Eline Hansen (1859-1919), Fredsforkæmperen

Eline Hansen er optaget af kvindernes vilkår. Hun tror på en bedre verden, hvor kvinderne har mere indflydelse og konflikter løses ved retssager frem for krige

Skolekøkkeninspektøren Eline Hansen er et engageret menneske. Hun kæmper for kvindesagen, og hun har kæmpet for at blive skolekøkkeninspektør. Da krigen kommer i 1914, føjer hun freden, til de sager hun kæmper for.

Det var ikke almindeligt, at kvinder fik lederstillinger i skolevæsnet i begyndelsen af 1900-tallet, men Eline Hansen finder en vej. Hun bliver skolekøkkeninspektør i det københavnske skolevæsen efter i mange år at have arbejdet for at få husholdningsundervisning ind i skolerne.

Samtidig kæmper Eline Hansen også for, at kvinder skal have valgret på lige fod med mænd. Det lykkes i 1915. Hun er vant til at lykkes med umulige projekter, så arbejdet for fred i verden er ikke spor utopisk i hendes øjne. Hun er medstifter af Danske Kvinders Fredskæde i 1916 efter inspiration fra en international kongres i Haag samme år.

Danske Kvinders Fredskæde arbejder for, at konflikter skal løses i retten i stedet for på slagmarken. Det betyder dog ikke, at Danmark ikke skal forsvare sig i tilfælde af krig. Mange af kvinderne i bevægelsen er forsvarspositive borgerlige. De syr sokker til sikringsstyrken som er indkaldt for at forsvare den danske neutralitet, og de bedyrer, at de vil forsvare fædrelandet med næb og klør, skulle det komme dertil. Eline Hansen er selv radikal, så selvom hun ikke er så forsvarsivrig som visse af de andre medlemmer, så støtter hun den radikale regerings politik og indkaldelsen af sikringsstyrken.

Danske Kvinders Fredskæde er ikke den første fredsbevægelse i Danmark, og da Fredskæden i efteråret 1918 arrangerer Fredsdagen, hvor man samler ind til fredssagen, udløser det en krig på ord i bevægelsernes blade. De andre foreninger beskylder kvinderne for at udvande fredskampen. Flere foreninger betyder nemlig, at flere skal dele de penge, det er muligt at samle ind.