Re-Sepp-Ten - Landsholdet med orkester

Uge 25, 1986, Top 15/Top 10, #1.

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

I forsommeren 1986 deltog Danmark for første gang ved verdensmesterskaberne i fodbold. I den anledning havde det danske fodboldlandshold indspillet singlen ’Re-Sepp-Ten’, som blev frigivet umiddelbart før turneringens start. Godt en måned senere havde salget passeret 100.000, og da året var omme, var der solgt 150.000 eksemplarer af pladen. Med andre ord var det et gigantisk hit - og ikke alene det. Det er også den mest solgte danske single gennem tiderne. Det var Ekstra Bladet bestemt ikke utilfredse med, for det var denne avis, der stod bag produktionen af sangen.

 

Mænd, der synger i kor

Med få undtagelser har man hver anden sommer siden 1986 kunnet nyde lyden af en større forsamling mænds fællessang i dansk radio. I modsætning til de almindelige krav for at opnå spilletid i æteren er hovedkriteriet ikke, at de er gode til at synge. Faktisk har det været noget af en historie, de gange én af disse mænd har haft lyst og evner til andet end fællesskrål og brummen i baggrunden. Deres adgang til radioen og hitlisterne, hvor sangene altid er gået ind efterfølgende, er derimod betinget af deres evner til at sparke til en fodbold.

Siden 1986 har det nemlig været en fast tradition, at det danske fodboldlandshold har indspillet en sang forud for en deltagelse ved en stor international slutrunde. Den eneste undtagelse var i 1992, da Danmark som bekendt blev europamestre i fodbold, men det skyldes udelukkende, at man ikke kunne nå det, fordi vi først kom med på afbud i sidste øjeblik dette år. At det så er den eneste gang, Danmark har vundet et internationalt mesterskab, kunne måske pege i retning af, at man skulle prøve at springe slagsangen over, men det er ikke sket endnu.

Faktisk var der hele to ved verdensmesterskaberne i 2010. Udover den officielle The Danish Way To Rock med det nuværende landshold og Nephew, havde landsholdsangriberen Søren Larsen nemlig også selv skrevet en sang sammen med en ven og fået en lang række tidligere landsholdspillere såsom Søren Busk, Ivan Nielsen og Mark Strudal lokket med i studiet. At dømme efter landsholdets resultater ved denne slutrunde var to bestemt ikke bedre end en, for Danmark røg ud med et brag efter et gennemgående skidt VM.

 

Fra Rød-Hvide farver til Re-Sepp-ten

Traditionen med at sætte det danske fodboldlandshold til at synge en slagsang går helt tilbage til 1972. Dette år indsang det danske landshold nemlig Rød-Hvide farver sammen med Flemming Antony forud for De Olympiske Lege, som fandt sted i München dette år. Melodien var hentet i England, hvor den under originaltitlen Blue Is The Colour var blevet indsunget af Chelseas fodboldhold forud for holdets deltagelse i FA-cupfinalen tidligere samme år.

Rød-Hvide farver blev et pænt hit og holdt sig på hitlisterne et godt stykke tid efter OL var overstået. Danmark havde også klaret sig ganske fint og snublede først lige før målstregen med et 0-4 nederlag mod USSR i den sidste mellemrundekamp, inden medaljerne skulle fordeles.

At man skal helt frem til 1986 for at finde den næste sang med landsholdet, skyldes dels, at Danmark slet ikke klarede at kvalificere sig til slutrunder fra 1972 til 1982, og dels at man ikke indspillede en sang, da vi endelige klarede skærene frem mod EM i Frankrig i 1984.

I stedet blev det den legendariske sportskommentator Gunnar Nu Hansen, som lagde stemme til årets fodboldhit med sangen Rap nu. Den på dette tidspunkt 78-årige pensionist var bestemt ikke den fødte rapper, men det gjorde åbenbart ikke så meget. Rap nu toppede nemlig B.T.’s hitliste hele juni måned og et stykke af juli med i 1984. Flemming Antony forsøgte sig også med en genindspilning af Rød-Hvide farver med ”et kor af fodboldspillere”, som der stod på pladen. I følge oplysninger, på Antonys egen hjemmeside, blev også denne plade et hit, men det har i så fald været lokalt, for den var ikke på den officielle hitliste det år.

Danskerne blev dog ikke helt snydt for at høre spillernes mandige røster, for under turneringen stillede de alle op i tv med en sang til Allan Simonsen. Han havde nemlig brækket benet i den åbningskampen mod værtsnationen Frankrig og kom ret beset aldrig tilbage på samme niveau som tidligere.

I 1986 revancherede landsholdet sig i den grad for det manglende bidrag to år forinden, da de gik til mikrofonerne i begyndelsen af marts. Den sang, de indspillede, blev nemlig ikke alene årets mest solgte, men samtidigt den bedst sælgende danske single gennem tiderne. Historien bag sangen er ret enestående.

 

Syng dig til Mexico

I efteråret 1985 kvalificerede Danmark sig til verdensmesterskaberne i fodbold, som skulle finde sted i Mexico fra 31. maj i 29. juni 1986. Det havde vi aldrig prøvet før, og hen over vinteren og foråret var landet i noget nær konstant fodboldeufori.

I begyndelsen af marts 1986 kundgjorde Ekstra Bladet, under overskriften Syng dig til Mexico, at man havde truffet en aftale med det danske fodboldlandshold: De var klar til at gå i pladestudiet for at indsynge en ny slagsang. Hvad de konkret skulle synge, lå helt åbent, for det var op til Ekstra Bladets læsere at levere materialet. Man udskrev nemlig ved samme lejlighed en konkurrence, hvor alle kunne indsende deres bud på en tekst. Hvis man sågar havde en god melodi i bedding, var man også velkommen til at sende sådan en, men ellers havde man allerede allieret sig med et team af professionelle sangskrivere og producere, som blandt andre talte Jarl Friis-Mikkelsen og Michael Bruun fra Tøsedrengene. Netop dette hold havde to år forinden vist deres værd ud i fodboldslagsange, da det var netop dem, der stod bag Rap nu.

Da konkurrencens hovedgevinst bestod af en rejse til Mexico med billetter til de indledende kampe, blev Ekstra Bladet forståeligt nok bombarderet med sange og slagord. Af en statusartikel i midten af marts fremgår det dog, at kvaliteten var mildt sagt svingende. I artiklen gengav man følgende seks input:

Søren Busk har overskæg og banens bedste ’overlæg’
Fodbold det er sagen, hvis Laudrup han har dagen
Solen skinner, Danmark vinder

--------

Vi ta’r nederlaget som en test
mens sejren bli’r en folkefest

--------

Vi er el’ve kvikke rødder
med det dobbelte af fødder

--------

Det er rødt og hvidt
det er dit og mit
og så er det skattefrit

--------

Danmark kæmp, for det skal fejres
Vi kan slå’s, men ej besejres

--------

Kom så alle roligans
syng jer nu fra vid og sans
sving de rød-hvide faner
mens I vejen for os baner.

Ifølge den artikel, hvori vinderen blev præsenteret, indkom der 1000 forskellige forslag, men ovenstående vers og rim har nok været nogenlunde repræsentative, for ingen af bidragene var gode nok til at blive sunget i sin helhed. Derfor blev opgaven overdraget til Jarl Friis-Mikkelsen, som strikkede den endelige tekst sammen ved at kombinere nogle af de mange forslag med sine egne versefødder. Musikken blev ligeledes overladt til de professionelle. Det var Grethe Larsen fra Dalby på Fyn nok ligeglad med, for det blev hende, der vandt turen Mexico.

I begyndelsen af maj holdt landsholdet en kort pause fra træningen for at gå i studiet, og det var så det. Lørdag den 18. maj kunne danskerne så for første gang høre sangen, da den blev spillet i en musikvideo i tv-programmet Smil du er på. Tre dage senere blev singlen frigivet, og med 15.000 forudbestillinger allerede inden nogen overhovedet havde hørt sangen, var det ikke nogen større overraskelse, da sangen i ugerne efter stormede ind på hitlisterne. På dette tidspunkt var landsholdet for længst draget af sted til Sydamerika for at forberede sig i den tynde luft. Her kunne Grethe Larsen i de følgende uger på tæt hold følge det, der skulle blive en nærmest sagnomspunden dansk deltagelse ved en international slutrunde.

Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side om side.

De fleste kender historie: Danmark spillede noget af det smukkeste fodbold i historien. I godt og vel tre en halv fodboldkamp lignede Danmark en seriøs bejler til titlen som verdensmester. Den første sejr mod Skotland var ganske vist ikke det største brag, men sejren kom i land. I den næste kamp mod Uruguay rullede landsholdet sig derimod for alvor ud med seks mål, heriblandt Michael Laudrups legendariske solotur. I den sidste gruppekamp mod Tyskland gav danskerne den atter gas og vandt med 2-0. Dermed vand de gruppen suverænt og dermed retten til med møde Spanien, som var blevet nr. to i deres gruppe. Også denne kamp startede helt efter planen med dansk førring og godt spil, men med sin berømte tilbagelægning et par minutter inden pausen satte Jesper Olsen spanierne i gang, og i løbet af de sidste 45 minutter blev Danmark savet midt over i en massakre, der endte med 5-1 til Spanien.

Alle var naturligvis skuffede bagefter, men det grimme nederlag til Spanien kunne ikke overskygge det, der var sket inden da. Danmark blev ikke verdensmestre, men holdet havde gjort et stort indtryk verden over, og selvom senere landshold har klaret sig væsentligt bedre rent resultatmæssigt, indtager VM i Mexico stadig en nærmest mytologisk position i den danske fodboldhistorie. Og så skader det jo ikke, at Re-Sepp-Ten i sig selv har indtaget en solid plads i musikkens rekordbøger.

 

På toppen af hitlisterne

Kampen mod Spanien blev spillet onsdag den 18. Juni. Dagen efter kunne de danske spillere trøste sig med, at de trods alt stadig lå øverst på hitlisterne. Det havde de nemlig gjort siden begyndelsen af juni, hvor sangen var gået direkte ind på førstepladsen på såvel B.T.’s Top 15, der var den officielle danske hitliste baseret på oplysninger fra IFPI, som Ekstra Bladets helt nye Top 10-liste, som af avisen selv blev præsenteret som et mere retvisende alternativ. Meget passende kunne Ekstra Bladet så placere deres egen produktion øverst på deres hitliste.

Ifølge Ekstra Bladet var der ved udgangen af juni 1986 solgt et godt stykke over 100.000 singler med Re-Sepp-ten i Danmark og 16.000 i Sverige. Med andre ord blev der solgt mange plader i en rasende fart, og selv om tempoet nok røg en del ned efter VM, blev sangen efterfølgende liggende på begge lister i lang tid. Mens den allerede måtte vige fra førstepladsen i starten af juni, blev landsholdet liggende øverst på den officielle salgsliste en hel måned mere og røg først helt ud af Top 15 den 19. september.

Da året var omme, havde salgstallet passeret de 150.000, hvilket gav en naturlig førsteplads på listen over årets hits i 1986 i begge aviser., og landsholdets bedrift fra 1986 er aldrig blevet overgået, hverken af fodboldspillere eller andre. Re-Sepp-ten er nemlig den såvel hurtigst- som mest sælgende danske single nogensinde.

 

Re-Sepp-Ten på et hit

Det er vanskeligt at vurdere, hvad der er så attraktivt ved Re-Sepp-ten. Dertil er den ganske enkelt blevet spillet for ofte. Det er bestemt ikke den mest sammenhæng tekst, men den er faktisk nem at huske. Det skyldes måske netop, at sangen har karakter af et patchworktæppe af velkendte billeder:

Som den lille grimme ælling
blir man rød og hvid på tælling
svæver som de hvide svaner
på alverdens udebaner.

Og sådan fortsætter det. I Udover den lille grimme ælling og de hvide svaner optræder de tapre tinsoldater, Lille Klaus og store Klaus, Ole Lukøje, den lille havfrue og selvfølgelig også H.C. Andersen i løbet af sangen. Hvad billederne betyder, står i flere tilfælde hen i det uvisse, men semantisk sammenhæng har vist heller ikke været en vigtigt kriterium.  Selve omkvædet er med det gentagne ”Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side og side” næsten så simpelt, som det kan være, og måske netop derfor meget effektfuldt.

Melodien er for sin del også meget simpel, men det voldsomme og karakteristiske synth-arrangement har utvivlsomt været medvirkende til, at sangen blev så stort et hit. Det samme gælder valget af forsangere. Der var tre i alt. Den ene, sangerinden Dodo Gad, fik sit reelle gennembrud med Re-Sepp-ten. De følgende år etablerede hun sig sammen med sin gruppe, Dodo and the Dodos, som en af landets mest populære sangerinder. Den anden, Henrik Stanley Møller, havde som medlem af Tøsedrengene allerede et etableret navn på den danske popscene. Den tredje var Frank Arnesen.
 
Han passede til dagligt højre side på midtbanen i hollandske PSV Eindhoven og på det danske landshold og var især kendt for sit meget elegante spil. Han sang åbenbart også lidt, for Arnesen blev overtalt til at udgøre den mandlige modpart til Dodo, og det blev noget af en historie i sig selv. 

Han blev faktisk overtalt til at indsynge endnu en sang i 1986, da han medvirkede på en kampagnesang for DSB. Også denne sang, som havde titlen Vi er på banen solgte ganske fint. Det blev den sidste indspilning fra hans hånd for en tid, og historierne om Arnesens mulige sangerkarriere ebbede langsomt ud. Indtil næste slutrunde.

 

Fra 1988 til 2010

I 1988 kvalificerede Danmark sig for tredje gang i træk til en slutrunde. På baggrund af den overvældende succes med Re-Sepp-Ten to år tidligere var det ikke særligt overraskende, at Landsholdet igen havde været forbi et pladestudie inden afrejsen. Det var heller ikke nogen større overraskelse, at Frank Arnesen igen sang for i den nye slagsang, En for alle.

Opskriften var altså den samme, og det gik også lige, som det skulle. Da EM startede, lå sangen naturligvis på førstepladsen på den hitliste, som nu atter var at finde på P3. Her lå den under hele turneringen på trods af, at Danmark klarede sig helt forfærdeligt med tre nederlag og en målscore på 2-7. Sådan har det faktisk været siden.

Stort set uanset, hvem der har indspillet årets fodboldslagsang, og hvordan den har lydt, har den klaret sig rigtig godt på hitlisterne. Der er ikke overraskende en tendens til, at sangens liv på hitlisterne afspejler landsholdets bedrifter, men for det meste holder sangene sig på toppen af hitlisterne under det meste slutrunden. I 2010 var der dog kontant afregning, da landsholdet røg ud af turneringen. The Danish Way to rock lå på førstepladsen, da VM i startede, men gled ned på en tredjeplads i løbet af de næste i uger i takt med ringe spil og dårlige resultater. Ugen efter Danmarks exit efter den sidste kamp i gruppespillet røg den helt ned på 16. pladsen og gled langsomt ud af listen.

At hitlisterne så ikke er den eneste, endsige bedste, målestok for musikforbruget i dag, vidner tallene for visninger af de to musikvideoer, som pladeselskabet bag The Danish Way to rock selv har lagt på videoportalen Youtube.com.

De to videoer er nemlig til sammen små 1,6 millioner gange, hvilket er den del mere end de mellem 15.000 og 30.000 eksempler, der er blevet solgt. Dette eksempel illustrerer i sig selv, hvordan den nye mediesituation har ændret distributionen af musik radikalt. I 1986 var mulighederne for at høre sangen groft sagt begrænset til at vente på, at den blev spillet i radioen, at købe pladen eller kassettebåndet eller sidst, men ikke mindst, at kopiere den over på et kassettebånd. I dag udgør selve salget af musikken, enten som digital fil eller i fysisk form, kun en brøkdel af den samlede musikbrug. Det gælder også de gamle fodboldslagsange, og hvis man søger på landsholdets sange gennem tiderne på Youtube.com, kan man erfare, at ikke mindst Re-Sepp-Ten stadig lever i bedste velgående i den nye medievirkelighed.

 

Nu også på Youtube

Alle landsholdets slagsange fra 1972 til 2010 ligger tilgængelige på fildelingsitet Youtube.com. De fleste er lagt op af brugere uden clearing af rettigheder, men det forhindrer bestemt ikke folk i at høre sangene. På sitet kan man se, hvor mange der har søgt på og hørt den enkelte sang, og disse tal taler deres tydelige sprog:

1984: EM - Rød-Hvide farver – ca. 15.000
1986: VM - Re-Sepp-Ten – ca. 1.000.000
1988: EM - En for alle – ca. 300.000
1996: EM - Big Boys In Red & White– ca. 26.000
1998: VM - Vi vil ha’ sejren i land – ca. 35.000
2000: EM - All we need is love – ca. 5.000
2002: VM - Danmarks drenge – 125.000
2004: EM - Vi’ fra Danmark– 35.000
2010: VM - The Danish Way To Rock– 1.600.000

Som det ses, skiller Re-Sepp-Ten sig markant ud, når det gælder ældre slagsange, men En for alle fra 1988 og Danmarks drenge fra 2002 ser også ud til at have et godt efterliv. Til gengæld er der åbenbart ikke mange, der har lyst til at genopfriske landsholdets og Det brune punktums fælles opus fra 2000.

I øvrigt er det ikke kun i Danmark, man husker Re-Sepp-Ten. I 2010 dukkede den nemlig op på Internettet i en ny version med den japanske popduo Vanilla Beans. De to japanske piger sang sangen med den oprindelige danske tekst, og med små 200.000 visninger på Youtube blevet deres version blevet et mindre selvstændigt hit blandt brugerne. At sangen nu har overlevet i 25 og bestemt ikke ser ud til at skulle på pension de næste mange år, havde man sandsynligvis ikke regnet med, da konkurrencen blev annonceret i foråret 1986. Det er ikke desto mindre tilfældet, og det er sandsynligvis alle fremtidige slagsanges lod, at de vil blive målt i forhold til Re-Sepp-Ten. Det er muligt, at der engang kommer et bidrag, som opnår en tilsvarende opbakning, men i salgsmæssig sammenhæng er det vanskeligt at forestille sig, at sangen fra 1986 nogensinde vil blive overgået.

----------------

De pågældende hitllister fra 1986 er desværre ikke offentligt tilgængelige på nuværende tidspunkt.