Se den lille kattekilling

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Nye og ældre udgaver af De små synger sammen ned et manuskript til sangen fra Det Kongelige Bibliotek

Se den lille kattekilling findes i talrige sangbøger for børn. Alligevel forbindes sangen specielt med én sangbog, nemlig De små synger. Denne sangbog er i dag en absolut klassiker indenfor børnelitteraturen og er samtidig et stykke dansk kulturhistorie der - i Kulturministeriets børnekulturkanon - står side om side med legoklodsen og Kaj og Andrea[1]

En sangbog for skolerne

Sangene i De små synger blev samlet af skolelæreren Gunnar Nyborg-Jensen (1912-1970) og sangbogen udkom første gang i 1948. Ud over at arbejde som skolelærer var Nyborg-Jensen i tiden omkring besættelsen kendt som vært for radioprogrammet Vi synger sammen - et ønskeprogram for børn. Den første udgave af De små synger indeholdt et forord med overskriften Til lærerne. Her skrev Gunnar Nyborg-Jensen at hensigten med bogen var:

"at samle dels de sange, som børnene i de første skoleår almindeligvis lærer, eller som de i følge undervisningsplanen skal lære, dels sange, hvis tekster findes i de almindeligste læsebøger." [2]

Som det ses, var sangbogen oprindelig rettet mod skolebrug, hvilket understreges af undertitlen En samling af nye og gamle sange og sanglege til brug i børnehaver og skolens første klasser. Sangbogen blev desuden approberet af Københavns skoledirektion, der dermed godkendte indholdet og fandt det fyldestgørende.

Siden 1948 er sangbogen kommet i et utal af oplag og specialudgaver på diverse forlag og har samlet set solgt over 1,5 mio. eksemplarer. Dermed rækker sangbogens popularitet i dag langt udover skolernes musikundervisning og De små synger markedsføres ikke længere som en skolesangbog: I nyere udgaver er forordet forsvundet og undertitlen er ændret til det mere neutrale Sange og sanglege samlet af Gunnar Nyborg-Jensen[3]

De små synger indeholdt oprindelig 125 sange mens nyere udgaver indeholder lidt flere. Men overordnet har indholdet af sange været nogenlunde stabilt selvom enkelte sange i tidens løb er blevet udskiftet. Et eksempel er sangen I niggerland bananen gror der udgik i 1993.

Ikke mindst er sangbogen rigt illustreret af Bitte Böcher, hvis karakteristiske tegninger går som en tråd gennem den lille bog. Tegningerne er trykt med sort streg og er dekoreret med en enkelt farve pr. side - enten rød eller grøn. Böcher har også tegnet den lille lyshårede dreng, der pryder bogens forside og som i dag fungerer som bogens yderst genkendelige 'varemærke'.

Noderne i De små synger

Noderne i De små synger er holdt til det mest basale: En enstemmig melodi uden antydninger af akkompagnement, becifringer eller fraseringer. Tonearter med mere end 3 fortegn undgås ligesom de færreste melodier benytter løse fortegn.

Modsat, hvad man er vant til i moderne sangbøger, er teksten til første vers ikke trykt under selve melodien. Tekst og melodi står på den måde hver for sig - hvilket gør det svært at følge både tekst og melodi på samme tid. Manglen på tekst under melodien betyder også, at det er helt op til sangeren at fordele sangtekstens stavelser ud på de enkelte toner - en praksis  der kun kan lade sig gøre, fordi der er tale om yderst simple og syllabiske melodier - melodier hvor der er én og kun én stavelse per tone.

Et andet kendetegn ved nodesatsen er, at hver enkelt node skrives for sig selv, hvilket betyder, at korte nodeværdier ikke grupperes med bjælker. Desuden afspejler afstanden (den såkaldte spatiering) mellem de enkelte noder ikke nødvendigvis nodernes længde - specielt ottendedele og sekstendele 'fylder' lige meget.

Gamle noder i ny forklædning

Det er bemærkelsesværdigt, at man i moderne udgaver af De små synger ikke har rettet disse tydelige mangler i nodesatsen: I 1948 var det en bekostelig og kompliceret affære at trykke noder, og det har derfor været naturligt at holde nodesatsen så simpel så mulig. I dag forgår opsætningen af noder derimod på computer, og det ville være oplagt at føre nodebilledet up-to-date. I stedet har man valgt at genskabe de arkaisk udseende noder med moderne teknologi, hvilket i enkelte sange (f.eks. i sangen Her vil jeg tegne ottetaller) har ført til et endnu mere rodet nodebillede.

Forklaringen på den manglende omhu for nodebilledet er, at noderne i praksis kun spiller en marginal rolle i De små synger. Overleveringen af sangbogens melodier sker nemlig ikke gennem de kluntede noder men alene gennem barnets øre: For hvis barnet ikke allerede kan melodien, lærer barnet den enten ved at høre andre børn eller voksne synge sangen. Derfor er det i første omgang teksten i almindelighed og illustrationerne, der er vigtige. For selv hvis man hverken kan læse en sangs noder eller tekst, kan man 'aflæse' hver enkelt sangs indhold ved hjælp af de medfølgende illustrationer.

Illustrationernes vigtighed understreges af den måde, de enkelte sange i De små synger er sat op på. Node, tekst og tegning er nøje arrangeret, således at de smyger sig omkring hinanden. Sammenligner man nye og gamle udgaver af De små synger, ser man da også tydeligt, at mens både node og tekst er blevet genskabt med moderne hjælpemidler, har man minutiøst bibeholdt hver enkelt sides layout.

En kuriositet i De små synger er de 8 små sang- og teorilektioner der ligger gemt mellem sangene. I følge forordet til den første udgave er disse lektioner tiltænkt elever i første klasse. Den første lektion viser f.eks., hvordan man bør sidde ved sin skolepult, når man synger. Derefter følger lektioner om 'tonetrappen' og om nodernes navne samt en enkelt lektion om korrekt vejrtrækning.

Se den lille kattekilling

Den første sang der møder læseren i De små synger er Se den lille kattekilling. Sangens fire strofer, hvoraf kun tre er medtaget i sangbogen, er skrevet af forfatteren Wagner Baunvig. Baunvig blev født i 1902 og uddannede sig først til organist og dernæst til præst. Fra 1943 og til sin pension i 1972 fungerede Baunvig som sognepræst i Vistoft ved Knebel på Syddjurs.

Se den lille kattekilling består af i alt fire strofer - hver især bestående af fire verselinjer. Hver strofe er rimet således, at anden og fjerde verselinje rimer, mens første og tredje verselinje ikke rimer. I første strofe præsenteres kattekillingen med de hvide poter.

Se den lille kattekilling,
nej, hvor den er sød! [4]
Den har fine hvide poter
og en pels så blød.

Over teksten ses en tegning af selv samme kattekilling stående på en træstamme. Katten har grønne øjne og et uskyldigt udseende. I anden strofe fortælles det, at kattekillingen allerede kan mjave og spinde som sin mor, og at killingen snart vil kunne finde hen til musen. Ved siden af strofen ses en illustration af den lille mus, der sidder på plankegulvet foran sit musehul.

Den kan sige mjav og spinde
ligesom sin mor,
Den skal snart få lært at finde
hen, hvor musen bor.

I tredje strofe taler sangteksten - eller måske ligefrem kattekillingen selv - direkte til musen og lokker den til at komme ud af sit hul for at lege tagfat med kattekillingen. Opfordringen rummer naturligvis en god portion ironi. Katte 'leger' nok med de mus de fanger men musen 'leger' jo ikke med frivilligt! Ironien understreges kun med udtrykket 'den lille kat' - i det kattekillingen dermed kommer til at fremstå som et uskyldigt og harmløs dyr:

Lille mus, kom op af hullet!
Kom og leg tagfat!
Har du ikke lyst at lege
med den lille kat?

I fjerde strofe afviser den antropomorfe mus opfordringen til fælles tagfat: Musens mor og far forbyder den nemlig at lege med katten, der angiveligt at spist musens storebror på et tidligere tidspunkt. Om musen kunne lade sig overtale står hen i det uvisse, men i første omgang retter musen sig i hvert fald efter sine forældres formaning:

Nej, det må jeg ikke for min
far og min mor,
for de siger, det var dig, der
åd min storebror.

En pointe med den fjerde strofe er derfor, at man skal rette sig efter sine forældre: Når de store og slemme drenge kommer for at lege, er det en god ide at spørger om lov først - ellers risikerer man at blive spist! Men denne pointe bliver aldrig formuleret eksplicit, fordi den fjerde strofe ikke er medtaget i De små synger. Det er nærliggende at forklare dette med den sidste strofes blodige indhold, men ser man på hvilke andre sange der er medtaget i De små synger er det næppe for at skåne barnet, at man har udeladt den sidste strofe. De små synger indeholder i hvert fald mange andre sange, hvor et uheldigt dyr lider en voldelig død. [5] I stedet har det formodentligt været en praktiske pladshensyn der har gjort at man har begrænset sig til tre strofer. Dermed er der nemlig bedre plads til de flotte tegninger!

Melodien

Baunvigs tekst ledsages af en otte takter lange melodi, skrevet af organist og sanglærer Hakon Andersen (1875-1959). Hakon Andersen er i dag kendt for sit arbejde med den danske fælles- og skolesang. I 1924 udgav han f.eks. Melodier til Sangbogen "Danmark" sammen med Carl Nielsen og fem år senere fulgte Gymnasiesangbogen, som blev udgivet sammen med Finn Høffding. [6]

Andersens melodi, der er noteret i tonearten D-dur, er både simpel og regelmæssig, hvilket gør den let at lære og huske - også for børn. Melodien har desuden et meget begrænset toneomfang - blot fem toner - nemlig tonerækken fra grundtone d og op til tonen a. En så lille ambitus gør sangen velegnet til små børnes stemmer.

Melodien består af to ensdannede firtakters perioder. Overalt bruges der udelukkende ottendedelsnoder, hvis man altså ser bort fra den sidste lange tone. Den første periode dækker de to første verselinjer -  men uden at melodien lægger op til et melodisk ophold eller cæsur mellem de to (selvom det naturligvis kan være nødvendigt for små børn).

Den første periode begynder på tonen fis - en tone som fastholdes gennem de første to takter:

De første to takter af Se den lille kattekilling
De første to takter af Se den lille kattekilling
- melodien starter på tonen fis

Derefter springes der op på tonen a og derefter ned gennem D-dur akkordens toner for til sidst at ende på tonen e - en tone under udgangspunktet fis. Anden periode begynder hvor den første slap: Fra tonen e. Herefter gentages de to første takter fra første periode - denne gang blot en tone lavere:

Anden periode starter på samme tone som første periode slutter på
Anden periode starter på samme tone som første periode slutter på.
Det betyder at anden periode begynder en tone under første periode
- på tonen e i stedet for tonen fis.

Bevægelsen gennem D-dur akkordens toner er denne gang afløst af en trinvis bevægelse der slutter på grundtonen d:

Melodien slutter på grundtonen d
Melodien slutter på grundtonen d

Skal man udtrække essensen af Hakon Andersens melodi kan man sige at den et er bygget på trinvis bevægelse fra starttonen fis ned til sluttonen d. Denne nedadgående bevægelse kan man selv fornemme, hvis man nynner melodien hurtigt for sig selv og lægger tryk på det første ord 'se', samt på de to rimede ord: 'sød' og blød'.

På den måde bindes melodien sammen 'på tværs' af de enkelte toner ved, at tonerne på en række 'nøglepositioner' sammen danner en slags simpel melodisk linje. Det kan virke som en tilfældighed, men faktisk finder man denne måde at strukturere melodier på i rigtig meget vesteuropæisk musik.

Afslutning

I De små synger er det tegningerne der er i højsædet. Formodentligt har Bitte Böcher 'blot' udfyldt pladsen mellem musik og tekst med tegninger - men i dag er det så sandelig tegningerne der sikrer sangbogens førerposition som børnefamiliens hussangbog.

På Det Kongelige Bibliotek findes melodien til Se den lille kattekilling i form af en lille håndskrevet noder med overskriften Kattekillingen! Håndskriften kom først til biblioteket i 1997 - og den kom sammen med en masse andet materiale fra musikforlaget Wilhelm Hansen.

Det lille manuskript med overskriften<br><i>Kattekillingen!</i>
Det lille manuskript med
overskriften Kattekillingen!
Det Kongelige Bibliotek, mu 9705.2800

Sandsynligvis har Wilhelm Hansen været med til at udarbejde nodesatsen til De små synger - hvis ikke til den første udgave, så til senere udgaver. Men hvem har oprindeligt skrevet netop denne lille node ned i hånden? Det ville være fantastisk, hvis det var Hakon Andersens eller Gunnar Nyborg-Jensens egen node, der ved et tilfælde var blevet bevaret. Men det er desværre ikke til at vide. 

 


[1] Læs mere på Kulturministeriets kanonsider
[2] Forord og undertitlen er hentet fra 1. udgave, 11. oplag
[3] Den nye undertitel er hentet fra 3. udgave, 6. oplag
[4] Eller nej, hvor er den sød. Se f.eks. Min Sangbog, Wilhelm Hansen, 1997
[5] F.eks. sangene I en kælder sort som kul eller Højt på en gren en krage
[6] Læs mere i Dansk Komponist Forenings komponistbase