Filologisk struktureret litteratursøgning

Forfatter: Stig T. Rasmussen

I det følgende fremstilles forsøgsvis et paradigme for en litteratursøgning, der tager udgangspunkt i filologiens kilder og går videre derfra ud i primær- og sekundær-litteraturen, idet fagenes tilblivelseshistorie og studiets opbygning derved samtidig skitseres.
Eksemplerne omfatter både værker, der allerede står i Det Kongelige Biblioteks Orientalsk og Judaistisk Afdelings referencesamling, og sådanne værker, som kan eller bør stå i samlingen.
De væsentligste, relevante SK2-fagskemaer er angivet efter hvert tekstafsnit; men ofte vil der findes relevant litteraur om et givet emne også i andre fagskemaer, blot anskuet ud fra andre synsvinkler.

I
A.
1. Filologiens kilder er håndskrifter, der falder i to kategorier: autografer og kopier
.
Autografen, der er forfatterens egen håndskrevne version af teksten, er en sikker, men sjælden udgave. Langt hyppigere findes kopier, der kan være nedskrevet efter forfatterens diktat, efter diktat fra autograf eller efter diktat fra kopi - det sidste er det hyppigste. Sædvanligvis forsynes kopier med godkendelsespåtegning af den dikterende, til autorisering af teksten, og med angivelse af kopistens navn, affattelsesstedet og datoen.
Ofte findes tillige ejermærker, med eller uden dateringer, og påtegninger om, at ejeren har hørt denne eller hin autoritet forelæse teksten, hvorved en given kopi kan korrigeres eller annoteres.
Alle sådanne oplysninger har betydning for den enkelte teksts tilblivelses- og over-leveringshistorie og de deraf resulterende varianter og variantgrupper.
For et samlet tekstkorpus afgiver oplysningerne materiale til litteraturhistorien og lærdomshistorien.
SK2: AMT (ikke-vesterlandske håndskrifter), AMTI (ikke-vesterlandske illuminerede håndskrifter),

2. Håndskrifterne studeres som fysiske objekter af kodikologien, der betjener sig af en række hjælpevidenskaber af fysisk-kemisk art.
Kodikologien beskriver det materiale, teksterne er skrevet på (fx pergament og papir); det materiale, der er anvendt ved sammenhæftningen af blade til bøger (codices); indbindindingsmaterialet; blækkets beskaffenhed, bestanddele og sammensætning; eventuelle illuminationers og illustrationers pigmentering og opløsningsmidler.
Kodikologiske undersøgelsesresultater giver grundlag for opstilling af typologier og kronologier, som kan medvirke til steds- og tidsfæstelse af givne blade eller bøger, som i øvrigt ikke afgiver holdepunkter herfor, eller som behøver supplerende identifikation.
SK2: AMT (ikke-vesterlandske håndskrifter)

3. Det i håndskrifterne skrevne studeres først af skriftlæren, der beskriver alfabeter og typografi.
Skriftlæren har som genstand enhver type tegn, der benyttes til nedskrivning af tekster. Der skelnes mellem tegnsystemer, oftest af piktografisk oprindelse (hieroglyffer, kinesisk), med et stort antal elementer, og alfabeter, der består af et mindre antal tegn til betegnelse af enkelte lyd, og som ved forenkling er afledt af tegnsystemer (således er fønikisk skrift afledt af de ægyptiske hieroglyffer; og af fønikisk er bl.a. de senere semitiske alfabeter udviklet: hebraisk, syrisk, arabisk).
De enkelte tegnsystemer og alfabeter har gennemløbet en udvikling, dels af normen (brødteksten), dels af (typografiske) varianter til fremhævende eller ornamental brug. Kendskab hertil medvirker ligeledes til steds- og tidsfæstelse af håndskrifter.
SK2: ALF (orientalske skrifter, semitisk skrift), PBX (skriftlære: ortografi, interpunktion, skriftsystemer m.m.)

B.
1. Indholdet af håndskrifterne er genstand for teksthistorien, der søger at etablere den oprindelige tekst ud fra de eksisterende håndskrifter, hvor der ikke er tale om forfatter-autografer.

I en del tilfælde er det ikke muligt at etablere den oprindelige tekst, og i stedet må man nøjes med fragmenter suppleret med interpolationer baseret på konteksten, indtil nye kopier eller dele deraf eventuelt dukker op.

2. Sådanne undersøgelser er forudsætningen for tekstudgaverne, der er filologens grundbøger.
Tekstudgaverne opsummerer den på udgivelsestidspunktet kendte viden om teksten og bringer teksten på dens mest meningsfulde form, med alle eventuelle afvigelser mellem forskellige håndskriftversioner anbragt i et eller flere noteapparater; kvaliteten heraf er kriterium for udgavens videnskabelige status - og tekstens pålidelighed som grundlag for videre videnskabeligt arbejde.
SK2: Flere fagskemaer, bl.a. IKIF og IKIFS (vedr. Islam), XMNT (arabisk litt.), XNT (tyrkisk litt.), XONT (persisk litt.)

II
På grundlag af tilstrækkelig mange tekstudgaver er det muligt
- at beskrive sproget
- at beskrive litteraturen
- at beskrive samfund og kultur, og
- at skrive det givne samfunds historie.


A.
1. Sprogbeskrivelsen falder i to hovedkategorier: sprogvidenskaben (lingvistikken), der beskriver sprogets elementer og funktion; og filologien, der beskriver sprogets brug i tekster.
Beskrivelsen af elementer og funktion sker i lydlære (fonetik, fonematik), ordbøger (grafemer, lexemer) og grammatiske fremstillinger (morfologi, syntaks).
Sprogets brug i tekster beskrives i tekstanalyser og stilistik.
SK2: Flere fagskemaer, bl.a. PKK (iranske sprog), RAV (arabisk), RFG (tyrkiske sprog)

B.
1. Litteraturbeskrivelsen kan inddeles i den synkrone litteraturvidenskab, der beskriver og analyserer genrer og forfatterskaber, og den diakrone litteraturhistorie, der beskriver disses forandringer gennem tiderne.

SK2: XM (arabisk litt.vidsk.), XN (tyrkisk litt.vidsk.), XO (iransk litt.vidsk.)

C.
1. Samfund og kultur beskrives og analyseres af etnografien og etnologien (nu samlet under betegnelsen antropologi); af samfundsvidenskaberne (primært politologien og økonomien, der har hhv. den formelle og den reelle magt og forvaltningen heraf som genstand); og af religionsvidenskaben,
idet religiøse forhold kan betragtes som integreret i kulturen (kulturen her forstået som den måde, hvorpå samfunds-medlemmernes behov - såvel i åndelig som verdslig forstand - dækkes).
SK2: Flere fagskemaer, bl.a. IH (Antropologi, etnografi), IHIF (enkelte folk, kulturer og lokalsamfund); EH (sociologi); FA (økonomi); GA (politologi); IKI (Islam)

D.
1. Historievidenskaben beskriver og analyserer forandringerne i samfund, kultur og religion (litteraturhistorien er behandlet under pkt. B, ovenfor).
SK2: Flere fagskemaer, især LZ (historie)

III
A.

Hjælpemidler til litteratursøgning er bibliografier, indeksværker og kataloger - dels i fast form, dels i form af on line-tilgængelige databaser.

1. Bibliografier er fortegnelser over monografier, der behandler givne emner, uanset hvor bøgerne fysisk befinder sig.

SK2: AFR (almene bibliografier om enkelte lande og områder)

2. Indeksværker er fortegnelser over artikler i periodica og samleværker, uanset hvor disse fysisk befinder sig.
SK2: AFR (almene bibliografier om enkelte lande og områder), AGN (bibliografier og indekser over periodica og serier)

3. Kataloger er fortegnelser over håndskrifter og trykte bøger, der fysisk befinder sig i én eller flere nærmere angivne samlinger.
SK2: AMT (kataloger over ikke-vesterlandske håndskrifter)

B.
Bibliotekernes kataloger over egne samlinger falder i to hovedkategorier: deskriptive og systematiske kataloger.
1. Den deskriptive katalog beskriver det enkelte værk som det fremstår, uden hensyn til indholdet.
2. Den systematiske katalog analyserer det enkelte værks indhold efter et på forhånd fastlagt klassifikationssystem og ordner værkerne herefter.


C.
Bibliografiske databaser forener de to typer kataloger i ét, idet de enkelte poster indeholder både deskriptive og systematiske data, sidstnævnte også som emneord.
Databaser kan være lokale (REX), regionale (DANBIB) og internationale - tilgængelige via WWW.
SK2: se “Emnesøgning : Emner, områder, perioder : SK2. - Det Kongelige Bibliotek, 1996”; eller i REX: ?ussyst

WWW

Som eksempel kan anføres links indlagt på hjemmesiden for Nærøstlige materialer i Orientalsk Samling.