Aldrig mer’ må jeg se dig - Lars Stryg & Royal Strings

uge 20, Dansktoppen, 1976, #1

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

Aldrig mer’ må jeg se dig  - Lars Stryg & Royal Strings

I 1976 og 77 lå Lars Stryg & Royal Strings' Aldrig mer’ må jeg se dig på Dansktoppen i hele 55 uger. At de dermed har rekorden for en sang med længst levetid på denne hitliste i perioden 1968-77, er velkendt viden. Til gengæld kender de færreste historien bag. Sangen gav svenske Vikingarna deres gennembrud, men først efter et svindelnummer af de mere kuriøse. Sidenhen blev Vikingarna meget store, og Aldrig mer’ må jeg se dig  er et tidligt dansk eksempel på den sound, som har domineret skandinavisk danskeorkestermusik siden midten af 1970'erne.

 

Fra Du gav bara löften til Aldrig mer’ må jeg se dig

Aldrig mer’ må jeg se dig
ikke høre din røst
aldrig mer’ kan jeg finde
Den som gav mig trøst
Du gav bare løftet
Som jeg ej forstod
Nej kære, forstå mig
Aldrig mer’ kan jeg tro

De fleste, som har hørt Dansktoppen i 1976 og 77, vil nok kunne synge med på denne tekst. Sangen, som havde samme titel som første strofe, gik ind på Dansktoppen i februar 1976 og var stadig på listen, da programmet lukkede i slutningen af marts 1977. Det blev samlet til 55 uger, hvilket uden sammenligning var rekorden for ophold på Dansktoppen. I uge 19 i 1976 lå den på førstepladsen i lighed med de foregående mange uger.

Takket være rekorden med de 55 uger er Aldrig mer’ må jeg se dig en af de sange, som næsten selvfølgeligt altid er med, når Dansktoppens historie skal fortælles. Det gjaldt også, da KODA og Danmarks Radio i oktober 2010 valgte til at fejre Dansktoppen med koncerten "Sikke’n Fest" i Koncerthuset. Her optrådte Lars Stryg selvfølgelig med sangen, som kronologisk set lukkede Dansktoppens historie ved den lejlighed. Der blev nemlig ikke fremført sange, der var skrevet og indspillet efter 1976.

Forud for arrangementet skrev KODA en artikel om sangen. Heri fremgår det i overensstemmelse med fakta, at Aldrig mer’ må jeg se dig var af svensk oprindelse. I et lille interview til KODA fortæller Stryg om, hvorfor han lavede en dansk udgave af sangen:

"Du gav bara löften havde en interessant musikalsk og lyrisk æstetik, som tiltalte mig meget. Vi fik positiv tilbagemelding på at lave en dansk version. Jeg betingede mig ret til selv at fordanske den, og ved indspilningen fik den det musikalske totalbillede med stemmer, instrumenter, effekter og andet, som jeg havde haft i hovedet” (læs hele artiklen på Koda.dk).

Henvisningen til sangens æstetiske elementer kan forekomme noget højtravende i forhold til et dansktopnummer, men i dette tilfælde er det faktisk ikke helt ved siden af at bruge sådanne begreber. Det virker i hvert tilfælde som om, at Stryg ganske rigtigt har forsøgt at bevare så meget som muligt fra originalen.

Hvad teksten angår afspejles dette i, at Lars Stryg nok har vægtet klangen af ordene højere end deres betydning. Som det ses, ændrede han selve titlen i forhold til den svenske, som var hentet i sangenes fjerde frase, Du gav bara löften. Det var stort set også den eneste ændring. På nær et par få fraser er det en sjældent set konsekvent ordret oversættelse af den svenske tekst uden ændringer i ordstillinger. At han har valgt ”må” i den første strofe, forekommer desuden at være udtryk for, at han netop har været meget bevidst om ordenes klang.

Selve udsagnet ”Aldrig mer’ må jeg se dig” har næppe nogensinde været anvendt særligt meget i talesprog. Her ville man nok nærmere sige ”jeg skal aldrig se dig mere”, ”jeg kommer ikke til at se dig igen” eller til nøds ”aldrig mere skal jeg se dig”. ”Må” kan selvfølgelig være anvendt i betydningen ”at få lov til”, men det er i sig selv ikke den mest nærliggende løsning.

I den svenske version synges der ”Aldrig mer får jag se dig”, og dette forklarer sådan set det hele. Ved at erstatte ordet får med  bevarede Stryg en tilsvarende vokallyd på dansk. Hvis han havde valgt at bruge det mere nærliggende skal, havde det lydt markant anderledes, fordi sk-lyden er anderledes hård. Det er ikke særligt mundret dansk, men det har nok heller ikke været det primære kriterium. Ved at overføre ordene, og ikke mindst deres rækkefølge, direkte fra svensk til dansk bevarede Lars Stryg faktisk stort set alle lyde i sangen. Det vil sige, at det i princippet er lige så meget en fonetisk oversættelse som en indholdsoversættelse.

Hvad musikken angår, var opgaven ikke den hårdeste, da man benyttede sig af et svensk grundbånd. På svensk grund var sangen blevet indspillet første gang af orkesteret Curt-Görans i 1974, og det er sandsynligvis deres indspilning, der er blevet sendt videre til Danmark. Det vil sige, at det musikalske arrangement, instrumenteringen og produktionen, stort set er at betragte som en 1:1-overførsel. Der er blevet skruet på et par knapper og nok også spillet med af de danske musikere, men på bundlinjen er det samme udtryk og dermed æstetik.

I citatet kommer Lars Stryg ikke nærmere ind på, hvad det æstetiske består i, men retrospektivt betragtet havde han ret i, at der især var noget ved lyden, som det nok godt kunne betale sig at forsøge sig med i Danmark. Det orkester, som han sandsynligvis havde hørt, da han faldt for Du gav bara löften, skulle nemlig vise sig at blive noget af det mest stildannende indenfor skandinavisk danseorkestermusik de følgende år og årtier.

 

Vikingarna – et lokalt danseorkester

Da Lars Stryg besluttede sig for at lave en dansk udgave af Du gav bara löften i foråret 1976, var det allerede et stykke tid siden, den var slået igennem i Sverige. Den var gået ind på Svensktoppen i juli 1975 og havde ligget på denne liste frem til starten af oktober samme år. Med otte uger på førstepladsen var sangen et af årets større svensktophits, og på den baggrund var det ikke særligt overraskende, at den røg videre til Danmark.

Selvom det var Curt Görans, der indspillede Du gav bara löften først og sandsynligvis også lagde instrumenter til den danske udgave, var det ikke dem, der fik hævet sangen fra mængden, men Vikingarna. I dag ved vi, at Vikingarna, som stoppede i 2004, blev kæmpestore i hele Skandinavien og på godt og ondt var nærmest synonyme med den genre, man i Sverige kalder for dansband, men det kunne man ikke helt se konturerne af før 1975. Faktisk var netop Du gav bara löften Vikingarnas gennembrudssang.

Orkestret, som havde oprindelse i Avika, havde med skiftende besætninger og navne eksisteret siden slutningen af 1950’erne. Op gennem 1960’erne hed de først The Vikings og siden blot Vikings og skilte sig ikke synderligt i forhold til de mange andre fritidsorkestre, som hver weekend spillede op til dans rundt omkring i Sverige. I 1963/64 havde de haft et mindre hit med en instrumentaludgave af ’Tennessee Waltz’, men det var ikke nok til det store nationale gennembrud. Man skal således helt frem til 1973, før de atter var at finde på grammofonplade, nu som Vikingarna.

Med Stefan Borsch som ny forsanger, udgav Vikingarna deres to første LP’er i 1973 og 1974 hos EMI. I 1974 fik de to sange på Svensktoppen, som på dette tidspunkt i lighed med Dansktoppen i Danmark var den svensksprogede pop- og slagermusiks vigtigste medieplatform. Det blev dog kun til sekundære placeringer og et pænt, men ikke opsigtsvækkende, salg. Det ændrede sig i den grad de følgende år, men først efter et helt afgørende skifte fra EMI til et lille forholdsvist nyetableret pladeselskab i 1975.

 

Bert & Mariann

Mariann Produktion AB, som var navnet på Vikingarnas nye bagland, var blevet stiftet i 1972 af en særdeles gesjæftig ung iværksætter ved navn Bert Karlsson (f. 1945). Karlsson havde allerede i årene forinden forsøgt sig flere gange som musikproducent uden større succes, blandt andet fordi hans første erhvervseventyr med et lokalt lavprissupermarked ikke gik helt som det skulle. I stedet kastede han sig over bingohaller og diskoteker og blev hurtigt en holden mand ad den vej.

Nogle af pengene, som for størstedelen blev gemt godt væk fra skattevæsenet under badekarret i plastikposer, blev brugt til at finansiere hans andet og helhjertede forsøg på at gøre sig i musikbranchen, og denne gang lykkedes det til fulde. Karlsson, som udelukkende fokuserede på danseorkestre, blev godt hjulpet af en regelændring på Svensktoppen i 1974, som stik mod hensigten lagde vejen åben for de selskaber, der satsede på netop denne musik.

Indtil 1974 havde Svensktoppen i overvejende grad været domineret af svenske udgaver af udenlandske sange, men denne praksis blev med ét slag nærmest urentabel, da man ændrede reglerne således, at det kun var svenskkomponerede værker, der kunne komme i betragtning. Formålet med regelændringen var at dreje programmet væk fra slagermusikken og over mod visekunstnerne og den progressive svensksprogede musik, men effekten blev nærmest den modsatte. Ændringen betød nemlig ikke rockens og visemusikkens, men derimod dansbandmusikkens gennembrud. Bert Karlsson ansatte et hold tekstforfattere og sangskrivere med det direkte formål at skrive musik til hans forskellige dansbands, og resultaterne af anstrengelserne blev sendt ind til Svensktoppen.

Karlsson havde en udpræget merkantil indgangsvinkel til musikken og var på ingen måde hæmmet af musikideologiske eller for den sags skyld moralske skrupler. Han samlede et hold studiemusikere og et kor, og lod dem indspille alle sangene for så blot at lade forsangeren i de enkelte orkestre bidrage med vokalen. Hvis en given sang ikke slog an med det ene orkester, lod han blot næste forsanger forsøge sig på samme indspilning. Denne praksis betød dels, at orkestret naturligt nok lød ens på de forskellige udgivelser, men også at man efterhånden fandt en særlig ’Skarasound’ (efter egnens navn), som blev forfinet og udviklet gennem årene.

Bert Karlssons forskellige orkestre, hvoraf de første frontskibe hed Jigs og Schytts, solgte ganske godt og opnåede fine placeringer på Svensktoppen, men det var først med Vikingarna og ’Du gav bara löften’, at Karlsson og Mariann Music satte sig på dansbandmusikkens tinde, hvorfra han regerede de følgende mange år.

Historien om hvordan ’Du gav bara löften’ endte på Svensktoppen er legendarisk. Vikingarna havde udgivet deres første LP på Karlssons selskab og havde opnået en pæn, men ikke prangende, placering på Sveriges Radios salgsliste: Kvällstoppen. På det tidspunkt var der en særregel på Svensktoppen. Hvis et orkester fik en LP placeret i top ti på Kvällstoppen, kunne de selv kunne vælge en sang, som ville blive testet til Svensktoppen,. Det vidste Karlsson alt om, og derfor ringede han rundt til samtlige pladeforhandlere i Sverige og ’smurte’ dem med præmier og ferier til syden.

Tricket virkede, for pludselig stormede Vikingarna op i top ti, og Karlsson kunne glad fortælle Sveriges Radio, at de godt kunne finde ’Du gav bara löften’, som var med på Vikingarnas plade, frem til næste Svensktoppen. Det gjorde de, og da programværten på Svensktoppen satte pickupnålen frem til tredje sang på LP’en, var succesen hjemme. Hermed var historien dog ikke ovre.

Karlsson havde nemlig inviteret et dagblad til at overvære hele ’kuppet’, som blev afsløret i ugerne efter. Selvfølgelig var der en del moralsk forargelse, men på den måde fik Karlsson blot mere ubetalelig reklame og iscenesat sig selv som den frække dreng i klassen. Den rolle har han spillet til fulde lige siden - i en overgang også i politisk sammenhæng som Sveriges svar på Mogens Glistrup. Uanset om man bryder sig om det eller ej, er Bert Karlsson ubetinget en af Sveriges mest kendte og betydningsfulde personligheder siden gennembruddet med Vikingarna.

I takt med at virksomheden voksede, gjorde ambitionerne lige så, og i begyndelsen af 1980’erne var det ikke længere Svensktoppen, men derimod Melodi Grand Prixet, som udgjorde det primære mål for Karlsson. I 1982 lykkedes det for første gang for Bert Karlsson at vinde det svenske Grand Prix, Melodi Festivalen, og frem til 1987 kom alle vinderne fra Mariann Records. I alt har Bert Karlsson vundet Melodi Festivalen 14 gange og er tre gange oven i købet kommet helt til tops ved det internationale Grand Prix. Han stod således bag såvel Herreys sejr med Diggi-loo diggi-ley i 1984 som Charlotte Nilsson triumftog med Tusin och en natt/Take Me To Your Heaven i 1999. Dertil kommer, at det også var Karlsson, der stod bag, da norske Bobbysocks vandt i 1985 med La det swinge. Samlet set har han haft en stor aktie i, at Sverige har en særposition i Melodi Grand Prix-sammenhæng, og ret beset bærer den 80’er-Melodi Grand Prix-stil, som man ofte refererer tilbage til som ”den rigtige”, i høj grad Karlssons aftryk.

Selvom Bert Karlsson fik travlt med alle sine Melodi Grand Prix-profiler var Vikingarna fortsat selskabets flagskib frem til 1988, hvor de skiftede tilbage til EMI. Ret beset kom deres store gennembrud i resten af Skandinavien først efter, de forlod Karlsson og hans selskab, men tiden hos Mariann var på alle måder definerende, ikke kun for Vikingarna, men også for dansbandmusikken i det hele taget. Og det er ikke til at vide, hvordan det var gået uden Karlssons noget alternative forretningsmetoder og tilgange til musikproduktion.

 

Vikingarna og dansbandæstetikken.

Efter Du gav bara löften fulgte det ene store salgshit efter det andet for Vikingarna, og deres LP’er, som fra 1975 og frem bar titlen ’Kramgoa låtar’ med fortløbende nummerering, solgte alle i gigantiske oplag. Det er altid svært at regne med salgstal, og ikke mindst når folk som Bert Karlsson er involverede, men de har mindst solgt 10 millioner albums gennem tiden. Der var lidt usikkerhed om fremtiden, da den meget markante forsanger Stefan Borsch forlod orkestret i 1978, men afløseren Christer Sjögren viste sig hurtigt at være en fuldblods erstatning. Med sit kraftfulde, mørke og klare barytonale foredrag har han dannet forbillede for dansbandmusikkens mandlige sangere lige siden - også i Danmark, hvor såvel Bjørn Hansen fra Bjørn & Okay som især hans søn, Johnny Hansen fra Kandis, har lyttet en del til Christer Sjögren. De har ligeledes lyttet til arrangementerne og produktionen, og hermed er vi tilbage ved Lars Stryg-citatet.

Aldrig mer’ må jeg se dig er et godt eksempel på, hvorfor man taler om dansband som en specifik genre på svensk grund. Et af de centrale karakteristika ved genren er, at saxofonen er et grundinstrument - eller rettere saxofonerne, for i gode dansbandproduktioner er der mere end en saxofon. I alle udgaver indledes Du gav bara löften/Aldrig mer’ må jeg se dig med en lille saxofonbaseret optakt, og gennemgående er netop saxofonerne helt centrale i dette nummer.

Det var ingenlunde Vikingarna, som introducerede saxofonen i svensk danseorkestermusik, men det var i høj grad dem, der i selskab med Bert Karlssons studiemusikere, producere og teknikere forfinede udtrykket og fandt frem til den særlige lyd, som Karlsson selv altså beskriver som ’Skarasound’.

Lars Stryg var faktisk ret tidligt ude, da han i 1976 sad og fordanskede den svenske tekst til og indspilningen af Aldrig mer’ må jeg se dig. Ret beset var produktionen ikke oppe på Vikingarnas niveau, men det var et velment forsøg, og danskerne var øjensynligt glade for denne forholdsvis nye form for danseorkestermusiker. Det blev dog ikke Stryg, men ovennævnte Bjørn & Okay, som blev dansbandmusikkens danske repræsentanter de følgende år. Med dem som flagskibet var forbindelsen mellem danseorkesterscenen i Danmark og Sverige meget tæt op gennem 1980’erne og har været det siden.

Da Dansktoppen genåbnede i 1993, var dansbandstilen næsten altdominerende. Ikke mindst Kandis, som siden dannelsen i 1989 har været Danmarks førende danseorkester, er særdeles inspireret af Vikingarna og den svenske dansbandmusik. De har i mange år sågar brugt Vikingarnas saxofonist for at opnå den rette sound på deres indspilninger og benytter sig i det hele taget i vid udstrækning af erfarne svenske musikere og teknikere i jagten på den optimale dansbandsound. Den ramte Lars Stryg ikke helt i 1976, men han gjorde et helhjertet forsøg og fik bestemt også sin fortjeneste og plads i musikhistorien for det.

----------------

Historien om, at Lars Stryg anvendte et svensk grundbånd, er ikke tidligere blevet offentliggjort. På baggrund af en analyse af de forskellige indspilninger blev konklusionen, at dette sandsynligvis var tilfældet. Lars Stryg har bekræftet sammenhængen.

Den pågældende Dansktoppen-liste fra 1976 kan ses herdanskehitlister.dk.