blev grundlagt i 1700-tallet. Udgangspunktet var den tyske komponist J. A. P. Schulz, som grundlagde en folkelige sang efter oplysningstidens idealer.

Når man i Danmark holder fest, indgår der ofte fællessange. Måske ligger der små sanghæfter på det dækkede bord, og på passende tidspunkter vælger værten eller værtinden en sang fra hæftet, som selskabet derefter synger i fællesskab.

Ofte er der tale om eksisterende danske sange. De fleste gæster kender allerede et udvalg af disse sange.

Kender man ikke den valgte sang, så mumler man med og lærer dermed sangen. Det går hurtigt, for tit er melodien let og mange af sangene minder på en måde om hinanden.

Den folkelige sang

Denne sangkultur, med dens musikalske kendetegn og dens tekstlige emnekreds, kaldes for den danske sang. Sangene, som man synger, er sjældent skrevet af folket - ofte er sangene komponeret at professionelle komponister.

Men til gengæld er sangene skrevet  til folket, og derfor kalder man også sangene for folkelige sange.

Oprindelse i oplysningstiden

Denne danske sangkultur blev grundlagt i det 18. århundrede, og var i virkeligheden ikke mere dansk, end at dens væsentligste grundlægger var den tyskfødte komponist J. A. P. Schulz.

Schulz blev født i Lüneburg i 1747, og det meste af Schulz karriere foregik i Berlin og Rheinsberg. Men fra 1787 til 1795 var Schulz ansat som kongelig kapelmester i København, og i denne periode nåede Schulz at sætte sig uudslettelige spor i dansk musikliv.

Et af disse spor er den folkelige sang. Allerede før Schulz kom til København, havde han arbejdet indgående med at komponere enkle og sangbare melodier til samtidige tyske digte af høj litterær kvalitet.

Digtergruppen Göttinger Hainbund samledes omkring den store tyske digter Friedrich Gottlieb Klopstock. Maleriet stammer fra 1700-tallet og hænger i dag på Frederiksborg Slot.
Digtergruppen Göttinger Hainbund samledes omkring den store tyske digter Friedrich Gottlieb Klopstock. Maleriet stammer fra 1700-tallet og hænger i dag på Frederiksborg Slot.

Dette skete i en musikalsk stil, som senere er blevet kaldt Den anden Berlinerskole. Andre repræsentanter for denne stil er komponisterne J. F. Reichardt og K. F. Zelter.

Mens både Reichardt og Zelter begge stammede fra kredsen omkring Johann Wolfgang Goethe, var Schulz tilknyttet digtergruppen Göttinger Hainbund, hvorfra Schulz fandt tekster og inspiration til sine sange.

Lieder im Volkston

Sangene udgav Schulz i samlingen Lieder im Volkston, hvis tre bind udkom i 1782, 1785 og i 1790. Det sidste bind kom således, mens Schulz boede og arbejdede i København.

I Lieder im Volkston udvikler Schulz et enkelt og ligefremt musikalsk udtryk til tekster, der omhandler det jordnære og folkelige. Og Schulz så på dette arbejde med stor alvor: Som Schulz selv udtrykker det, var hans ønske engang at blive kaldt "Liedermann des Volks", i stedet for 'blot' for kongelige kapelmester!

Schulz udtrykker desuden ideerne bag de folkelige sange i et berømt forord til 2. udgaven af Lieder im Volktons første bind. Ifølge Schulz er målet for en sangkomponist at gøre gode tekster alment kendt. Derfor skal teksterne være valgt med omhu, og melodierne skal diskret føje sig til teksterne. Desuden skal melodierne være iørefaldende og letfattelige. Dette opnåes ved at komponere melodier, der er enkle og som har et præg af noget tilsyneladende kendt - et 'Schein des Bekannten'.

Indflydelse

I Danmark gjorde Schulz sin indflydelse gældende både gennem sine egne sange og gennem elever som C.E.F Weyse, der efter Schulz bringer den danske sang frem til sin klassiske form.

Men også senere tiders komponister har forholdt sig til Schulz's ideer om folkelige sange: Da Thomas Laub og Carl Nielsen i 1915 udgiver En Snes danske Viser, sker det med direkte reference til Schulz's 'Schein des Bekannten'.

Og da Laub og Nielsens arbejde kommer til at danne grundlag for mange af melodierne til Højskolesangbogen, genfinder vi altså Schulz's ideer i de sange, vi synger i dag over 200 år efter.