Farvel til dansktoppen - Family Swingers

Uge 12, 1977, Dansktoppen, #7

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

Så ta’r vi cyklerne frem - 16 uger
To som os - 5 uger
Jeg har min hest - i 7 uger
Hvad vil der ske nu, Når dansktoppen stopper
Vi vil drikke gravøl, Og mindes disse her
Se, det var tider, Da Bodil åd hvidløg
Sammen med hvalborg, I en ubåd, der er gul

Lørdag den 27. marts 1977 klokken 15.05 kunne Christian Flagstad som sædvanlig byde velkommen til Dansktoppen på P3. 55 minutter senere lukkede og slukkede han ikke bare for denne gang, men for sidste gang. En time efter bød hans kollega Jørgen Mylius velkommen til Tip-paraden, som ligeledes blev sendt for sidste gang. Helt slut med hitlister i Danmarks Radio (DR) var det dog først dagen efter, klokken 18.00, da radioavisen afløste to timers Top 20.

Beslutningen om, at hitlisterne ikke længere skulle være en del af DR’s programflade, var truffet allerede i begyndelsen af november 1976. Den officielle forklaring fra DR var, at tiden var løbet fra hitlisteformatet, og at man hellere ville prøve noget andet. Den uofficielle var, at man endelig havde fået en anledning til at aflive de hitlister, som op gennem 1970’erne havde været udsat for endog særdeles hård kritik. Dette gjaldt især Dansktoppen, som tidens førende akademiske strømninger bestemt ikke anså for en kulturel gevinst. Udover den på dette tidspunkt sædvanlige kritik om kommercialisme og teksternes ideologiske indhold, havde der i løbet af efteråret 1976 været en lang række artikler i B.T. og Ekstra Bladet om programværternes bijobberi.  Især Ekstra Bladet var særdeles hård ved værterne, som grundlæggende blev beskyldt for udnyttelse af deres positioner ved mikrofonen. Uanset om dette spillede ind på beslutningen eller ej, valgte man at udfase hitlisterne med virkning fra slutningen af marts måned 1977. Man havde derfor haft godt med tid til at vænne sig til tanken - og for en enkelt gruppes vedkommende til at skrive en sang. Det blev til Farvel til Dansktoppen, som meget symbolsk gik ind på Dansktoppen i det sidste program. Det var dog langt fra sidste gang, man skulle høre noget til Dansktoppen, som man kan høre hver lørdag på P5 den dag i dag. På den aktuelle liste er der faktisk direkte forbindelse tilbage til Farvel til Dansktoppen og Family Swingers. Forklaringen følger senere i denne artikel om dansktopmusikkens historie. Men først til sangen som er udgangspunktet.

Sangens og orkstrets historie

Melodien til Farvel til dansktoppen er i lighed med langt størstedelen (ca. 5/6) af de sange, der lå på Dansktoppen fra 1968 til 1977, hentet i udlandet. I dette tilfælde hed sangen oprindeligt A Summer Prayer for Peace med tekst og musik af Jeff Barry. Han var en yderst succesfuld amerikansk sangskriver og udgjorde  den mandlige part i et af 1960’ernes mest succesfulde sangskriverteams med hustruen Ellie Greenwich. Disse to stod således bag sange som Be My Baby, Da Doo Ron Ron og River Deep - Mountain High. I 1971, hvor A Summer Prayer for Peace blev udgivet, var parret dog blevet skilt såvel privat som professionelt.

Sangen, som i forlængelse af titlen er en fredshymne med klare tekstlige og musikalske referencer til slut-60’ernes flower powerbølge, blev indspillet af gruppen The Archies. De havde i 1969 storhittet med Sugar Sugar, som selv samme Jeff Barry havde været med til at skrive. Succesen havde dog ikke affødt de obligatoriske hit-turnéer, for gruppen eksisterede faktisk slet ikke. The Archies var nemlig en tegneseriegruppe, som var del af The Archie Show, der kørte i USA i årene 1968-1978.

A Summer Prayer for Peace opnåede ikke tilnærmelsesvis samme popularitet som Sugar Sugar, men lå dog, i følge en Wikipedia-artikel om The Archies, nr. 1 på en hitliste i Sydafrika i 1971. Det samme var faktisk tilfældet i Danmark. Her lå den hele syv uger på førstepladsen på DR’s Top Ti i 1972 og var faktisk den sang af alle, som klarede sig bedst på listen dette år. Den lå på Top Ti i hele 22 uger, hvilket placerer den på fjerdepladsen over sange, der er blevet spillet flest gange i programmets historie. Det var med andre ord en for danskerne ikke helt ukendt melodi, som det nordsjællandske danseorkester Family Swingers havde valgt til at runde Dansktoppen af med.

De havde tidligere haft to sange, Jeg har min frihed (1972) og Lykkesmeden (1972) på listen uden at det blev til det helt store. Begge sange fik nemlig kun en enkelt uge på Dansktoppen. Noget bedre gik det, da orkestret i en periode skiftede navn og stil ved at spille rock på engelsk. Som Tiger fik de et moderat hit i 1975 med Crazy, som lå på Tipparaden i 9 uger. Den nåede ikke højere end 6. pladsen, men den blev spillet. Tiger nærmere sig det store gennembrud og var blandt andet på turné med Uriah Heep. Projektet lykkedes dog ikke helt, og orkestret gled derfor tilbage til tilværelsen som danseorkestret Family Swingers. I Dansktoppen-sammenhæng var alt ved det gamle. Også Farvel til Dansktoppen fik kun en enkelt uge på Dansktoppen på grund af lukningen af programmet.

 

Teksten og indholdet

Den danske tekst er skrevet af Lennart Johannesen og Christian Jensen, som begge spillede i Family Swingers. Som titel og tekst angiver, tager Farvel til dansktoppen udgangspunkt i selve lukningen af Dansktoppen. Der artikuleres en slet skjult bekymring for fremtiden og inviteres efter dansk skik og brug på gravøl. Resten af teksten er dels opremsninger af titler og antal uger på listen og dels en collage af en stribe andre titler og brudstykker.

I forhold til opremsningerne af uger på listen er det ret imponerende, at blot et enkelt af tallene ud for de i alt 12 sange er blot nogenlunde korrekt:

De 12 sangtitler og deres placeringer på Dansktoppen ifølge Farvel til dansktoppen.
I nævnte rækkefølge.
Titel
Antal uger
Så ta’r vi cyklerne frem
16
To som os
5
Jeg har min hest
7
Kom som du
3
Jeg har aldrig fået noget
12
Nede i møjet
11
Min far er bager
8
Rend og hop
3
Ikke flere penge, fyret fra mit job
12
S.O.S.
16
Fernando
5
Aldrig mer’ må jeg se dig
1 år

 

Aldrig Mer' må jeg se dig lå ganske rigtigt på Dansktoppen i et års tid fra 1976 til 77. Resten er tydeligvis grebet i luften. Faktisk havde fire af disse sange, Jeg har min hest, Jeg har aldrig fået noget, Min far er bager, S.O.S. aldrig ligget på Dansktoppen.

I løbet af hele sangen bliver der henvist til i alt 33 sange:

Sange nævnt i Farvel til dansktoppen i kronologisk rækkefølge.
Med angivelse af kunstner, udgivelsesår og antal uger på Dansktoppen.
Titel
Kunstner
År
Uger
Jeg har min hest
Poul Reichhardt og Peter Malberg
1951
0
Klaus jørgen
Grethe Sønck
1959
0
En ubåd der er gul
Bjørn Tidmand, Dario Campeotto
og Otto Brandenburg
1966
0
Jeg har aldrig fået noget - 12 uger
Defenders
1966
0
Ved landsbyens gadekær
Keld & The Donkeys
1966
0
Solskin ombord
Quacks
1968
1
Når jeg tænker på lille alvilda
Johnny Reimar
1969
13
Det var vel tider
Grethe Sønck
1969
1
Pas på den knaldrøde gummibåd
Birthe Kjær
1970
5
Nede i møjet
John Mogensen
1971
8
Ikke flere penge, fyret fra mit job 
Teddy, Chano, Jan & John
1971
15
Bank tre gange
Klaus & Servants
1971
14
Bodil
Geertsen & Brixen
1973
9
Kom som du er
Klaus & Servants
1973
8
Susanne i badet
Keld & The Donkeys
1973
11
Henrik Henrik
Henrik Krogsgård
1973
5
Svantes lykkelige dag
Povl Dissing & Benny Andersen
1973
0
Nina kære nina
John Mogensen
1974
14
Så ta'r vi cyklerne frem
Mads Nørregaard
1974
7
Min far er bager - 8 uger
Vinterbyøster
1974
0
Rend og hop
Bamses Venner
1975
9
S.O.S.
ABBA
1975
0
Fernando
Janni
1976
12
Hun er bare 15 år
Bjørn & Okay
1976
9
Knald i låget 
Shu-Bi-Dua 
1976
13
Aldrig mer må jeg se dig
Lars Stryg & Royal Strings
1976
55
To som os
Jens & Peter
1976
11
De tre små grise
Shu-Bi-Dua 
1976
0
Hvalborg
Shu-Bi-Dua 
1976
0
Sutsko
Bamses Venner
1976
0
Tryk på
Shu-Bi-Dua 
1976
0
Såd'n er livet
Elisabeth Edberg
1976
2
Karl herman og jeg
John Mogensen
1977
11

Af disse 33 titler havde kun 21 ligget på Dansktoppen, og som det ses hoppes der ind og ud af Dansktoppen med henvisninger til sange, der blev til, lang tid før programmet og begrebet blev lanceret. En ubåd, der er gul blev eksempelvis indspillet af Bjørn Tidmand, Dario Campeotto og Otto Brandenburg allerede i 1966. Jeg har min hest var fra 1951. Ret beset sejler det hele, men til tekstforfatternes undskyldning skal det siges, at der ikke eksisterede egentlige opgørelser over hvilke sange, der havde ligget på Dansktoppen - og slet ikke hvor længe. Det har dog nok heller ikke været meningen, at sangen skulle måles på behandlingen af faktuelle oplysninger.

Disse anakronistiske forhold kan tilskrives såvel sjusk som ligegyldighed overfor fakta, men på sin vis er det også en fin illustration af, at Dansktoppen bestemt ikke blev skabt ud af intet. Hvad angik såvel persongalleriet, det vil sige musikere, producere, komponister og tekstforfattere, som den måde, musikken blev lavet på, er der mange tætte forbindelser tilbage til den traditionelle danske refræn- og slagertradition, fra før der var noget, der hed Dansktoppen. Der er derfor intet odiøst i, at tingene blev blandet sammen i en tid, hvor man slet ikke havde samme muligheder for at tjekke fakta som i dag.

 

Hvad skete der, da Dansktoppen stoppede?

Dansktoppen blev ugen efter afløst af et nyt program, Danskpoppen. Her bestod juryen, som tidligere havde været et større antal lyttere, af to personer fra udvalgte erhvervsgrupper. Konceptet gik ud på, at der blev spillet et antal dansksprogede numre, som de diskuterede. Til sidst blev de sange, de syntes bedst om, udvalgt til at gå videre til næste uge. Danskpoppen blev på ingen måde nogen erstatning for den slagerhungrende del af befolkningen, og programmet fik kun kort levetid. I 1978 var såvel Johnny Reimar som Gustav Winckler, begge blandt sværvægterne som sangere og ikke mindst producere i de gyldne år med Dansktoppen, yderst pessimistiske i forhold til fremtiden. De største og mest etablerede navne, såsom dem selv, skulle nok klare sig, men i følge dem var det stort set umuligt at lancere nye slagernavne uden Dansktoppen. At man havde fået det årlige Melodi Grand Prix tilbage i 1978 var kun en delvis erstatning, som i udgangspunktet igen var de største navnes legeplads. Mange af de solister og orkestre, som havde tittet frem på Dansktoppen engang i mellem og efterfølgende haft et par måneder på blokvognene, måtte lægge op i tiden efter lukningen, heriblandt Family Swingers, som blev opløst i januar 1978.

Da Winckler døde i begyndelsen af 1979, var det ifølge nekrologerne lige før, han tog slager- og dansktopmusikken med sig i graven. Sådan gik det som bekendt ikke. Perioden fra 1977 og de næste år frem var ganske vist trange tider for den traditionelle danske slagermusik, men det var samtidig en konsolideringsperiode, hvor dansktop fra at være navnet på en hitliste blev et decideret populærmusikalsk genrebegreb. På det overordnede plan havde den traditionelle slagermusik og dens kunstnere lidt et nærmest totalt nederlag til den stadigt mere dominerende rockmusik. En ny dansksproget popmusik baseret på egne kompositioner var med til at placere de musikere, der med en overvægt af danske udgave af udenlandske sange havde fundet fodfæste via Dansktoppen, i et tredje lag. Selvom selve begrebet dansktop først for alvor blev virksomt langt senere, var tredelingen rock-pop-slager/dansktop allerede godt i gang. Groft skitseret var slagermusikkens eneste faste holdepunkter i DR op gennem 80’erne programmer som Det ville glæde mig at høre og ikke mindst den 1,5 time ønskekoncerten Giro 413 varede, når den blev sendt hver søndag.

Under overfladen var der dog en vigtig udvikling undervejs, som på mange måder delte Danmark i to. Mens slagermusikken og dens kunstnere stort set var fraværende i hovedstaden og Århus, hvor såvel de store pladeselskaber som DR havde deres hovedsæder, levede den fortsat i provinsen. Her dukkede der nye navne op, som først slog igennem lokalt, siden regionalt og til sidst nationalt. At dette overhovedet kunne lade sig gøre, på trods af at musikken generelt ikke blev spillet i DR’s regi, skyldtes, at der på baggrund af såvel medieteknologiske som politiske forandringer var opstået nye distributionskanaler ved siden af de traditionelle. Med det første sigtes direkte til kassettebåndet og med det andet en ny lov om radiospredning, som fra 1983 gjorde det muligt at sende lokalradio- og tv.

Grundet de, i forhold til pladeproduktion, meget lave produktionsomkostninger i forbindelse med kassettebåndsudgivelser, kom der i slutningen af 1970’erne et væld af nye producenter på banen, som udfordrede de store traditionelle pladeselskaber. For slagermusikken betød dette, at man fortsat kunne indspille og distribuere musikken på lokalt plan: først via tankstationer og supermarkeder og siden via lokalradio og -tv. DR var stort set lukket land, da man af princip ikke spillede musik i kassettebåndsformat, men det gjorde man til gengæld på lokalradioerne. Her afspillede man i stor stil den slagermusik, som ikke kunne trænge igennem hos DR. På flere af disse lokalradioer genopstod Dansktoppen som ugentligt hitlisteprogram.

Takket være lokalradioerne fik Danmark, med sangeren Jodle Birge i spidsen, en række nye slager- og dansktopstjerner, som kun tjente håndører på selve indspilningerne, men til gengæld havde masser af livejobs rundt omkring i landet. At det første kassettebånd i Jodle Birges eget navn blev udgivet i netop 1977, hvor Dansktoppen lukkede, er et kuriøst sammenfald - men også lettere symbolsk for slagermusikkens videre historie.

 

Velkommen tilbage til Dansktoppen

I begyndelsen af 1990’erne valgte Danmarks Radio at genoplive den gamle kæmpe. Top 20 var allerede blevet genindført i 1988, og i 1991 dukkede Dansktoppen op igen. I modsætning til det gamle koncept var kriteriet ikke sproget, men derimod at kompositionerne skulle være danske. Forsøget mislykkedes. Den musikalske profil var meget bredt formuleret, og programmet blev lukket igen i 1992 på baggrund af manglende lytteropbakning. Helt anderledes gik det i 1993, hvor man startede man forfra med den tredje udgave af Dansktoppen. I lighed med Dansktoppen 1968-77 skulle sangene være fremført på dansk. Derudover skulle musikken ifølge oplægget også være ”i dansktop-stil”. Ud fra den musik, der blev spillet i premiereprogrammet 8. januar 1993, aner man, hvad der mentes med dette. Her fandt man solisterne Richard Ragnvald, Jodle Birge, Country Lise og Anders Frandsen, et par gamle kendinge i Bamses Venner og Keld og Hilda samt et par danseorkestre i Skipper & Co og Svanerne. Profilen var tydeligt lagt an på gamle kendinge fra Dansktoppen 1968 til 77 og de solister og orkestre, som de foregående år var blevet populære via lokalradioerne.

Dansktoppen III blev en stor lyttersucces og betød en ny guldalder for den danske slagertradion, som altså nu hed dansktop. Der blev solgt cd’er i stor stil og ikke mindst festet for fulde huse. Der blev også gjort ganske meget ud af det fra DR’s side, ikke mindst da genåbningen i 1993 faldt sammen med en massiv fejring af programmets 25 års jubilæum senere på året. Man så dermed stort på programmets lange pause fra 1977 til 1991/93.

Genåbningen og jubilæet affødte en sand syndflod af cd'er med dansktopmusik fra gamle dage. På de fleste af disse udgivelser var historikken helt på plads med sange fra 68-77, men serien That’s What I Call Dansk Top udgjorde en interessant undtagelse, som sådan set korresponderer fremragende med selve titlen. Størstedelen af sangene på de fire cd’er, som serien bestod af, var godt nok fra perioden 1968-77, men i forhold til de andre udgivelser havde man valgt at supplere med indspilninger, som gik helt tilbage til 1956. Ved at kalde sange som Slentre gennem regn (1956), Dansevise (1963) og Brænd mine breve (1963) dansktop skabte man en sammenhæng mellem den gamle slagertradition og det nye dansktopbegreb, og dette har bidt sig fast. Dansktopmusik bruges i dag ikke bare om den musik, der har ligget på Dansktoppen, men som samlet begreb for en særlig musiktradition med rødder tilbage til 1950’ernes dansksprogede populærmusik.

 

Vi er vilde med dansktop

Efter opblomstringen i 1990’erne fik Dansktoppen igen trange kår. I midten af det nye årtusindes første årti valgte DR at nedprioritere dansktopmusikken på alle niveauer, og på såvel TV som radiosiden mistede den sin genvundne status som noget nær mainstreammusik. Argumentet for nedprioriteringen har siden 2004 været, at der var tale om nichemusik, som mange ganske vist elsker, men endnu flere hader. Dansktopmusikken har dog siden 2005 haft sin egen Internet- og DAB-kanal og spilles derudover på P5 (tidligere P4 Danmark). Selve hitlisten lever stadig men har efter en flytning væk fra FM-båndet til DAB-radio slet ikke samme platform og betydning som tidligere. I stedet har TV2 taget over på Tv2 Charlie, hvor dansktopmusikken er centralt indhold i blandt andet Top Charlie-programmerne.

DR har dog de senere år over flere omgange markeret Dansktoppens historiske betydning, senest ved en storstilet koncertarrangement i Koncerthuset på Spil Dansk Dagen i oktober 2010. Under titlen Sikken fest - en hyldest til dansktoppen gav DR i samarbejde med KODA såvel publikum i salen som radiolytterne og lørdagen efter tv-seerne mulighed for at nynne med på en perlerække klassiske dansktopsange fra 1956 til 1977. Det, der blev hyldet, var med andre ord primært den gamle tradition, som altså også indbefattede sange fra før Dansktoppens oprettelse. Omvendt fik man ved at stoppe i netop 1977 ikke den anden del af historien med.

DRs hyldest til dansktoppen i 2010 var dog ikke den første i nyere tid. I forbindelse med Dansktoppens 40 års jubilæum i 2008 opstod der en fornyet debat om dansktopmusikken position i DRs sendeflade. Midt i debatten, som kørte et godt stykke ind i 2009, valgte DR at vise genren ved at give den plads i det stort anlagte TV-show Danmarkssindsamlingen 2009. Lørdag den 24. januar 2009 kunne man således midt i den bedste sendetid opleve stort set hele den danske dansktopelite træde frem på scenen for i fællesskab at fremføre nykompositionen: Vi er vilde med dansktop. Sangen var i lighed med Farvel til dansktoppen en collage med referencer til fortidens store dansktopsucceser, og endnu engang var det så som så med kronologien.

Med på scenen stod Lennart Johannessen, som i 1977 havde skrevet teksten til Farvel til dansktoppen. Dette skyldte dog ikke tiden med Family Swingers, men derimod at Johannessen efter mange forskellige forsøg siden begyndelsen af 1970’erne endelig var slået igennem i stor stil i 2005. Dette år havde han og de andre musikere fra dengang faktisk genoplivet Family Swingers for en kort bemærkning. Han fik dog ikke tid til at gøre så meget ved det, for senere samme år kom det store gennembrud med orkestret Fede Finn & Funny Boyz. Med sangen Kærligheden brænder sagde han goddag igen til Dansktoppen og fik sit store hit på listen med 28 års forsinkelse. Fede Finn & Funny Boyz har siden opnået en position som et af landets førende dansktoporkestre og var derfor selvskrevne på scenen, da Vi er vilde med dansktop blev fremført. I lyset af Lennart Johannessens særlige historie med Dansktoppen, var der ikke noget at sige til, at han var åbenlyst begejstret over at være til stede ved lejligheden sammen med de andre dansktopstjerner. Dette forklarer muligvis, at han glemte at mime til den passage, han havde indsunget på forhånd.

I skrivende stund ligger Fede Finn & Funny Boyz på Dansktoppens førsteplads for tredje uge i træk. Der var derfor på flere måder egentlig ikke den store grund til, at Johannessen og de andre medlemmer i Family Swingers drak den gravøl i 1977, men det vidste de af gode grunde ikke dengang.

 
Fede Finn & Funny Boys anno 2011. Lennart Johannessen er nr. 2 fra højre.

----------------

Der ligger flere glimrende udsendelser om Dansktoppen og dens historie på dr.dk/bonanza. Hør blandt andet den jubilæumsudsendelse, der blev bragt, da programmet i 1993 fyldte 25 år her.

Den pågældende Dansktoppen-liste fra 1977 kan ses herdanskehitlister.dk.