Fed rock - Shu-Bi-Dua

Uge 22, 1973, Dansktoppen, #8

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

I starten af juni 1973 røg en ny og ukendt gruppe ind på Dansktoppen.Ti år senere skrev en af Danmarks mest anerkendte journalister, at netop denne gruppe havde slået rocken ihjel. I følge den sang, gruppen slog igennem med på Dansktoppen, skyldtes denne udåd ikke mangel på kærlighed til rockmusik. Tværtimod kunne de kun li’ rock. Sangen var naturligvis Fed Rock og gruppen Shu-Bi-Dua.

 

”Rock på Dansktoppen"

Sådan lød overskriften på Ekstra Bladets omtale af de vigtigste bevægelser på den nyeste udgave af Dansktoppen i begyndelsen af juni 1973. I dette lå underforstået, at det var noget nyt, at der var rock på i dette program. Det var det i høj grad.

I de godt fire et halvt år Dansktoppen havde eksisteret på dette tidspunkt, havde det været særdeles småt med rock/beatmusik. Fra starten havde Dansktoppen nærmere været domineret af gamle og nye repræsentanter for den refræn- og slagertradition, som hellere sang om hvide måger, gamle gartnere, små fregnede piger, sommerfugle, knaldrøde gummibåde, grever fra Luxemburg og sexy texanske sælgere af cowboytøj end om at sidde oppe i træet og opdage, at der langt ned, at gå sig en tur over Langebro eller at se sig omkring til alle sider, derfra hvor man stod – eller lå.

Det var ikke alle, der var tilfredse med, at Dansktoppen forekom at være for særlige kunstnere, temaer og stilarter. I slutningen af juni 1972 havde foreningen ”Dansk Beat” med gruppen Gasolin’ i spidsen arrangeret en halv times sultestrejke foran Radiohuset med det ene formål at få beatmusikken på Dansktoppen. Som Kim Larsen formulerede det senere, udsprang det, i hvert fald fra hans side, af en irritation over, at:

tingene var skilt op i båse. Og så siger man lige pludselig til sig selv: Hvad er det for noget pjat? Hvorfor kan man ikke give sig selv ærligt på Dansktoppen? Med de elektriske ting, man har?
(Kim Larsen 1972/73), Hør klippet her. 

At dømme efter repertoirelisterne fra Dansktoppen på dette tidspunkt havde Kim Larsen og de andre ret i, at der ikke var plads til dem på Dansktoppen. Lige efter sultestrejken blev blandt andre Stig Møller testet, men det var det nærmeste, man kom Gasolin’ og nyere dansk rock. Kunstnere som Keld, Heick, Johnny Reimar og ikke mindst Peter Belli havde alle forbindelser tilbage til pigtrådsmusikken, men deres respektive bidrag til Dansktoppen var ikke just præget af de nyeste rocktoner. At Peter Bellis Tapre Bjørn fra 1969 og John Mogensens Fut i fejemøjet fra 1971 nok var noget af det mest rockede på Dansktoppen indtil slutningen af maj 1973, siger det vist meget godt. At Mogensen så afslutter Fut i fejemøjet  med at synge ”Shu-bi-dua” er et tilfældigt sammenfald, men faktum er, at det var gruppen med netop dette navn, som for alvor bragte ”elektriske ting” ind på Dansktoppen.

 

Fed Rock/Tynd Blues

Med overskriften og artiklen ”Rock på Dansktoppen” henviste Ekstra Bladet nemlig til den nye gruppe Shu-Bi-Duas Fed Rock, som ganske rigtigt var gået ind på Dansktoppen lørdagen forinden. I resten af artiklen kunne man læse, at det faktisk var anden gang, Shu-Bi-Dua havde fået en sang testet til Dansktoppen.Tynd Blues, som blev testet 14 dage forinden, blev dog ikke stemt ind på listen, hvilket overraskede gruppens forsanger, Michael Bundesen. Ifølge artiklen havde han nemlig troet mere på bluesen end rocken, men sådan gik det altså ikke. Under alle omstændigheder var Bundesen glad for placeringen på Dansktop og syntes, at det var vidunderligt, at Fed rock så ud til at skulle blive et hit. Det blev den med tiden, men i første omgang blev det faktisk ikke til det store.

På Dansktoppen fik sangen kun to uger. Det var dog åbenbart nok til et nogenlunde salg, for samme uge som sangen røg ud af Dansktoppen, gik den ind på Top 30, som salgslisten hed på dette tidspunkt. Her lå den i samlet seks uger, men med en 14. plads som bedste placering var der langt fra tale om et jordskredshit. Michael Bundesen og Shu-Bi-Dua har dog sikkert været fint tilfredse med udbyttet, for takket være Dansktoppen var Shu-Bi-Dua nu på vej ind i Danskernes bevidsthed.

Hvordan de så overhovedet havnede på Dansktoppen med et nummer, der skilte sig så markant ud, står hen i det uvisse, men et kvalificeret bud kunne være, at forsangeren i Shu-Bi-Dua langt fra var nogen ukendt herre for redaktionen bag Dansktoppen.

 

Quacks og speak

Det var ikke første gang, Michael Bundesen var på Dansktoppen. Faktisk var han med i det allerførste program i september 1968 og opnåede sågar at blive placeret på en fjerdeplads på den første Dansktoppen-liste, kun overgået af koryfæer som Keld Heick, Grethe Ingmann og Bjørn Tidmand. Sangen hed Boink og gruppen Quacks.

Quacks var en af tidens mange folkgrupper, som med akustiske instrumenter leverede et alternativ til tidens pop- og beatmusik. På deres første udgivelse, LP’en Danish Design (1968), var sproget engelsk, men deres næste udspil, singlen, Boink/Regnvejr i Avedøre, var på dansk og dermed kvalificeret til at blive spillet i Dansktoppen. Boink fik i alt to uger på listen og blev bestemt ikke nogen dansktopklassiker, men alene det, at Quacks blev spillet i den første udgave af Dansktoppen, kunne forklare, hvorfor Michael Bundesens nye orkester fik chancen over to omgange i 1973. Han var i øvrigt også med, da Quacks igen var på Dansktoppen i en enkelt uge i efteråret 1969 med Solskin ombord. På B-siden til denne sang, Gustav, kan man i øvrigt ane en tydelig forbindelse til Shu-Bi-Dua. Sangen var nemlig en parodi på Gustav Winckler sunget af Bundesen med en underliggende ironisk tone, hvor man ikke helt ved, om han gør grin af eller hylder Winckler. Sandsynligvis er der tale om begge del. Der kom dog ikke flere af den type sange fra Bundesen de følgende år, for senere på året forlod han gruppen for at koncentrere sig om et jurastudie.

At Michael Bundesen altså var en gammel dansktopkending har muligvis været medvirkende til, at Tynd Blues og Fed Rock fik chancen. En anden forklaring kunne være, at hans job som radiospeaker på P3 også havde en vis betydning. Bundesen havde nemlig flere år bag sig som kendt radiostemme fra programmer som ”14.01”, ”Spillerum” og ”Det ville glæde mig at høre”. Han var således en velkendt herre i Radiohuset, og historisk set har det bestemt ikke været en ulempe for musikere og tekstforfattere at have sin vante gang blandt de mennesker, der skulle vælge musikken til programmerne.

En helt tredje forklaring kunne være, at Jørn Hjorting og resten af redaktionen ganske enkelt mente, at sangene var sjove og derfor kunne bruges som forsøg på fornyelse af Dansktoppen. Det blev dog ikke til den store revolution, og Shu-Bi-Dua gled efterhånden over på Tipparaden, hvor de stilistisk set passede ret meget bedre ind. Meget sigende blev deres næste udspil, singlen Stærk Tobak/Laila, delt således, at den særdeles rockede hash-sang Stærk Tobak kom på Tipparaden, mens den mere poppede kærlighedssang Laila blev testet til Dansktoppen. Laila kunne dog ikke hamle op med sange som Peter Belli & søn, Så længe jeg lever, Rør ved mig, Hold dig fra Linda og Bind dit gule hårbånd.

Herefter var det faktisk slut med Shu-Bi-Dua i Dansktoppen-sammenhæng, men selve det, at de som det første rockorkester blev brugt i Dansktopsammenhæng i 1973, afspejler ganske fint deres position i dansk populærmusikhistorie sidenhen.

 

Hvad mon man er - Shu-Bi-Dua og rocken

Som bekendt blev Shu-Bi-Dua meget store op gennem 1970’erne. Da de var på deres højeste, var det vel egentlig kun Kim Larsen, der kunne konkurrere med dem med hensyn til folkelig opbakning. Alligevel har de aldrig rigtigt fået samme kulturelle kredit for deres indsats som netop Larsen og hans venner i Gasolin’. Tværtimod har Shubberne gennem årene kunnet læse ganske hampre ting om dem selv og deres musik. Mest direkte var journalist Lasse Ellegaard, da han i 1983 skrev en artikel om Shu-Bi-Dua, som slet og ret havde titlen ”Rockgruppen der slog rocken ihjel”.

Skåret helt ind til benet var problemet ifølge Ellegaard, at Shu-Bi-Dua på den ene (tekniske) side var et fremragende rockorkester og på den anden blot leverede underholdning for underholdningens skyld. Denne kombination havde Ellegaard og andre svært ved at acceptere, fordi det skurede kraftigt mod det, de selv opfattede som selve rockens essens. Som Ellegaard selv formulerede problemet:

Shu-Bi-Duas arrangementer inddrager rock som et af mange elementer, men det sker aldrig af nødvendighed, og det er netop forskellen på rock og pop.

Det handlede altså ikke kun om, hvad og hvordan man gjorde, men i allerhøjeste grad også hvorfor. Ved at henvise til, at ”rigtig” rockmusik udspringer af ”nødvendighed”, stilles der nogle ideologiske krav om en underliggende seriøsitet, som Shu-Bi-Dua bestemt ikke levede op til. Det gjorde Dansktoppens grupper og solister heller ikke, men de gav heller ikke udtryk for andet, hverken tekstligt eller musikalsk. Formuleret mere direkte var alt godt så længe, man holdt sig indenfor de båse, Kim Larsen talte om. Så var dansktopmusikken med fordanskninger af svenske, tyske og italienske slagere og de skiftevis sentimentale og fjollede tekster noget, rocken kunne definere sig op imod. Det var så netop det, Shu-Bi-Dua ikke gjorde.

 

Jeg kan kun li’ rock

Nu tror I, I får rock
det gør I også nok
nu ska’ vi ha det skideskæg
den får med blødkogt æg
og stærk tobak, og pølsesnak
for vi kan kun li rock
ja vi kan kun li rock

Sådan synger Shu-Bi-Dua på introen til deres andet album Shu-Bi-Dua 2 fra 1973. Hvad et skideskæg er for noget vides ikke, men de har uden tvivl haft det skideskægt, da de skrev teksten og indspillede sangen.

Shu-Bi-Dua var fra starten primært sjov og ballade. De var fra starten meget omhyggelige med at fremstille sig selv som en sammenbragt flok drengerøve, som ganske enkelt blot spillede noget fed rock og havde det sjovt. At de alle godt kunne lide rockmusik var åbenlyst, og de kunne i den grad spille.

Lige fra de første toner af Fed rock var det tydeligt, at Shu-Bi-Dua befandt sig i 1973 og ikke i 1957, hvor det udenlandske oplæg var skrevet og indspillet. Oprindeligt angav Shu-Bi-Dua sig selv som komponister, men det er velkendt, at Fed Rock i praksis var en dansk version af Jailhouse Rock, som Elvis Presley havde gjort til et af rockhistoriens mest kendte og kopierede numre i 1957. Deres kilde var med andre ord en helt anden end dem, som normalt blev brugt på Dansktoppen. Det var rockhistorien, der lagde materiale til, og i de kommende år blev såvel Chuck Berry som The Beatles taget under kærlig Shu-Bi-Dua-behandling.

Da deres første album kom i 1974, hoppede de fleste anmeldere og musikjournalister med på spøgen og fandt deres uhøjtidelige versioner af rockens klassikere morsomme og forfriskende i en tid, hvor humor og rock kun hang sammen, hvis man som Røde mor havde det rette politiske udgangspunkt og formål. Med tiden blev minerne dog noget stramme i takt med Shu-Bi-Duas stigende popularitet. De insisterede nemlig på, at man godt kunne forene rock og pjank og i det hele taget indtage en position midt imellem Dansktoppen og rocken.

Hvis man endnu engang griber tilbage til Lasse Ellegaards artikel fra 1983, indfanges det egentlig ganske fint i dennes afsluttende konklusion på Shu-Bi-Duas betydning frem til dette tidspunkt:

Og nu er rocken blevet til Tøsedrengene. Laban er landets mest solgte solister rundt på scenerne. Shu-Bi-Dua har udgivet deres tiende LP-plade på ni år. Den har jeg ikke hørt i skrivende stund. Men jeg vil omgående genkende den i musikradioen. Og hygge mig med det.

Uanset om man brød sig om bevægelserne eller ej, havde Shu-Bi-Dua så afgjort en hovedrolle, da ikke kun rocken, men også poppen, ændrede sig op gennem sidste halvdel af 1970’erne. Da de blev spillet på Dansktoppen i 1973, blev dansktopmusikken betegnet som pop. Med Shu-Bi-Dua introduceredes et nyt led mellem Dansktoppen og rocken, som langsomt førte til den rock-pop-dansktop-tredeling, vi har i dag.

At Shu-Bi-Dua debuterede på Dansktoppen med en sang, der hed og var Fed rock, kunne derfor næsten ikke passe bedre. Shu-Bi-Dua viste den tredje vej og lod rock og pop være i samme stue. Om de dermed slog rocken ihjel, er vist et spørgsmål om definitioner og temperament.

----------------

Den pågældende Dansktoppen-liste fra 1976 kan ses herdanskehitlister.dk.