Kaj og Andrea - Kaj og Andrea

uge 45, 1974, Top 20, #1

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

I 1974 udkom pladen ”Kaj og Andrea” med dukkerne af samme navn. Kaj og Andrea havde siden deres ”fødsel” i 1971 været blandt de mest populære figurer i Danmarks Radios Legestue for de yngste seere. Pladen blev umiddelbart en stor salgsmæssig succes og solgte støt og roligt videre de kommende mange år, også selvom DR var holdt op med at producere nye Kaj og Andrea-udsendelser allerede i 1975. Dukkerne blev igen taget op af skuffen i 1996, og såvel Kaj som de gamle sange er stadig en del af de fleste danske børns opvækst.

 

Forhistorien

I 1968 oprettede Danmarks Radio en ny afdeling for børne- og ungdomsstoffet: B&U-afdelingen. Efter grundigt forarbejde og med bistand fra det, man i Politiken i en præsentation af programmet beskrev som ”en af stab konsulenter – psykologer, børnehavelærere og en hjemmegående husmor”, var man i 1970 klar med et pædagogisk afstemt dansksproduceret tv-program for de 3-5 årige seere. I august 1970 sendte man således for første gang Legestue, som i begyndelsen blev sendt for de mindste hjemmeværende børn hver formiddag. 

Fra starten var udsendelserne delt ud på seks værtspar, hvoraf Trille og Freddy Fræk allerede var forholdsvis kendte takket været deres respektive musikalske karrierer. Til gengæld var en tredje musikalsk begavet vært et helt ubeskrevet blad, da han mødte op til det, man i dag ville kalde en casting. Til gengæld må man sige, at han de følgende år fik slået sit navn godt og grundigt fast takket være børneudsendelserne. Navnet var Povl Kjøller.

 

En langhåret pædagog med akustisk guitar

Povl Kjøller kom faktisk for sent til ansættelsessamtalen, men da han mødte Jimmy Stahr, som var med i ansættelsesudvalget, foran elevatoren, lykkedes det ham hurtigt at vinde den vrisne chefs hjerte ved at bryde ud i sang. En mand med en guitar blev der nemlig brug for, da man skulle i gang med udsendelserne. Budgetterne levede nemlig ikke helt op til ambitionerne, og med en musikalsk vært kunne man spare en masse penge. Derfor blev Povl Kjøller naturligvis ansat på stedet.

Kjøller, som foruden sin pædagoguddannelse også havde den lille organisteksamen i baglommen, viste sig hurtigt at være noget af et scoop. Ikke alene kunne han synge og spille, han var også god til at skrive musik og tekster. Det udnyttede man fulgt ud i forbindelse med børneudsendelserne, hvor Povl Kjøller hurtigt blev musikalsk hovedleverandør. Dette gjaldt ikke mindst til udsendelserne med dukkerne Kaj og Andrea.

 

Hvis du hører om en, der er yndig og skøn

Oprindeligt var papegøjen Andrea den eneste dukke, da hun for første gang medvirkede i Legestuen 8. marts 1971 kl. 9.30-9.55 sammen med medværterne Kjeld Nørgaard, som også stod bag manuskriptet, og Povl Kjøller, som stod for musikken i såvel dette som de efterfølgende programmer.

To minutter inde i dette program tonede Andrea for første gang frem på skærmen. Efter lidt indledende ping pong mellem Kjeld og Andrea sang Kjeld den sang, som de fleste danske børn sidenhen har kendt og kender som Andreas sang. Andrea var med i resten af udsendelsen, som bestod af et klip, hvor man så en temmelig træt og uheldig Kjeld stå op og gå på toilettet, og en samtale mellem Andrea, Kjeld og Povl Kjøller, som kom på besøg halvvejs i udsendelsen. Mod slutningen af udsendelsen sang Povl og Andrea igen sangen om Andrea, og efter at de tre havde spist morgenmad, var det første møde med en noget skrap Andrea overstået. Inde i Andrea sad Hanne Willumsens hånd, og det var også hende, der lagde stemme til og sågar selv syede dukken. Det var også Hanne Willumsen, der designede Andreas kommende følgesvend.

 

Hej med dig, jeg hedder Kaj

Godt halvanden måned senere fik Andrea nemlig nyt selskab efter i alt syv udsendelser sammen med Kjeld og Povl. Mod slutningen af dagens Legestue den 26. april 1971 fik Andrea nemlig kvalificeret modspil af frøen Kaj, som modsat Kjeld og Povl ikke havde nogle problemer med at sætte grænser overfor papegøjen. Deres første dialog var således:

Andrea: ”Pænt god morgen. Jeg hedder Andrea, hvad hedder du?”

Kaj: ”Hvad kommer det dig ved?”

De to blev dog hurtigt venner og sammen med Kjeld og Povl medvirkede de i 76 udsendelser frem til midten af 1975. I stort set alle programmer blev der spillet og sunget, og der var derfor nok sange at tage af, da man i forsommeren 1974 gik i studiet for at indspille den plade, som må siges at være blandt de mest vellykkede børnealbums gennem tiderne.

 

Pladen

Pladen, som slet og ret fik titlen Kaj og Andrea blev indspillet i dagene 4.-7. juni 1974, og hvis man gennemgår listen over medvirkende musikere, vil man erfare, at det bestemt ikke var amatører, der lagde instrumenter til.

Kaj og Andrea
Metronome 1974

Side 1:

1. Kajs Sang (instrumental)
2. Andreas Sang
3. Kaj’s Sang
4. Højre Venstre
5. Bakke Snagvendt-Sangen
6. 2-minutter-Sangen

Side 2:

1. Kaj’s Søsang
2. Uge Sangen
3. Bondemanden
4. Rejsesangen
5. Kaj & Andreas duet
6. Kaj’s Sang
7. Andreas Sang

Udover Povl Kjøller selv bestod orkestret af Niels Jørgen Steen, Hugo Rasmussen, Sven Erik Nørgaard, Jesper Thilo og Lars Togeby. Det var med andre ord musikere fra den danske jazzscenes absolutte top, som akkompagnerede de to dukker og Kjøller, som også medvirkede med sang på pladen.

Selve sangene, som havde musik af Kjøller og fortrinsvis tekster af Gunvor Bjerre, holdt også et særdeles højt niveau. Udover de to dukkers signatursange, som de fleste børn nok allerede kunne udenad, fordi de var blevet brugt i mange af udsendelserne, indeholdt pladen nemlig titler som Højre, venstre, den med badeværelset og ekkodalen, Bondemanden, om ham der altid har travlt, Rejsesangen, om turen der varer længe, Kaj & Andreas duet, om venskab på trods af forskellighed og ikke mindst Bakke-snagvendt-sangen, som de fleste børn i mere end 37 år har grinet troskyldigt af på grund af, at der på et tidspunkt synges ”tissemand”. Alle sange som stadig lever i bedste velgående blandt den yngste del af den danske befolkning den dag i dag.

Alt i alt er der derfor ikke noget at sige til, at pladen gik hen og blev noget af et hit, da den udkom.

 

På hitlisten

Kaj og Andrea debuterede på Danmarks Radios Top 20 i midten af september (1974?). Pladen røg direkte ind på tredjepladen og nåede to uger senere toppen af listen for første, men bestemt ikke sidste gang.

Da pladen røg ud af listen i midten af februar 1975 og efter i alt 21 uger, havde den undervejs tilbragt seks uger på førstepladsen og hele 17 uger i top 3. I midten af 1975 havde salget for længst oversteget de 50.000 plader, som dengang udløste en guldplade, og selvom der kom til at gå 12 år inden eksemplar nummer 100.000 blev langet over disken, blev også denne grænse nået og den medfølgende platinplade indkasseret.

 

Hjulpet på vej af Danmarks Radio?

Med til historien hører, at Kaj og Andrea sandsynligvis blev hjulpet pænt på vej af en omstrukturering af Danmarks Radios Top 20. Ugen inden de debuterede på listen, havde DR nemlig valgt at stoppe samarbejdet med grammofonindustriens brancheorganisation, som hidtil havde stået for sammensætningen af salgslisten. I de foregående måneder føg det med beskyldninger om, at grammofonselskaberne i udpræget grad manipulerede med listen, og som konsekvens heraf var det fremover redaktionen bag Top 20-programmet, som selv stod for udfærdigelsen af listen.

Ifølge en artikel i Ekstra Bladet umuliggjorde ”det nye system” disse narrestreger fra pladeselskabernes side. Dette er givetvis rigtigt, men til gengæld har dette system, som ikke blev forklaret yderligere, muligvis haft betydning for Kaj og Andreas gigantiske spring ind på hitlisten. I lighed med de øvrige hitlister, Dansktoppen og Tipparaden, spillede man nemlig ikke kun de 20 sange og plader, som lå på listen. Man præsenterede desuden et antal såkaldte ”boblere”, som også blev spillet i programmet. En af boblerne i det første program efter omstruktureringen var Kaj og Andrea. Ugen efter gik pladen som sagt direkte ind i top 3.

Det er muligt, at der var tale om tilfældigheder, men omvendt er det påfaldende, at en produktion, som i høj grad bar DR’s signatur, blev testet på den måde ved først bydende lejlighed. I en tid, hvor reklame var bandlyst i tv- og radio, ikke mindst for DR-medarbejdere, var netop hitlisterne et af de få redskaber, man overhovedet havde for at komme bredt ud med sin musik uden at blive beskyldt for at misbruge sin position. Dengang var det helt utænkeligt at nævne LP’en efter en børneudsendelse, og selvom man muligvis kunne spille nogle af sangene i en børneudsendelse i radioen, var det i det hele taget småt med lanceringsmulighederne. Til gengæld var ens lykke ofte gjort, hvis man kom på hitlisterne, som havde høje lyttertal blandt såvel voksne som børn, og i dette tilfælde peger alt på, at der var en sammenhæng.

 

Dengang man genbrugte båndene

Selvom pladen således blev en meget stor succes, hvilket kun kan tolkes som udtryk for dukkernes popularitet, valgte man altså at stoppe serien et lille år efter, at pladen var blevet indspillet. Efter i alt 83 afsnit, inklusive de første syv hvor Andrea var alene, tog Hanne Willumsen og Kjeld Nørgaard hver sin dukke med hjem og lagde i et skab. Andrea blev dog fundet frem igen allerede i 1978, hvor hun var vært i en række juleudsendelser for de mindste børn. I disse viste hun en række af de klip fra de gamle udsendelser, som havde overlevet. Da Danmarks Radio åbenbart gik stærkt ind for genbrug af bånd, havde man nemlig slettet de fleste af udsendelserne.

I praksis betyder det, at det er disse i alt 10 programmer med Kaj og Andrea, de fleste husker, for det var dem, der løbende blev genudsendt op gennem 1980’erne og første halvdel af 1990’erne. På den måde blev Kaj og Andrea holdt levende og introduceret for de danske småbørn, hvilket forklarer, at pladen ligeledes med et par års mellemrum solgte pænt indtil 1993, hvor salget pludselig eksploderede.

 

Kjøller på Midtfyns Festival

I begyndelsen af 1990’erne blev Povl Kjøller hyret til at synge for i den rituelle afsyngning af Midsommervisen ved et stort arrangement på Greve Stadion. Ved samme lejlighed gav han for første gang et par Kaj og Andrea-sange for et noget ældre publikum end de børn, han var vant til at optræde for. Kjøllers optræden gik rent hjem, og de følgende år blev han oftere og oftere hyret til at spille for de unge voksne, som var vokset op med Kaj og Andrea i fjernsynet og på pladespilleren. I sommeren 1993 eksploderede det hele, da Kjøller optrådte som gæstesolist på Midtfyns Festivalens Natuglescene. 

I et lille telt bød Master Fatman hver aften på overraskelser for de festivalgængere, som trængte til en lidt mere intim og afslappet stemning, end de andre scener kunne tilbyde. En af disse gæster var undertegnede, som altså var øjenvidne til og deltager i skabelsen af den Povl Kjøller-kult, som de følgende måneder og år ramte Danmark med et brag.

De fleste af de tilstedeværende festivalgæster var lige omkring de 20 år, og ingen vidste på forhånd, hvad der skulle ske, da Master Fatman bød velkommen. En lille time senere gik vi euforiske og lykkelige ud fra teltet efter en af den slags oplevelser, man kun kommer ud for få gange i sit liv.

Jeg husker, hvordan min sidemand på et tidspunkt midt i Bakke-Snagvendt Sangen vendte sig mod mig og med strålende øjne bare lo med noget, der lignede barndommelig troskyldighed og lykke. Jeg har sikkert selv set lige sådan ud, for det var sådan, det føltes den aften. Vi var alle som børn igen og sang med på sangene, som vi alle kunne udenad. Da jeg et par dage senere kom hjem efter endt festival, fandt jeg mit gamle kassettebånd med Kaj og Andrea-pladen frem og fik i den grad genhørt min barndom.

 

Povl er Gud

Rygtet om denne magiske koncert spredte sig nemlig som en steppebrand takket være de journalister, som åbenbart også havde været til stede i teltet, og da jeg i maj året efter mødte op for at genopleve Kjøller i Kulturgyngen i Århus, priste jeg mig lykkelig for, at jeg var kommet i særdeles god tid.

Da jeg kiggede ned i gården en halv time inden koncerten for at se, om min ven Jens var nået frem, kunne jeg konstatere, at han ikke ville have en kinamands chance for at komme ind. Gården var totalt proppet med unge forventningsfulde mennesker, og både Jens og den udsendte journalist fra Århus Stiftstidende måtte pænt vende om sammen med en masse andre, som var kommet for sent.

Min egen oplevelse var denne gang en noget mere blandet fornøjelse. På et tidspunkt blev jeg hånet af en ung jurastuderende, fordi jeg hverken havde den rigtige ”Povl Kjøller er Gud”-T-shirt på eller cykelklokke med, og der var en temmelig oppisket stemning som jeg slet ikke kunne genkende fra koncerten på Midtfyns Festivalen. Kjøller selv så også lettere betuttet ud, da han trådte op foran kulten, men han udfyldte sin rolle fint, og alle gik glade derfra.

1994 blev et af de travleste år i Povl Kjøllers liv, for alle ville have del i oplevelsen af igen at gå i fælles barndom. Der blev skrevet mange og lange artikler om fænomenet, og Kaj og Andrea-pladen, som nu også var tilgængelig på cd, gik som varmt brød. I lyset af alt dette var det ikke særligt overraskende, at Danmarks Radio i 1995 igen valgte at genudsende udsendelserne fra 1978. Til gengæld var det noget af en nyhed, da Kjeld Nørgaard og Hanne Willumsen efter lang tids tilløb endelig lod sig overtale til at finde dukkerne frem igen.

 

Pænt Goddag – igen og igen

I 1996 kunne seerne efter 21 års pause atter se Kaj og Andrea i en række nyproducerede programmer med titlen Pænt Goddag. Især den første udsendelse må have været en lettere mærkværdig oplevelse for de små børn, der må formodes at have været den primære målgruppe. Her kunne nemlig man indledningsvis høre dukkerne synge en nyskreven sang om, hvad de havde lavet i de mange år, der var gået siden sidst, og hvor rart det var at se hinanden igen. Med andre ord var gensynet det bærende tema de i såvel denne sang som i resten af udsendelsen.

Denne noget avancerede gensyns-dramaturgi blev bibeholdt i de øvrige Pænt goddag-undsendelser, og Mogens Vemmer, som havde det overordnede ansvar for børneudsendelserne i såvel 1970’erne som 1990’erne, skriver da også i bogen Fjernsyn for dig – 50 år med verdens værste seere, at begejstringen var størst hos ”de nostalgiske, der mindedes deres egen barndom og nu selv havde fået børn, der blev plantet foran skærmen for at se, hvad mor og far elskede”. At der var en efterspørgsel efter mere Kaj og Andrea, var dog åbenlyst, og DR valgte derfor at starte helt forfra i 1999.

I denne omgang foretog man nemlig en reel relancering af Kaj og Andrea-udsendelserne med nye medværter, klip og sange. De bedste af de gamle sange overlevede dog og er flittigt blevet brugt i de nye programmer, som ikke mindst er blevet meget populære på video og dvd.

 

Kanoniseret kulturarv

På den måde var Kaj og Andrea i høj grad stadig levende, da de tidligere i år kunne holde 40 års fødselsdag. Alt iberegnet er der nu produceret 180 udsendelser, og i betragtning af, at alle børn, som er vokset op i dette tidsrum, næsten ikke har kunnet undgå at stifte bekendtskab med de to elskede dukker, forekommer det yderst velfortjent, at Kaj og Andrea var på listen, da Kulturministeriet i 2006 udsendte den danske Børnekulturkanon.

Hvis man en dag skulle få den idé at supplere med en kanon over dansk børnemusik, ville Kaj og Andrea-pladen nok også være selvskreven på listen, for det er i høj grad væsentlig dansk kulturhistorie, der gemmer sig i rillerne på den plade, der altså toppede Danmarks Radios Top 20 dengang i november 1974. 

----------------

På dr.dk/bonanza ligger en del udsendelser og klip med Kaj og Andrea. Her kan man blandt andet se eller gense de første udsendelser, heriblandt såvel den allerførste, hvor Andrea optræder alene, som hendes første møde med Kaj. Klik her for at se udsendelserne.

Se deres placeringer på Top 20 på danskehitlister.dk her.