Christian Campradt (1894-1956), Soldaten

Christian Campradt er dansksindet men født i Tyskland. Han bliver indkaldt til krigen. Han tror ikke man kan afskaffe krigen - han vil bare gerne hjem til Haderslev

Christian Campradt bliver født i Haderslev i 1894. Byen havde siden krigen i 1864 været tysk, men Christian Campradt og hans familie er dansksindede. Den tyske hær skeler dog ikke til nationalitetsfølelse, da Første Verdenskrig bryder ud i 1914. Christian Campradt bliver i lighed med mange andre sønderjyder indkaldt til den tyske hær.

Christian Campradt gør sig ingen forestillinger om, at man kan afskaffe krigen. Han vil bare gerne hjem, for krigen er et helvede. Han ser sine kammerater dø rallende i skyttegrave, og han trykker sig i granathuller mens ”trommeilden” tordner omkring ham. I sine breve hjem skriver han, at han længes efter et "heimatschuss". Et sår der er akkurat slemt nok til at komme væk fra fronten. Han er uddannet frisør og begynder at bruge sine evner til at få tjanser med at barbere menige og officerer, for det foregår bag linierne.

På vestfronten bliver han ramt af et fransk skud. Kuglen borer sig ind i Campradts pung med identitetspapirer og ind i hans ene balle. Såret er dog ikke det ”heimatschuss” Campradt drømmer om. Han bliver sendt på rekonvalescens bag fronten, hvor han nogle måneder nyder freden, men da såret er helet er det tilbage i ilden.

I sommeren 1918 bliver Christian Campradt taget til fange af franske tropper. Franskmændene har forståelse for sønderjydernes særlige situation som mindretal i den tyske hær. I den lille by Aurillac har de oprettet en særlig krigsfangelejr for sønderjyderne og her ender Christian Campradt. Det er en tid han og mange af de sønderjyske krigsfanger ser tilbage på med stor glæde.

I 1919 kommer Christian Campradt endelig hjem fra krigsfangeskabet. Rejsen går over København, for den danske regering bekoster hjemturen. I sin scrapbog indklæber Christian Campradt et billede af sig selv foran Københavns Rådhus og flere af de mange festsange, som blev skrevet til sønderjydernes ære.

I 1920 bliver Sønderjylland genforenet med Danmark. I Christian Campradts scrapbog, hvor der ellers kun er postkort, billeder og dokumenter fra krigen, krigsfangeskabet og turen hjem, er der indklæbet en række postkort med agitation for genforeningen. Måske føler han først, at nu da Sønderjylland atter er dansk, er han helt hjemme.