Peter Belli & søn – Peter Belli

uge 44, 1973, Dansktoppen, #1

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

Peter Bellis største hit på Dansktoppen kom i 1973. Sangen handlede om hans egen søn og var starten på en lang periode, hvor Peter Bellis familie var med på mange af pladerne. Peter Belli havde allerede tidligt ladet offentligheden komme meget tæt på sit privatliv, og mange af sangene indeholder klare biografiske elementer. Dette er lidt pudsigt, fordi teksterne sjældent er skrevet af Belli selv. Læs om dette og meget mere i denne artikel om sangeren, familiefaderen og brandet Peter Belli.

 

Hurra, hurra, hurra, hurra

Den kendte danske sanger Peter Belli blev far for første gang i foråret 1973. I slutningen af oktober kunne de, som ikke havde opdaget dette, høre Belli selv synge sin glæde ud på Dansktoppen:

Hurra, hurra, hurra, hurra
Min kone har gjort mig til far
Jeg har få’t en dejlig lille dreng med spræl i
Så’n en rigtig super duper Peter Belli.
Så når jeg igen skal ud at synge
Og få hele tivoliet til at gynge
Er det så sandt, som det er sagt
At når jeg hæver min løn
Skal der stå i min kontrakt
Til Peter Belli og søn

Sådan lød første vers, og som han sang i c-stykket, var han ”så glad, så glad, så glad, så glad for den lillebitte dumme rad”. Det samme var hans pladeselskab nok for sangen, for den fik efterfølgende hele ni uger på Dansktoppens førsteplads.

 

Dansktoppens børn

Det var faktisk tredje gang en sang om den pågældende kunstners egne børn nåede Dansktoppen. I 1971 havde Ulla Pia nemlig sangen Karina til datteren af samme navn placeret, og i lighed med Peter Belli & søn nåede den også helt til tops. Teksten var skrevet af Keld Heick, som vist nok i første omgang havde kaldt pigen Corina i overensstemmelse med sangens engelske originaltitel, men Ulla Pia syntes meget passende, at man lige så godt kunne skifte o’et ud og lade sangen handle om hendes egen datter.

Året efter skrev Heick så sangen Det’ op til dig Annette til sin egen lille datter, som dog ikke fik mere end en enkelt uge på Dansktoppen. Det lignede med andre ord nærmest en trend, da Peter Belli kom med sin sang, som uden sammenligning blev den mest populære af de tre.

 

Skrevet af Bent Werther

Selv om sangen tydeligvis handlede om hans eget liv, havde Peter Belli ikke selv skrevet teksten. Det havde derimod kollegaen Bent Werther, som dog tidligere på året var afgået ved døden, inden han blev helt færdig med den. Alligevel valgte man at lade Peter Belli indspille sangen, som blev skrevet færdig i studiet. Alle krediteringerne gik dog til Werther, hvorved hans enke, som var blevet alene med deres fælles baby, fik lidt ekstra at leve af i den svære tid.

At teksten til Peter Belli & søn var skrevet af en anden end Peter Belli selv, forklarer måske den noget upersonlige tekst, hvor det følelsesmæssige indhold begrænser sig til, at Belli var ”så glad for den lille bitte dumme rad” og ”så lyk’lig og glad” for sin kone, som ”godt må bli’e boende”, selvom hun må stille sig i kø’n, hvis hun vil ha et glimt af Peter Belli og søn”. Der var i hvert tilfælde langt til den form for blottelser af private følelser, som blandt andre John Lennon efterhånden havde gjort almindeligt.

Omvendt var det helt normalt for ham, at andre skrev teksterne. Sådan havde det været, siden han begyndte at synge på dansk i 1965 efter at brugt de foregående år på at erhverve sig en position som den danske pigtrådsscenes absolut største stjerne.

 

”Den slemme dreng” i pop-branchen

Sammen med orkestret Les Rivals stod han med sin karakteristiske stemme og en energisk, men cool, fremtræden på scenen i spidsen for den pigtrådsbølge, der rasede over landet i 1964 og 65, og selvom nogle måske hoppede fra, da han i 1965 udgav den dansksprogede single Helt igennem respektabel/Det du ka’ li’ og året efter fulgte op med Ulven Peter/I avisen, var det ikke særligt uventet, at det var ham, der løb med hæderen, da popbladet Børges læsere, som fortrinsvis bestod af unge, kårede ham til årets sanger i 1966.

Titlen på B-siden til den anden dansksprogede single, I avisen, afspejler fint, hvordan Peter Belli på dette tidspunkt på godt og ondt var blevet en offentlig person. Peter Belli var stort set her, der og alle vegne i medierne, og han var i udpræget grad god til at bære ved til bålet. Han udfyldte fint rollen som den langhårede rebel, men stillede samtidigt op til det meste.


Reklame for Ugebladet Ude og Hjemme, 1966.

I 1966 eksploderede det hele, da han blev anklaget og dømt for hash-rygning. Peter Belli blev nærmest et begreb, hvilket fint blev illustreret af protestsangeren Cæsars sang Peter Belli, som er en fin parodi på den moralske panik, som Peter Belli var genstand for i disse år. Cæsars opbakning var dog ikke nok til at Belli undgik at måtte tilbringe en rum tid i fængslet i 1967 på grund af sagen.

Den oplevelse kunne man følge tæt i Børge, som bragte hans dagbog fra cellen, og hans friluftsbryllup samme år var en mediebegivenhed. I det hele taget var Peter Belli ikke karrig med at dele ud af sit privatliv allerede tidligt i karrieren. Han inviterede gerne medierne indenfor i sit privatliv, og ægteskabet med June og det senere familieliv blev en central del af hans brand.

 

Den selvbiografisk popsanger

Som eksemplerne med Ulla Pias og Keld Heicks sange til deres respektive børn viser, har det bestemt ikke været noget særsyn, at dansktopkunstnerne har inddraget deres privatliv i sangene, men ingen har gjort det i så udpræget grad som Peter Belli. Som nævnt var der allerede tidligt i karrieren sange, som havde direkte relation til begivenheder i hans eget liv, og især i hans 1970’er-repertoire var der mange mere eller mindre selvbiografiske sange. Mest eksplicit gjaldt dette sangen Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år.

I den sang fik man en tur op gennem Bellis karriere fra starten med langt hår og The Beatles og Chuck Berry som læremestre over tiden i ”de gode gamle dage” i Hit House og livet på landevejene til tilværelsen som dansktopsanger.

Teksten var under det fælles pseudonym Claus Lyne skrevet af Johnny Reimar og Peer Juul på baggrund af det amerikanske forlæg, Kevin Johnsons selvbiografiske Rock 'n' Roll I Gave You The Best Years Of My Life. Reimar og Juul havde ændret fortællingen, så den passede til Belli, og resultatet var et af de mere vellykkede eksempler på denne praksis.

 

Personlige sange, men…

At der var tale om en sang, som oprindeligt var skrevet af en helt tredje person var ikke særligt opsigtsvækkende, for dette gjaldt langt størsteparten af Bellis sange - såvel de selvbiografiske som i det hele taget.

Fra starten var det tekstforfatteren Thøger Olesen, som stod for Bellis tekster. Ifølge Bellis selvbiografi fra 1999, Jeg er som jeg er, var det Thøger Olesen, der ikke kun foreslog, at Belli skulle droppe det engelske og kun synge på dansk, men også at han skulle synge om ting, han kunne genkende fra sit eget liv.

Da Peter Belli i 1969 skiftede pladeselskab til Johnny Reimars Polydor, var Olesen sammen med Reimar selv og den svenske musikforlægger Stig ”Stikkan” Anderson med i en lille eksklusiv gruppe, som planlagde og udviklede Bellis videre stil og karriere. I sin biografi mindes Belli, at flere af de sange, der blev valgt til ham, var skrevet til på baggrund af specifikke lokal- eller landspolitiske begivenheder, såsom byfornyelsen på Christianshavn (eksempelvis Bliv væk fra vort kvarter (1970), Kære gamle tog og Min mølledam (begge 1971)), eller som i tilfældet Hvad mon du tænker du lille fra 1969 til en bestemt person. I alle fire tilfælde var der dog i praksis tale om næsten ordrette oversættelser af svenske udgaver af oprindeligt amerikanske sange.

 

Fra USA til Sverige til Danmark

Bliv væk fra vort kvarter, Kære gamle tog og Min mølledam var alle hentet fra Alf Robertsons debutplade En liten fågel flög fra 1968. Denne plade havde den ret specielle historie, at Robertson nummer for nummer havde oversat en hel plade med den amerikanske country-sanger Bobby Bare til svensk. Titelnummeret på Bare’s plade var A Bird Named Yesterday, hvilket altså blev til En liten fågel flög på svensk. Selv rækkefølgen og de recitationer, som Bare havde valgte at indtale mellem numrene, blev bibeholdt, og Ode To The Little Brown Shack Out Back, som blev til Riv inte vårt kvarter, kunne derfor høres som tredje nummer. Den sang blev et kæmpe hit for Robertson, og det var derfor blot et spørgsmål om tid, inden den danske version dukkede op.

Det gjorde den så med Bellis indspilning, og på hans efterfølgende LP var såvel fire af sangene som idéen med at binde dem sammen med recitationer hoppet med over. En af de øvrige sange på pladen var Hvad mon du tænker du lille, en dansk version af Peter Sarstedts Where Do You Go To My Lovely, som på svensk hed Saknar du något min käre. Den svenske tekst var skrevet af føromtalte Stikkan Anderson, som i øvrigt ejede de skandinaviske rettigheder til alle fire sange og dermed tog sig pænt betalt for sin hjælp i planlægningen af Bellis nye karriere.

Med andre ord var det så som så med det personlige fra Olesens side, men det betyder på den anden side ikke, at Peter Belli har været klar over dette. Under alle omstændigheder er historierne om sangene blevet en del af Bellis egen fortælling om, hvordan de sange, han sang, for det meste havde personligt snit, og i de efterfølgende år kom sangene så afgjort tættere og tættere på hans eget liv. I den sammenhæng var Peter Belli & søn det første eksempel på, hvordan næste fase i Bellis liv kom til at præge hans musik og image.
 

Familien Belli

På coveret til Peter Belli & søn-singlen havde man valgt at bringe et fotografi af far og søn. De følgende år kunne man følge, hvordan familien voksede, og børnene ligeså, når man købte hans plader, for familien blev en fast bestanddel på Peter Bellis pladecovers. 

Den LP, som fulgte efter succes’en med Peter Belli & søn, havde samme titel som sangen, og på coveret så man igen Belli med den nu lidt større søn på armen. På de næste to plader var han alene, men på Sådan er mit liv fra 1977 var hele familien, som nu bestod af far, mor og tre børn, på coverets forside.

På de to efterfølgende plader, Jeg lever for musik (1978) og Sådan som du er (1979), var det kun konen June, som gjorde ham selskab på bagcoveret. I det første tilfælde sad de sammen på en sofa i fuldt festskrud. I det andet stod de lykkelige sammen i en gigantisk, gul blomstermark.

På de næste tre plader, Fræk og følsom (1981), Tænk hvad jeg ser (1982) og Sort på hvidt (1983), var Belli igen alene, men med Jeg er som jeg er (1984) var hele familien atter med. Denne gang var man helt oppe i sengen, hvor familien og deres hund sad klar til at indtage deres morgenmad.


Forsiden på pladeomslaget til "Jeg er som jeg er" (1984)

I 1987 kom det sidste album, hvor andre medlemmer af Belli-familien var med på coveret. På Ta’ det med et smil var det kun datteren, Natasja, som var med, men til gengæld var hun også med på selve pladen som ”gæstesolist”. Tre år tidligere havde den dengang otte-årige Natasja haft sin debut på sangen Bedste, som blev et af årtiets største Giro 413-hits, og derfor var det ganske naturligt at give hende chancen igen på den næstfølgende LP. Med sangen Min far og min mor holdt man sig inden for det familiære tema. Det var dog sidste gang, familien var med på pladerne.

 

Et gensyn med den gamle rockdreng

Da næste plade med nye numre kom fire år senere, havde Belli nemlig fået nye legekammerater. På Yeah var hovedparten af numrene stadig dansksprogede versioner af udenlandske sange, men med tekstforfattere som Steffen Brandt, Nikolaj Peyk og Poul Krebs og et orkester bestående af blandt Knud Møller, Wili Jönsson, Jens Breum og Niels Ole Thorning suppleret af Lei & Lupe Moe på kor var et kapitel i historien om Peter Belli i gang med at blive skrevet.

Der var stadig masser af selvbiografiske elementer på pladen, men grundlæggende var det et farvel til familiefaderen Belli og et goddag igen til en af Danmarks bedste rock- og bluesstemmer.

 

Peter Belli – et pop- og rockhistorisk brand

Peter Belli har på mange måder sat sig store spor i dansk pop- og rockhistorie. Hans bevægelse fra rollen som enhver svigermors mareridt i midten af 1960’erne, over dansktoptiden med nogle af de mest sentimentale sange i dansk pophistorie, med Ingen regning, Teddybjørn og Roser til mama som lysende eksempler, til hans vellykkede comeback som rocksanger i 1991 er i sig selv en fantastisk historie, og Peter Belli har om nogen selv gjort sit til, at den er blevet fortalt. 

Lang tid før begreber som storytelling og personal branding overhovedet var opfundet, gjorde Belli præcis det, som markedsføringseksperter i dag tager store summer for at lære folk at gøre. Såvel i sin velvillige deltagelse i offentligheden som i sangene og på pladecovers skabte han over flere omgange sig selv som brand og har løbende været i stand til at bygge videre på, omformulere og genfortælle historien om Peter Belli.

Titlerne på hans biografier siger egentlig det hele: Jeg er som jeg er og Et enestående liv.

----------------

Se alle Peter Bellis placeringer, fx på Dansktoppen, herdanskehitlister.dk.