Georg Brandes (1842-1927), Forfatteren

Georg Brandes er en rationel intellektuel med et bredt udsyn og forbindelser til mange lande, for ham er krigens nationalisme afskyelig og grundene til den tåbelige

Georg Brandes er en anerkendt litteraturkritiker og forfatter. Han færdes hjemmevant i hele Europa, hvor han har et bredt intellektuelt netværk. Hans idealer er rationaliteten og frisindet, hvorimod han ikke bryder sig om nationalismen.

Under Verdenskrigen er Georg Brandes overordentlig produktiv. Krigen, synes han, er tåbelig, den er drevet af alle de forkerte motiver, så han skriver den ene harmdirrende artikel efter den anden imod den. Både i artiklerne og i det hele taget, nægter han at tage stilling for et land frem for et andet. Det fører til, at han efterhånden bliver isoleret fra sine tidligere venner som den franske præsident Clemenceau.

Den russiske revolution i 1917 giver ham først håb om en bedre verden. Måske kan arbejdernes revolte bremse krigen og måske kan deres styre skabe et mere rationelt og retfærdigt Rusland. Men bolsjevikkernes militante kamp ender med at skuffe ham. De repræsenterer alligevel ikke den rationelle humanisme som Brandes sværger til. Allerede kort efter revolutionen skriver han i advarende toner om bolsjevikkerne.

Pacifist er Brandes dog ikke. I efteråret 1918 skriver han på en beundrende biografi om krigsherren Julius Cæsar. For Brandes er Cæsars historie en fortælling om det rationelle menneskes sejr. Den gode krig findes i Brandes univers, men han kan ikke få øje på den i samtiden.