Jeg Drømte mig en drøm i nat - Royal Strings

Uge 32, 1970, Dansktoppen #1

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

I 1970 fik Royal Strings et stort hit med "Jeg drømte mig en drøm i nat". Det var en velkendt protestsang, som allerede havde været vidt omkring. Den var oprindeligt blevet til i USA i begyndelsen af 1950'erne og blev en meget kendt protestsang. I midttresserne blev den oversat til svensk og derefter til dansk. I 1966/67 blev den et stort hit for den svenske beatgruppe Hep Stars, som gav sangen det udtryk, som vi kender fra Royal Strings' udgave. 

 

Protestsang på dansktoppen

I begyndelsen af 1970 fik orkestret Royal strings deres første hit på Dansktoppen. Med fredshymnen Hvor er det sted opnåede de godt nok ikke nogle topplaceringer, men de blev hængende på listen i hele 31 uger.

Gruppen, som havde base på Falster, var blevet dannet allerede i 1962 under navnet The Young Ones og spillede tidens meget populære instrumentale guitarbaserede musik med The Shadows som det åbenlyse forbillede. Fra 1963 hed de Danny & The Royal Strings og fulgte op gennem 60’erne den eksplosive udvikling på den engelske musikscene med skiftende inspiration fra blandt andre Pretty Things, Jimmi Hendrix og Cream. I 1968 var det dog slut, for orkestret gik for en stund i opløsning. I 1969 reetablerede den tidligere leadguitarist, Lars Stryg, orkestret, og i mangel af den tidligere forsanger, Dan ”Danny” Rasmussen, blev hans navn strøget. Sproget var nu dansk, og forbillederne svenske i stedet for engelske.

Hvor er det sted var godt nok komponeret af en nordmand, men allerede på deres anden sang, som opnåede placering på Dansktoppen, var forbindelsen til Sverige tydelig. Jeg drømte mig en drøm nat, som til forveksling mindede om deres først hit, hvad temaet og udtrykket angik, var godt nok oprindeligt amerikansk, men såvel teksten som arrangementet pegede i høj grad mod skandinavien. Hvis man er i tvivl, kan man blot konsultere den singleplade, hvorpå Drømte mig en drøm nat lå. Udover den oprindelige amerikanske komponist og den danske tekstforfatter havde Royal Strings nemlig valgt også at kreditere forfatteren bag den svenske version: Cornelis Vreeswijk.

 

Fra USA til Sverige

Sangen startede sit liv allerede i begyndelsen af 1950’erne. Last Night I Had The Strangest Dream, som den hed på originalsproget, var skrevet af den amerikanske sangskriver Ed McCurdy og blev ikke mindst takket være The Weavers en del af standardrepertoiret på den amerikanske folkscene. I begyndelsen af 1960’erne var den på lige fod med Woody Guthries This Land is Your Land og We Shall Overcome, som især Pete Seeger gjorde kendt, noget nær en slagsang for den amerikanske borgerrettigheds- og fredsbevægelse. Efterhånden fik denne musik takket være indspilninger også en del lyttere i Skandinavien.

En af dem var hollandskfødte Cornelis Vreeswijk, som, efter at have puttet lidt med sine sange, slog igennem med et brag, da han pladedebuterede i 1964. På den første plade var der udelukkende egenkompositioner, men allerede senere samme år indspillede han endnu en plade, hvor man for første gang kunne høre hans svenske version af Last Night I Had The Strangest Dream.

På pladen Visor och oförskämdheter kunne man således høre ham fremføre I natt jag drömde i fællesskab med Fred Åkerström og Ann-Louise Hanson. Meget sigende for det musikalske miljø, Vreeswijk repræsenterede, var det en liveplade. Indspilningen opnåede et par placeringer på Svensktoppen i 1965, men hørte rettelig mere til i de livemiljøer, hvor Vreeswijk egentlig hørte hjemme.

Nu på dansk

Også i Danmark blomstrede folkmusikken i disse år. Blandt andet takket være de folkemusikklubber, som skød op rundt omkring, fik den primært amerikanske folk-musikbølge sine danske repræsentanter i blandt andre Benny Holst, Per Dich, Cæsar og Povl Dissing.

Meget sigende havde de to første folkemusikklubber, Purple Door (København 1963) og The Folk Club of Denmark, engelsksprogede navne, for den nye folkemusik var i høj grad engelsksproget og amerikansk. Det høres tydeligt på de mange optagelser, som blev foretaget i miljøet af Dansk Folkemindesamling i de år. Her kan man blandt andet høre Benny Holst fremføre Last Night I Had The Strangest Dream på engelsk i 1963.

I 1965 var tiden åbenbart moden til at få den danske folk(e)musik ud til et bredere publikum, for det år udsendte pladeselskabet Sonet de første plader med Cæsar, Dich og Dissing. Cæsar kom først med singlen Jorden i flammer/Storkespringvandet og LP’en Terningen er kastet. Dich og Dissing måtte vente til slutningen af november, hvor de alle tre var med på En aften i Folkeklubben - den første live-LP med dansksproget folkmusik. Med på pladen var den første dansksprogede version af sangen fremført af Cæsar.

Den danske tekst var skrevet af den allestedsnærværende tekstforfatter Thøger Olesen, som indtil dette tidspunkt mest havde gjort sig i slagere. Som det ofte var tilfældet, når der skulle oversættes sange, skelede Olesen til såvel det amerikanske forlæg som Vreeswijks svenske tekst. I øvrigt lader han til at have haft gode forbindelser til Vreeswijks musikforlag, for der kom ret mange danske versioner af hans tekster, såvel som hans egne kompositioner som oversættelser, de følgende år med Olesen som dansk tekstforfatter.

De forskellige udgivelser i 1965 blev et veritabelt kommercielt gennembrud for såvel den danske gren af folkbølgen som de tre kunstnere, der medvirkede på En aften i Folkeklubben. For Dissings vedkommende måtte han dog vente næsten et år på at høste frugterne, fordi han havde valgt at rejse til Israel i et halvt år, og man måtte derfor i mellemtiden ”nøjes” med Dich og Cæsar.

Især sidstnævnte, som altså havde lagt første danske stemme til Jeg drømte mig en drøm i nat, opnåede stor succes og megen omtale i det følgende år. Han blev ikke kun eksponeret som landets førende protestsanger, men opnåede også den ære at blive sagsøgt for pornografi på grund af et par saftige viser. Sagen faldt dog, fordi sangene stammede fra Dansk Folkemindesamling og dermed var kulturarv, og i det store hele var såvel Cæsar som ikke mindst hans producer, navnkundige Gustav Winckler, slet skjult tilfredse med den megen gratis reklame. Winckler sendte efter sigende et takkekort og en flaske whisky til den person, som havde anmeldt Cæsar.

 

Hep Stars

Næste kapitel i sangens skandinaviske historie blev skrevet i efteråret 1966. Den svenske gruppe Hep Star, som indtil da udelukkende havde indspillet på engelsk, skulle medvirke i en udsendelse i svensk TV og blev til anledningen opfordret til at synge på svensk. For Hep Stars, som uden sammenligning var de største idoler på den svenske rock/beatscene, var det lidt af et spring, men de indvilligede i spøgen. Valget faldt på I natt jag drömde, og det var ikke nogen dårlig idé. Da de efterfølgende udsendte sangen på single, endte den på toppen af såvel salgslisten som Svensktoppen og solgte op mod 300.000 eksempler. De indspillede også sangen på engelsk og sågar på hollandsk.

Successen med I natt jag drömde medførte et generelt stilskifte for Hep Stars og var ret beset et første skridt på vejen mod to af de større kommercielle popeventyr i svensk populærmusikhistorie. Med i Hep Stars var nemlig såvel Svenne Hedlund, der senere hittede stort sammen med sin kone Lotta , som Benny Andersson, der kom til at udgøre en væsentlig fjerdedel af ABBA.

 

Igen på dansk

Den fornyede succes med sangen forklarer muligvis, hvorfor Cæsar pludselig udsendte en studieversion af den med over et års forsinkelse, og helt sikkert hvorfor Grethe Sønck gav sit bud på Jeg drømte mig en drøm i nat. Hendes version var nemlig helt tydeligt et forsøg på at lave en dansk pendant til Hep Stars udgave. Selvom hun absolut var en dygtig sangerinde på sit felt, var der dog ikke meget ungdommelig beat over hendes vokale foredrag, og ej heller den musikalske fremførerlse svingede helt som det svenske forlæg.

Så gik det noget bedre, da Royal Strings valgte at give sangen endnu en chance omkring årsskiftet 1969/70. Også her var det Hep Stars, der var blevet lyttet til, og denne gang ramte man ganske fint udtrykket fra den svenske gruppe.  Under alle omstændigheder blev Jeg drømte mig en drøm i nat et hit på Dansktoppen og førte for første gang Royal Strings til toppen af denne liste. Hvorfor Cornelis Vreeswijk, i modsætning til tidligere, pludselig var med i krediteringerne til den danske tekst, står hen i det uvisse, men helt skævt var det under alle omstændigheder ikke.

----------------

Det var det bestemt ikke sidste gang, Lars Stryg og hans Royal Strings hentede inspiration i Sverige. Læs mere om dette i artiklen om Aldrig mer’ må jeg se dig.

Den pågældende Dansktoppen-liste fra 1970 kan ses herdanskehitlister.dk.